Monthly Archive for december, 2009

Vintervejr og tøj til børn

Published
by
Kirsten
on 23. december 2009
in 5. 1 år til 1,5 år
. 0 Comments

Pu ha jeg synes det kan være svært med hvor meget  tøj man skal give de små på de her dage, Karen sidder jo godt i læ i sin babyjogger, men derfor kan det jo godt være koldt, derfor sidder hun altid på sit lamme skind og med sin dyne., hun har som regel jakke eller sin flee dragt på og hue og vanter.

Den anden dag da vi skulle gå tur, havde Karen lige sovet og så ved vi efterhånden af erfaring at hun måske ikke synes det er så sjovt at sidde i joggeren, derfor havde vi givet hende støvler og flyverdragt på og ganske rigtig, hun blev træt af at sidde der og vi tog hende op så hun ku gå lidt, det blev ikke til meget for det er jo svært at gå i sneen så det gad hun ikke ville sidde på en arm, det vat ok der var ikke så langt hjem. Men så bliver hun ked af det MEGET, græder og græder og vil bare ingen ting, hun havde kun strik vanter på, så vi tænkte det kunne være kolde fingre, så vi prøver at varme hendes fingre, men hun var bare ked, skynder os hjem. Hjemme Tager vi hende af tøjet og NEJ hvor har hun kolde fingre, og hun skriger bare og bliver ved, vi bliver enige om det må være hænderne, vi finder lunkent vand og det virker, hun bliver langsomt glad igen. Vi ved jo godt selv hvor ondt det kan gøre når MEGET MEGET kolde fingre skal tøs op, og nej hvor jeg havde det skidt med det, men det er jo de ting jeg må lære af.

Pu ha så ved vi det, skal have tykkere vanter på, vi har dem faktisk, men de er ikke til at få på hende, så jeg finder dem frem og får elastikkerne ødelagt så de er nemmer at få på og siden har vi ikke haft problemer.

Kirsten

Børn og tv

Published
by
Kirsten
on 14. december 2009
in 5. 1 år til 1,5 år and Hverdagen
. 0 Comments

Jeg har hørt en del der nu og da bruger tv som barnepige, hvilket for mig er ok, det kunne jeg sikkert ogås selv finde på, men Karen  er ikke interesseret i tv’et jo at lege med fjernbetjeningen, og tænde og slukke det, og man kan da se at hun nogle gange lige ser på skærmen, men ikke noget der fanger hende. Jeg skal da også indrømme at jeg endnu ikke har sat hende foran tv til noget børne tv, heller ikke sat mig sammen med hende, for min holdning er nok at det kan tids nok komme.

Da hun var syg nu her, satte jeg mig dog i sofaen med hende og tændte tv’et, nok mest for min egen skyld (indrømmet), dog mest til børne tv, bl.a. så vi nogle gange Peter Pedal og det kunne hun godt li’ selv om hun var syg, kunne hun pege og udbryde “det” og grine. Da hun blev mere frisk, blev udbruddene hyppigere og hun grinede mere, dog skal der ikke meget til at fjerne fokus fra tv, det at Tapper kommer i stuen er nok, og så vil hun heller hen til ham. Det er stadig ikke længe tv’et fænger.

Men nogle gange Når man gerne lige vil lave mad eller andet ville det da være rart, men så gør jeg simpelthen det at jeg tager Karen med i det jeg skal lave, skal der laves mad, komme hun op i sin stol, får et stykke æble eller noget at sidde med eller en ske og så er hun med, er det lidt rengøring får hun sin egen klud og så griner hun og synes et er fedt at være med. Det er ikke altid der skal så meget til før hun er glad og tilfreds.

Kirsten

Sygt barn

Published
by
Kirsten
on 8. december 2009
in 5. 1 år til 1,5 år and Hverdagen
. 0 Comments

 

I kender det sikkert alle sygt barn, øv.. ikke noget man kan gøre noget ved, må bare forsøge at få det bedste ud af dagene.

Høj feber, hoste, rigtig utilpas, så er der næsten også kun en ting der duer MOR … sådan viste det sig også at være hos os, og det er da dejligt med en lille der bare putter sig ind til sig, men man når jo ikke meget selv, kan ikke lave ret meget og man bliver træt i arme og ryg af at gå med en på armen hele tiden.

Vi fandt en løsning så fungerede rigtig godt for os, vi tog barnevognen ind i huset, lagde kalechen ned en stor pude i og så lagde vi Karen der, nogle gange med legetøj andre gange bare med sin dyne, så kunne jeg nemt have hende med alle steder, hun er i samme højde som os og vi kan nemt komme til at give knus og kramme og  det er let at give væske og mad. Jeg kunne endda få lavet lidt og få trænet på spinning cyklen, vi var i samme højde kunne snakke læs og se tv. Og vi hyggede os begge to.  Det skal lige siges at Karen faktisk selv et par gange er gået hen til sin barnevogn eller fra min arm har bedt om at komme i vognen, så det må jo betyde hun har det godt iden.

Det hele startede torsdag aften, søndag var det ikke bedre og da Karen søndag eftermiddag stort set ikke havde drukket eller spist noget blev jeg noget bekymret, vidste godt at lægen ikke kunne gøre noget, så det nytter ikke noget at ringe til ham, men vi er så heldige at have en sundhedsplejerske vagt, fredag, lørdag, søndag og  helligdage fra 17:00 - 20:00 så den ringede jeg til, fik fortalt hvordan det var og fik en lille snak om hvad jeg kunne gøre, evt. give vand is, ellers bare det Karen nu havde lyst uanset hvad og bare det at der var skiftet et par tisse bleer, var godt tegn, samtidig fik jeg at vide at der var mange der lå og at det kunne gå op til en uge, godt at høre man ikke var alene. Jeg fik ikke noget konkret ud af samtalen, men bare det at få en snak med en kyndig person synes jeg var rigtig dejligt og uden at ulejlige vagtlægerne som jo oftest har nok at se til.

Håber dette måske kan hjælpe andre, som det hjalp mig.

Kirsten

 

Sove tider, julehygge plads og tid til det hele

Published
by
Kirsten
on 1. december 2009
in 5. 1 år til 1,5 år, Hverdagen and I byen
. 0 Comments

Mange gange har jeg hørt folk med børn sige, vi kommer aldrig ud, for det passer ikke med sove tider, eller vi kommer ikke for vores barns sove tid skal overholdes osv. Og jeg synes da også det er bedst at passe sove tiderne, helt sikkert og man får da helt sikkert også det bedste resultat ud af det, men det er nu også min holdning at man godt nu og da kan omgået dette og trække den lidt eller få det til at passe så man også kan deltage i nogle sociale arrangementer.

Sidste weekend, 1. søndag i advent var der familie skovtur med min familie i Aalborg vi skulle gå kl 11:00 lige der Karen plejer at få frokost og så efterfølgende en lur, jeg tænkte meget om vi skulle af sted, hvordan det kunne lade sig gøre og sådan.

Løsningen blev at vi kørte lørdag over middag, Karen skulle gerne sove noget af de 3 timer turen derop tager ellers er det ikke sjovt for os, for hun synes ik det er sjovt at køre. Vi ville lige spise frokost før vi kørte, så klokken blev 13:00 før vi kom af sted, Karen var træt, pyldret, men det vidste vi godt, men vi prøvede at lave forskellige sjove ting med hende så hun ikke var for ked. Da vi kørte gik der ikke 5 min. før hun sov.

Søndag smurte jeg en madpakke som jeg tog med til hende, så hun kunne spise på gå turen hvis det blev nødvendigt, havde selvfølgelig babyjoggeren med, men den brugte vi først til sidste, for Karen ville gerne selv gå og det synes jeg var fint for så holdt hun sig vågen. Hun gik og hyggede sig sammen med alle.

Det sidste stykke tilbage til bilen sad hun i joggeren og fik lidt rugbrød. Vel tilbage ved bilerne var der risengrød, kaffe og div. Hjemmebagte småkager. Karen var meget træt, men når fætter og mostre fjollerede kunne de stadig få hende til at grine. 13:30 synes jeg ikke jeg ville trække den mere, vi sagde tak for i dag pakkede sammen og kørte hen og samlede Erik op der havde roet kajak, mens vi julehyggede. Igen faldt Karen i søvn i bilen meget hurtigt.

Karen blev da overtræt og pyldrede, ja, men ikke mere ende det kunne klares, og både hun og alle os andre havde nogle fine dage, så med lidt planlægning og skubben af tider kan det lade sig gøre, jeg siger ikke det skal gøres hver eller hver anden dag, jeg siger bare muligheden er der hvis man er villig til at gøre en indsats.

Kirsten

 

32408df3sf