Monthly Archive for oktober, 2009

Baby sover dårligt om natten igen

 

Nu har vi haft en periode hvor Karen har sovet fint om natten, skulle måske lige have sutten en gang eller to, men det er jo til at overkomme. Men så kommer det igen i perioder, at hun ikke vil sove, vi har nu gjort vores erfaring og den siger os at sker der store forandringer i Karens hverdag, så som at skulle i gæste pleje, kan det resultere i at hun ikke vil sove, eller jo det vil hun godt, men hun skal gerne kunne mærke en af os i nærheden. Sker sådan noget har hun åbenbart brug for mere tryghed.

Eller som weekenden her, vi var i Kbh. lørdag, bare hygge i tivoli mm. Og søndag blev hun passet af sin farfar, da vi skulle ro noget kajak, hun havde haft det fint hos farfar ingen problemer havde der været, dog have hun ikke sovet meget, og den ½ time hun have sovet havde hun sovet i sin autostol, hun havde peget på den og de havde sat den på gulvet, så havde hun sat sig i den og sovet. Åbenbart noget med tryghed også, vi havde altså taget barnevognen med også.

Natten til mandag var der så soveproblemer igen, jeg måtte sove på gulvet hos hende, vi har valgt at en af os sover på gulvet, så hun vænner sig til at sove i sin seng, og sover hun mellem os får ingen af os sovet, for hun pøler rundt i søvne.

Mandag startede hun så i gæstepleje… så nu får vi sikkert et par trælse dage, men nu ved vi da heldigvis hvorfor.

Kirsten

Vandre ferie med baby / barn

 

Så var tiden komme til en lille sen sommerferie for os, turen skulle gå til Ærø som vi ville gå rundt, vi regnede med 3 overnatninger i telt. Bilen blev pakket og vi kørte til Svendborg for at komme med færgen, vi pakkede hurtigt over i babyjogger da vi ikke skulle have bilen med. Da vi kom til Ærø fik vi pakket om, vi havde begge rygsæk på og en del blev pakket i babyjoggeren så der var læs på …  joggeren havde vi :

Telt, en termokande, tæppe til Karen til at lege på i pauser, karens dyne, regntøj til os alle, snack, mad lidt legetøj og selvfølgelig Karen der var læs på, men den kørte stadig upåklageligt.

Vi fik startet vores tur og Karen startede med at tage en middagslur, og så gik det ellers derud af. Da hun vågnede holdt vi pause for at hun kunne komme lidt op og lege og få noget mad.

Vi havde regnet med at holde lange formiddags pause og gå når Karen sov, men Karen ville det lidt anderledes, det endte alle dage med at hun tog en formiddags lur og så sov hun først igen sent sent eftermiddag og en dag ikke før det var godnat. Når hun blev for træt af at sidde i joggeren blev der holdt pause eller hun kom op på nakken af far, det er altså et hit at sidde der højt til vejrs oven på fars rygsæk.

Så nogle gange var der kort mellem pauser andre gange lidt længere, men syntes da vi fandt en rimelig rytme.

Når vi slår telt leger Karen uden for indtil vi er klar, så kommer hun ind, hun kommer i nattøj og så skal vi have mad, vi havde pose mad med og ekstra kartoffelmos til Karen hun spiste fint, så det var ikke noget problem, til frokost havde vi rugbrød og pålæg, morgen mad havregrød.

Der er gang i teltet om aftenen, hun nyder det bare så meget, det er så dejligt at se, virkeligt, og det er svært at få hende til at geare ned, men jeg prøver at sætte mig med hende og en bog og så kigger vi billeder og snakker og stille og rolig falder hun ned og til sidst sover hun. Så er der en dejlig ro i telte og vi kan hygge os og læse lidt.

På turen kom vi forbi Tappers familie, Hanne vi købte Tappe af ville gerne se os og da det ikke var en kæmpe omvej, gik vi på besøg, og sikken et hit for Karen, der var jo bare så mange vovser og det ville alle klappes, det var helt vildt og hun syntes jo hun skulle klappe og lege med dem hele tiden.

Det sjove er nu at se at Karen begynder at registrere de ting vi ser, bl.a. så hun rådyr for første gang på denne tur, vi så et og prøvede at vise hende det og så var vi så heldige at der kom to mere lige bagefter, det var et hit. Når hun leger på tæppet er hun meget interesseret i de små dyr, myrer, bille og især mariehøns, dog skal vi lige hole øje for den lille finger kan være hård mod mariehønsene, men sjovt at se hvor interesseret hun er. På turen rundt mødte vi også større dyr som f.eks. får og køer, Karen og far prøvede at komme tæt på fårene det lykkedes ikke helt, men dejligt at se at hun ikke er bange selv om dyret er støre ende hende. Køer fik hun også lov at hilse på, de store dyr skulle dog lige se hende an, men til sidst var der da en der stok mulen frem, til stor fryd for Karen og os, vi håber at hun bliver ved med at være glad for alle dyr og ikke være bange.

Det kræver lidt ekstra hensyntagen at have et barn med på vandretur men umuligt er det slet ikke, vi er klar til at tage af sted i gen om ikke så længe.

 Kirsten

 

Læs mere om selve turen her




32408df3sf