Pu ha jeg synes det kan være svært med hvor meget tøj man skal give de små på de her dage, Karen sidder jo godt i læ i sin babyjogger, men derfor kan det jo godt være koldt, derfor sidder hun altid på sit lamme skind og med sin dyne., hun har som regel jakke eller sin flee dragt på og hue og vanter.
Den anden dag da vi skulle gå tur, havde Karen lige sovet og så ved vi efterhånden af erfaring at hun måske ikke synes det er så sjovt at sidde i joggeren, derfor havde vi givet hende støvler og flyverdragt på og ganske rigtig, hun blev træt af at sidde der og vi tog hende op så hun ku gå lidt, det blev ikke til meget for det er jo svært at gå i sneen så det gad hun ikke ville sidde på en arm, det vat ok der var ikke så langt hjem. Men så bliver hun ked af det MEGET, græder og græder og vil bare ingen ting, hun havde kun strik vanter på, så vi tænkte det kunne være kolde fingre, så vi prøver at varme hendes fingre, men hun var bare ked, skynder os hjem. Hjemme Tager vi hende af tøjet og NEJ hvor har hun kolde fingre, og hun skriger bare og bliver ved, vi bliver enige om det må være hænderne, vi finder lunkent vand og det virker, hun bliver langsomt glad igen. Vi ved jo godt selv hvor ondt det kan gøre når MEGET MEGET kolde fingre skal tøs op, og nej hvor jeg havde det skidt med det, men det er jo de ting jeg må lære af.
Pu ha så ved vi det, skal have tykkere vanter på, vi har dem faktisk, men de er ikke til at få på hende, så jeg finder dem frem og får elastikkerne ødelagt så de er nemmer at få på og siden har vi ikke haft problemer.
Kirsten
Nye kommentarer