Monthly Archive for november, 2009

Tandbørster et hit

Jeg synes næsten kun man hører forældre fortælle om hvor svært det er at få børstet tænder på små børn, hos os er det næsten omvendt (lige bortset fra en kort periode, som jeg tidligere skrev om)

Det første Karen gør om morgenen når vi kommer på badeværelset, er at bede om sin tandbørste, når vi så børster tænder kommer hun og vil op på bordet at sidde, for der får hun jo børste tænder, så snart hun er oppe på bordet, sætter hun tandbørsten under vandhanen, for hun ved jo det er det første der skal gøres, og så får hun børstet tænder.

Hvis hun er med på toilettet, beder hun faktisk altid om tandbørsten og vi har nogle ekstra til at ligge i skuffen underbordet og det er ikke sjældent hun kommer med dem, jeg gør nu heller ikke noget for at hindre hende i at gå med tandbørsterne, tænker det er ok og dejligt hun er glad for dem.

Som i kan se på billedet kan man sagtens være i bad og børste tænder samtidig, endda med to tandbørster.

Kirsten

Alene i telt med baby / barn

Alene i telt med baby Så var tiden kommet til den første telt tur alene for Karen og mor, Erik var på Grønland og jeg tænkte nu skal det være, jeg har altid sagt til Erik at jeg ville lære at bruge gassen og alt det andet, så jeg kunne tager af sted når han var på længere ture, så de sidste gange har jeg forsøgt mig med madlavningen mm.

 

Lørdag morgen pakkede jeg bilen, pu ha meget at huske og gøre, når man er alene om det og det er første gang, vi kom af sted i fin tid og kørte til Kolding. Først gik vi en tur 4-5 timer, dejligt vejr og skønne omgivelser, vi havde madpakker med som vi spiste i skoven, dejligt og Karen deler gerne sin frokost med Tapper, så vi hyggede. Efter frokost synes Karen hun havde siddet længe nok i joggeren, hun var igen faldet i søvn om formiddagen. Så hun måtte i regntøjet og op at gå, det kunne hun sagtens da vi gik i skoven på en god bred sti og der var ikke ret mange andre mennesker, så hun gik frit, og jeg med joggeren og Tapper, det går ikke så hurtigt når hun selv vil gå, for det første er hendes skridt jo ikke så lange og så tager det tid når man lige skal røre og mærke alle blomsterne man kommer forbi og lige skal samle en gren eller sten op og studere disse, men det skal der jo være tid til …Som hendes far plejer at sige ”husk at nyde naturen og kigge jer omkring”    

Vel tilbage til bilen, skulle vi finde vores overnatningssted, jeg havde fundet to steder i forvejen, kørte til det jeg mente var bedst, kunne dog ikke lige finde det, men der var to som var kendte og de vidste hvor det var men sagde jeg ikke kunne køre direkte dertil der ville være et stykke at gå … ØV  Men det andet sted kendte de også sagde det var nemt at finde, og der skulle jeg bare gå 50 meter, så det blev der, vi satte os i bilen igen, det var ved at være sent, aftensmad tid for Karen så hun var lidt utilfreds, men hun fik en pære og så gik det også. Vi fandt pladsen en noget åben plads lige ned til vandet, men ikke noget at gøre ved, jeg fil alle tingene Karen og Tapper derned og skulle have telt sat op, det gik fint, bedre end jeg havde turdet håbe på .. FEDT ..

 

Da alt var inde i teltet, Tapper havde fået kødben og vand, skulle Karen i nattøj og have mad og leges med, det gik fint, vi fik kogt vand uden de store problemer og fik spist. Tapper gav lyd nogle gange, da der var fiskere, og åbenbart også et yndet gåtur sted, så blev der ro og det var ved at være mørkt. Pludselig kan jeg høre Tapper gø helt vildt og så kan jeg høre ham et stykke væk, UNDERLIGT for han er bundet i stål vejre som han plejer, mig i sko og ud og kigge, så står Tapper et stykke væk under et træ  og gør en Kat .. mig fat i Tapper, det er selve spændet i viren der er sprunget, ÆV .. heldigvis har vi nogle store kabin  ringe i hans taske så jeg fik ham tøjret igen, men katten blev jo i træet, så Tapper blev ved med at gø, så flere gange måtte jeg ud og smide sten efter katten for at få den ned, uden held, til sidst måtte jeg simpelthen tvinge Tapper ind i teltet hos os i 30 min. så den stakkels kat kunne komme ned og væk, så mens jeg skulle få Karen til at sove, lå jeg og holdt Tapper i teltet, herefter var der ro, både for Tapper og Karen.

 

Så var der godt nok også stille i teltet, jeg fik en kop kaffe sad med min bog, men tankerne ja de gik til Erik på Grønland, savnede at have ham ved min side… det var skønt at være af sted ja, men noget stille og ville ønske han var med os, så vi kunne hygge og snakke som vi havde gjort weekenden før, da vi alle var af sted.

 

Jeg fik sovet lidt også, Karen vågnede nogle gange, når hun kunne høre regnen, men vi fik da sovet. Om morgenen var der igen travlt i teltet, for når Karen vågner i teltet er hun bare sulten, så mad til hende, hende skifte, så mig selv mad og i tøj, og så skulle det hele pakkes sammen og samtidig skulle Karen jo også gerne underholdes lidt. 

 

Vi fik det hele pakket sammen og kunne køre hjem igen, en dejlig tur dog med afsavnet af Eriks tilstedeværelse. For at det ik skal være løgn, kunne jeg ik finde nøglen til huset, da jeg kom hjem, var ikke der hvor jeg plejer at ligge den i bilen, så måtte ind gennem hundelemmen.. Hjemme igen skulle det hele pakkes ud, igen mange ting når man er alene, men man kan jo hvad man vil og det gik jo fint.

 

Kirsten

 

 

Baby/barn holder varmen i telt efterår/vinter

 

Vi elsker jo at tage ud i naturen og meget gerne med en overnatning, vi hører mange kommentarer om det kan i ikke tænk nu på Karen det er alt for koldt, pas nu på hende, det er alt for koldt. Men  det er jo et spørgsmål om at hun kommer i det rigtige tøj, så er det jo ikke et problem, de sidste to gange vi har været af sted, har der været temmelig koldt om aftenen/natten, men det  har vi fundet en fin løsning på synes vi.

Når hun er kommet i nattøjet, før hun en dejlig varm fleedragt ovenover, denne sover hun også i da hun tit sparker dynen af.

Karen seng i Teltet består nu af: et ligget underlag, der er lagt dobbelt, en sove pose lagt dobbelt, et lammeskind, så ligger Karen i sin fleedragt og så dynen oven over, og jeg kan garantere jer hun ikke fryser, det eneste er hænderne der kan blive lidt kolde, da hun ik gider holde dem under dynen, men så varmer jeg dem nu og da.

Så der er bare om at komme ud i naturen selv om man har små, der er ingen undskyldninger :-)

Kirsten

HUSK at være kærester

Selv om man har fået barn og elsker dette meget højt, er min holdning, at man skal huske at lave noget sammen bare mor og far, jeg tror det er vigtigt, at man husker kærligheden, sammenholdet, det betyder ikke at det skal være store weekend ture, eller ferie, det kan være noget så simpelt som at hente barnet 1til 2 timer senere og få gået en tur hånd i hånd, eller bare sidde derhjemme og snakke uden afbrydelser.

For to uger siden havde jeg en uge hjemme inden jeg skulle begynde på 6 ugers kursus, jeg havde længe snakket om at vi skulle sejle en længere tur sammen i kajak, men det var ik blevet til noget. Men det blev det den onsdag, vi afleverede Karen i dagplejen og havde pakket bilen med kajak ting, kørte til Svendborg pakkede kajakkerne, og fik dem i vandet.

Vi skulle sejle Turø rundt, Erik har gjort det før men ikke mig, faktisk var det min første længere tur og der var lidt mere vind end jeg havde regnet med, da jeg ik er særlig søstærk, var jeg meget spændt på hvordan det ville gå, det gik fint i bølgerne synes jeg, bedre end forventet. MEN der var pænt modvind, så jeg måtte på slæb hos Erik, hvis vi skulle gennem det, jeg roede selvfølgelig også selv. Efter noget tid roede jeg for mig selv igen, var ved at være sulten, men vi var lidt presset i tid og der var stadig et træls stykke, det skulle vi lige forbi og så blev jeg søsyg det kom bare lige pludselig.. ÆV .. måtte ligge på Eriks Kajak så han igen trak mig, det gik hurtigt over. Så kom vi forbi stykket, og vi kunne få lidt hurtig frokost.

Så var det hjem over, jeg synes egentlig det fik fint, men kunne godt se at Erik ikke rigtig lavede noget, så spurgte han hvad laver du vi kommer ingen vejen og grinede .. ok jeg er ved at være træt i mine arme… ok skal du på slæb igen, det ville jeg ikke ret gerne, MEN vi skulle jo hjem, så jeg måtte bide stoltheden i mig.

3,5 time var vi om det, Erik er normalt 2 timer … men vi havde nu en fin tur alligevel, det er typisk os at jeg skal smadres .. ha ha sådan er det bare, jeg glæder mig til næste tur.

Herefter shoppede vi lidt og så hjem og hente Karen. Vi havde en dejlig dag sammen og det synes jeg er vigtig at man husker. Havde desværre ikke kamera med..

Kirsten




32408df3sf