Karen og Far på tur i 45 dage ..

så nærmer tiden sig med hastige skridt, ALT for hastigt …

Det er ikke til at forstå at det er nu her lige om lidt, 2 uger, så tager de af sted og jeg skal være alene, helt alene hjemme, i 45 dag, pu ha tanken er ikke rar, men de får forhåbentlig en helt fantastisk tur.

Jeg kan ikke forstå det er nu, kan ikke rigtig sætte ord på de ting der rør sig inden i mig, andet end jeg ikke kan forklar hvordan jeg har det, ved ikke hvordan jeg vil reagere når de tager af sted og ved ikke hvad jeg skal få tiden til at gå med. Håber jeg får job, så jeg har noget at beskæftige mig med.

Nogle gange når vi snakker om der Erik og mig, ja så tuder jeg altså, siger han skal passe godt på hende (og selvfølgelig går han det, men jeg er der jo ikke !!!) og alt det der, jeg kan ikke forklare hvorfor jeg tuder, tror det er tanken om at skulle undvære hende så længe …. (han er jeg jo vant til at undvære..) jeg har jo aldrig være væk fra hende så længe og hun ikke fra mig. tanken er ikke rar !!! ØV

Karen snakker meget om at hende og hendes far skal på tur, de skal fiske, ro kano, se dyr bjørne og alt det der … Har spurgt om hun snakker om det i børnehaven det gør hun ikke …… Jeg siger også nogle gange jeg kommer til at savne dig, jeg savner også dig mor. Jeg krammer hende og siger, hvem skal så kramme dig når jeg ikke er der, det gør Dino og far er der jo mor. så siger jeg hvem skal kramme mig, hvis jeg blir ked af det, mor du har jo mine dukker og bamser .. Og mor du må gerne sove i min seng, tror du du gør det ..!!

så det virker ikke om som om hun tænker over det, og det er jo fint, men hun ved jo heller ikke hvor længe det er, eller hvad det vil sige.

Hun går meget op i det og Erik tager hende med i så meget af planlægningen og forberedelserne som det nu kan lade sig gøre. I dag har Erik pakket med og Karen kom selv og sagde jeg skal have en kop som fars. Bagefter gik hun over til ham, far jeg vil også hjælpe, og så pakkede de lidt sammen.

Bliver spændende hvad hun siger den dag de skal af sted, og hvordan det bliver for dem når de kommer af sted, jeg håber og tror de får den mest fantastiske tur. En ting er sikkert, tårerne vil trille på mig når de tager kører, håber jeg kan holde dem tilbage så Karen ikke ser det, hun skal glæde sig til sin tur.

Kirsten

Let sommermad – Sundere kammerjunker

Nu fik vi jo lige en kort smag i sidste uge på sommeren som forhåbentlig snart kommer, dermed også ønsket om let aftens mad der ikke kræver det store og som nok heller ikke altid skal være varm. Herhjemme kan vi godt lide koldskål og gerne med kammerjunker i, kammerjunkerne kan Karen også godt lide at gå og små spise som snack og det kan jeg nu også for den sagt skyld, men men men, de er jo ikke super sunde, der er som regel den del fedt og sukker i.

I sidste uge surfede jeg lidt rundt for at se om jeg kunne finde en opskrift på kammerjunker der var lidt sundere, jeg fandt en som jeg synes var ok, og nem at gå til, dog ændrede jeg lidt i ingredienserne, men jeg synes nu de blev helt gode, det synes Karen også. Da Erik kom hjem fik han en, “de smager jo som rigtige kammerjunker” Jep det gør de, det eneste man kan kommentere er at de er lidt mere hårde/sprøde end de købte, men det gør ikke os noget. vi har endnu ikke prøvet dem i koldskålen, og det ender nok med der skal bages en ny portion inden vi kommer dertil.

Jeg tænke jeg lige ville dele opskriften med jer:

Kammerjunkere (ca. 50 stk.)

75 g.         hvedemel

75 g.         grov mel (rugmel, grov sigte mel el. andet) .. min ide at bruge ½ grov mel

1 tsk.        bagepulver

3-4 tsk.    vanilje (kan tilpasses efter smag)

lidt kardemomme (igen efter smag)

20 g.        sukker (kan sikkert også bruge lidt søde mel eller helt undlade)

1              æg

1              æggehvide

De tørre ting blades æg kommet i, røres og ældes. Lav ca. 25 små kugler, tryk dem let når de sættes på pladen. Bages i 8 min. ved 200 g. Tages ud skæres over og bages videre ca. 6 min.  til de er gyldne og sprøde. Afkøles og når de er helt kolde er de klar til at komme i dåse.

Rigtig god fornøjelse

ps. forsøgte idag med groft rugmel, endnu mindre sukker og 2 æggehvider og ingen blomme. De blev mere grov i udseende og i smag, men synes stadig de er gode og smager som kammerjunker og så er disse her endnu sundere !!

Familie spejder

Vi har et par gange snakket om at prøve Familie Spejder, tjekket forskellige steder ud på nettet, bl.a Odense og også her i Langeskov, men det er ikke blevet til noget. Så fik jeg at vide at de i Ullerslev ville starte op med Familie Spejder igen, og da jeg kender en der måske også ville der ud, besluttede vi os til at prøve.

Der var ingen tilmelding, man skulle bare møde op første gang, så det gjorde vi. Vi ankom og det første vi kom til var en KÆMPE legeplads med plads til alt, Karen var solgt !! Dog var legepladsen en børnehave, naturbørnehave, men spejderne måtte gerne prøve den, Spejdernes område, hvor vi skulle være lå lidt længere inde. Vi ankom og kort tid efter gik vi i gang, desværre var vi kun 2 familier der var mødt op, men vi hyggede os nu alligevel.

Det første vi skulle var at lege en lej med at samle “affald” (papirer med tegninger) og sortere det i de forskellige skralde spande, herefter var der to valg muligheder man kunne lave kriple kraple dyr, (her var der mange farver lille pink mm. behøver jeg sige Karen var solgt) eller man kunne lave en kartoffel fælle, der skulle sætte ud, så man næste gang kunne se hvilke dyr der var kravlet i den, det endte med at Erik lavede fællen, vi satte den dog alle ud i skoven. Herefter var der tid til hygge ved bålet, der blev bagt boller og der var pålægschokolade dertil. Der var også kaffe/the og saft/juice, det var der nu hele tiden til fri afbenyttelse.

Det var et par rigtig hyggelige timer, vi fik også snakket med lederen om hvordan det ville være fremover og sådan, der ville altid være noget spiseligt der skulle laves over bål, og hygge. Vi synes alle det var hyggeligt, og det er art at kunne lave noget sammen alle sammen og hvor alle får lidt ud af det. De sagde også at Dino da også var velkommen :-) . Det er en søndag om måneden fra 10-12, det synes jeg er fint, man kommer op stille og roligt og kommer af sted, og er hjemme igen ved frokost tid. Nu kan vi desværre ikke komme de næste to gang, men regner da stærkt med at vi skal af sted igen efter sommerferien.

Kirsten

Baby alarm til større børn på ferie

Her vil jeg lige give en god ide videre, som jeg slet ikke selv havde tænkt på.

Da vi var på ski ferie, boede vi jo på værelser og så var der fælles opholdsrum, spise sal, foredrags/film rum mm. andre steder, dog i nærheden af værelserne.

De fleste andre børn blev puttet rimeligt tidligt, (i forhold til os voksne) de var også godt brugte at al den friske luft og ski, men vi voksne ville jo også nogle aftner gerne være sociale og sidde og snakke og hygge sammen. Der var faktisk også nogle der holdt foredrag, hvor begge parter gerne ville høre det, men der skal jo også lige høres efter børnene !!

Man kan selvfølgelig gå og kigge en gang i mellem, det gjorde vi, hvis vi sad og hyggede i opholdsstuen om aftenen, hvis Karen sov, (ikke tit det skete, oftest sov hun første når vi gik til ro også) eller tog vi hende og hendes dyne med i opholdsstuen og så sad hun der med os.

Men jeg  så flere bruge deres baby alarmer også til store børn, og der er jo genialt, de havde den ene part go den anden stod på værelset.. man kan hører hvad der sker på værelset, mens man selv sidder og hygger !!! Det ville jeg bare lige give videre, at man godt kan bruge baby alarmen, selv om man ikke har små børn.

Kirsten

Børn og døden ..

Døden er noget der kan være svært at forholde sig til og svært at forstå, især når man er barn. Karen har stiftet bekendtskab med det at dø, da hendes oldefar og Tapper døde (læs evt. indlæg fra dengang Farvel til en kær ven – at miste et kæle dyr ). Karen snakker af og til om Tapper siger han leger og går tur i himlen.

For et par weekender siden kørte Karen og jeg til Aalborg på vejen derop, forsøger jeg at ringe til en veninde, Karen spørger hvem jeg ringer til , Christina siger jeg, har hun nogle børn ? Ja fortæller jeg, hun har en dreng der hedder Emil, han er lige så gammel som dig, og du har faktisk leget med ham, da du var lille. Så har hun en lille baby, der hedder Clara.

Situationen er den at Christina er mor til 3 fantastiske børn, men de mistede deres lille Sofie da hun lige var fyldt et år (du kan læse mere om Christina, hendes familie og det at miste et barn på hendes blog Hoy-olrik.)Jeg tænkte hurtigt, skulle jeg fortælle om Sofie og i så fald hvordan !!! jeg blev hurtig enig med mig selv om, at døden jo er en naturlig ting, og ikke skal være noget man ikke snakker om. Det er en del af livet og det skal man også lære om.

Kan være det næste er lidt kludret, det er brud af samtalen mellem Karen og mig, men håber det er til at forstå.

Så jeg sagde til Karen, faktisk har Christina også en lille pige, Sofie, men hun bor oppe i himlen for hun er død, så hun bor oppe i skyerne.  K: Er hun oppe ved Tapper og oldefar. Mig: ja det er hun, jeg er sikker på at Tapper leger med hende. K: ja og passer på hende. K: Mor havde hun da ondt i maven (Vi sagde da Tapper døde at han havde ondt i maven) nej, forklarede jeg, hun sov og så glemte hun at vågne igen. K: tror Tapper leger med hende nu.

Under resten af turen blev hun ved med at snakke og stille spørgsmål om den lille pige i himlen, faktisk så meget, at jeg måske fortrød lidt, men igen, det er naturligt. Da vi kom til Aalborg fortalte jeg min mor det i tilfælde af at hun skulle begynde at fortælle min mor om den lille pige i himlen.

Nu er det over 14 dage siden, tror Karen tænker over det, hun kommer nemlig nogle gange og siger mor kan du huske den lille pige oppe i skyen/himlen, der leger med Tapper, og så får vi lige en lille snak om det.

Den anden dag da vi gik tur, sagde hun: mor den lille pige i himlen, har hun ingen dyne, mig: jeg tror hun sover i skyen og bruger skyen som dyne. det god tog hun. Må sige jeg blev lidt varm om hjertet, at hun tænker så meget på andre mennesker og har omsorg for andre hun ikke engang har mødt. Jeg har ikke fortryd jeg fortalte hende om Sofie, og hendes fantastiske familie !!!

Kirsten

 

En super fantastisk dag, med barn i trodsalderen

Den sidste tid synes jeg godt nok Karen har været strid, jep trodsalderen, når jeg snakker med andre der har haft børn i den alder eller de andre i mødregruppen, kan jeg jo høre det er det samme. SKØNT at høre man ikke er alene om det, men det er godt nok træls, når man igen og igen siger nej det må du ikke, hør nu efter, jeg har jo lige sagt, hvorfor, nej …  og så kan og vil hun jo bare det hele nogle gange og andre gange vil hun bare slet ingen ting, man kan jo ikke blive klog på hende !!!

Når jeg har hentet hende i børnehaven ved 16 – 16:30 tiden, er hun allerede lidt træt og det gør det jo ikke bedre..

Men den anden dag havde jeg mulighed for at hente hende tidligt, uden hun vidste det !!!!

Hentede hende i børnehaven kl. 14, hun var lige kommet ind fra legepladsen, ikke fået spist eftermiddagsmad endnu, men den ville hun bare gerne have i hånden det fik hun. Så gik vi i centeret, havde snakket om nye kondi sko, vi fik handlet både kondisko og små sommersko (begge i lille – lige dem jeg gerne vil have mor !!).

Der var slet intet bøvl, vi kom hjem fik lidt mad og hyggede os, hun hjalp med at smøre madpakke til sig selv og til mig, vi legede, hyggede og hun hjalp med at rydde op, hun var bare så GLAD og så tilfreds hele dagen. Det var jo utroligt, man turde jo slet ikke tænke på hvor længe det holdt !!  Det holdt helt til aftensmaden så kom der lidt, da begyndte hun nemlig at blive træt, men SLET ikke i stil med de andre dage.

Vi fik spist og så blev hun puttet i vognen og vi gik aftenturen og hun gik ud som et lys..

De efterfølgende dage, har jeg igen haft mulighed for at hente tidligt og det har været det samme, en glad og lykkelig pige jeg har hentet. Så det må jo simpelhent hænge sammen med om hun er træt når jeg henter eller ej, og sikkert også at jeg ikke har haft så mange ting der lige skal nås når man kommer hjem fra job og skal gøre klar til dagen efter..

Jeg har rigtig nydt disse dage, og tænker lidt at hvis muligheden er der når jeg får job, vil jeg forsøge om jeg ikke kan hente tidligt, et par gange om måneden, så vi kan få sådan nogle dage.

Kirsten

 

Barn på slalom

Efter frokost gik vi så til slalom bakken, vi delte os som regel op, så jeg tog liften og kørte selv, mens Erik tag Karen med på børnebakken, der var en lille bånd lifte som man kunne køre op på, og så var der ellers en lille bakke man kunne stå ned af.

Første dag stod hun mellem benene af Erik og det blev hvis kun til et par ture så gad hun ikke mere, så var det leg i sneen der trak. Da jeg kom tilbage tog hun dog lige en tur eller to med mig. Hun var ikke glad for slalom støvlerne, de er jo som man selv ved ikke, særlig gode at gå i.

Dag 2 havde Erik lånt en sele som vi spændte på Karen, så kan man køre bag hende og  styre og holde igen, så får hun fornemmelsen af at køre alene.  Det gik godt, men en to ture så skulle der leges lidt og så kunne de køre en tur eller to  igen, og nogle gange ind at få varmen og en is eller chokolade :-) mod at love hun kørte igen bagefter. Men støvlerne dem var hun ikke venner med.

Dag 3 startede hun med at sige hun ikke ville have ”lorte” støvlerne på, vi synes det var lidt en skam at det skulle være støvlernes skyld hun ikke ville på bakken, så Erik besluttede at hun da bare fik sine langrends sko og ski på på bakken også, hun ville jo stadig få fornemmelsen af at stå ned af bakken og det er jo faktisk sværere at stå på langrend på bakken. Det hjalp, så havde hun ikke noget imod at stå derover, det hjalp nok også at de lavede deres egen lille fantasi verden på bakken, der var både krokodiller, flodheste og mange andre dyr derover ….  På bakken var der også 3 figurer hverdag og de skiftede så det var jo altid spændende at komme over at se hvem man skulle hilse på i dag. Det var dog altid sådan at man kunne tage 1-2 ture så skulle der leges lidt og så et par ture mere..

Jeg kørte naturligvis også med hende nogle gange, jeg har dog ikke så meget styr på skiene som Erik har så vi fik os nogle gange en sjov ture, men det tog hun i stiv arm.  Hun blev godt til det til sidste og vil gerne af sted igen næste år og de er jo næsten det vigtigste.

Kirsten

 

Alene hjemme …

Det er mandag aften og jeg er alene hjemme, HELT alene !!!

Karen, Erik og Dino er på deres første mini test tur, før sommerens lange tur (Far og datter på tur), så her er MEGET stille, det jer jeg ikke vant til længere. De tog af sted i morges og komme hjem igen i morgen, så det jer jo ikke så lang tid denne gang.

Men det er nu underligt, at have alt den tid til sig selv, til lige nøjagtig hvad JEG har lyst til, ingen pligter der LIGE skal gøres (næste) og ingen der kalder og skal have hjælp, men heller ingen små vamsede arme der ligger sig om min hals og siger mor vi har glemt at kramme i dag (for det siger jeg nogle gange til hende og hun er begyndt at sige den tilbage).

Fik et lift hjem fra job og gik det sidste stykke, dejligt med lidt luft efter en dag på kontor, så var der tid til lidt zumba i stuen, jeg havde et par koreografier i hovedet, dem fik jeg testet og rettet til, så et bad og så lige på sofaen med en god bog, for jeg gik i køkkenet, der skulle laves madpakke og frugt til mig selv til i morgen, lidt aftensmad til mig selv, og mens jeg var der fik jeg lige bagt lagkagebunde, jeg skal have med på job senere på ugen. Så mad og rydde op efter det så gik jeg en lille tur for at få lidt luft og vi plejer jo at gå tur der …. Vanens magt !!!

Nu sidder jeg her og tænker på dem, har tænkt på dem MANGE MANGE gange i dag, og nej jeg har intet hørt fra den endnu, men regner da med det snart sker (Kl. er 19:45), tænker også over at det her kun er en dag, hvordan bliver det lige med 45 dage… det er da slet ikke til at forestille sig, der bliver nok nogle andre rutiner efter et stykke tid, men det vil tiden jo vise.

Go aften alle samme

Kirsten

 

Barn på langrend ski..

Stedet var som sagt rigtig godt også til at have en med på ski for første gang.

Vi fik lejet ski til Karen den første dag, og fandt et forholdsvis lige stykke hvor både hun og jeg (for det var også min første gang på langrend) kunne prøve at få skien på og forsøge os lidt, det gik ok.

Hverdag efter morgenmaden, tog vi alle tøjet på og ud til skiene og Karen ville også bare have sine ski på, så det var dejligt. Vi fik alle ski på og så afsted stille og roligt. Karen kig fint på sine ski, de første dage kørte hun sammen med Erik ned af bakkerne, han havde hende mellem benene, det gik rigtig godt og jeg skal da lige love for at de fik fart på nu og da, Dino var jo bundet til Erik og når det går ned af løber han altså til …Karen synes bare det var sjovt. De første dage stod hun ikke så langt/længe men for hver dag der gik stod hun i længer tid og blev bedre og bedre til det.

Da det gik lidt bedre, bremsede Erik hende bare ned af de små bakker med en skistav, og de sidste dage tog hun bakkerne selv, Erik spurgte altid om de skulle køre sammen ”Nej far kan godt skal bare holde hænderne på knæ” og så kørte hun, og det kig, nogle gange faldt hun på numsen når hun nåede bunden, men sjældent hun blev sur og ked, bare op igen og af sted.

Når hun ikke gad mere spændte hun ski af og sagde gider ikke mere, så løb hun ved siden af os lidt, eller satte sige oven på pulken, og legede på den, hoppede af og på, når hun så ikke gad det mere eller det blev for koldt, kom hun i pulken i varmen (lamme skind i bunden, og så soveposen, og hun havde jo flyver dragt på, skoene af så der kunne komme luft til tæerne) så hyggede hun der og fik som regel en lille lur inden vi kom hjem til frokost.

Kirsten