Monthly Archive for januar, 2010

Arp

Da Karen var helt lille havde hun arp og det tog jeg med olie og kam, nu har hun lige haft det igen, men jeg syntes det der med olie i håret om natten, det var ik lige sagen da hun altid er i bad om aftenen og at få det i timer inden glemte jeg, og noget andet det var ik helt nemt at få lov at pille i det.

Jeg spurgte min søster Karina, der er frisør til råds, hun sagde hun ville prøve shampoo “baby dont cry” fra Paul Mitchell, og hun tilføjede endvidere at det der med olie og så kradse det af, det gjorde også at man skrabede i hovedbunden, hvilket ik er så godt.

Så jeg fik et par prøver og allerede efter første gang, synes jeg, jeg ku se en forskel, nu efter ca. tre hårvaske med redning af hår med en ganske almindelig kam, er der ikke mere arp. SKØNT !!

Kirsten

Barn og hund

 

Ingen tvivl om at Karen er glad for Tapper og omvendt, dog nogle gange på forskellige tidspunkter.

Noget af det første Karen gør hver morgen er at finde Tapper og sige godmorgen, til ham, ikke altid Tapper gider men så går han bare sin vej. Når Karen spiser er Tapper meget glad for hende, for hun er ikke bleg for at dele med ham, en mad til hende og en til ham, meget sjovt at se, ikke nemt at håndhæve reglen om ingen mad ved bordet med hende, men det er heller ikke hver dag det sker, så det går nok, og Tapper har efterhånden lært sig selv at ligge under Karens stol så kommer der automatik noget på et eller andet tidspunkt.

Vi er glade for at Karen er så glad for Tapper, men vi holder også på at hun skal lære hvornår han ikke gider, og at der er tidspunkter hvor man IKKE klapper og leger med ham, bl.a. når han spiser, det sker at Tapper får Karens rester på en tallerken på gulvet i køkkenet og Karen vil så gerne tage tallerkenen og give til os, at han ikke får lov at spise færdig, men det er vi i gang med at lære hende at han skal være færdig inden hun tager den. Sådan noget om Tapper ligger med et kødben eller andet så skal hun også lade ham ligge.

Vi leger og kæler dagligt med Tapper, tit når Karen er kommet i nattøj, er der hygge tid på madrassen hvor vi leget og nusser, vi har nogle gange hentet Tappers lege tøj og fået ham til at hente  dette eller lavet trække lege med ham og det synes Karen er så sjovt, så tit henter hun leget tøjet og kaster det … men der sker ikke noget Tapper løber ikke efter det, så kan hun finde på at gå hen til ham og ligesom om hun prøver at løfte ham op og få ham af sted .. ugen held ..

Karen vil gerne kysse og kramme ham og får lov nogle gange men læner hun hele sin vægt ind over ham, kan han ikke li det, og siger fra … ikke ved at snerre men brumme.. så vi lære hende den lyd betyder Tapper vil ikke mere. Og det skal siges han er rigtig god til at gå sin vej når han ikke gider hende mere.

Men ingen tvivl om han er glad for hende, tit hvis han får et kødben eller andet om aftenen går han ind og ligger sig på hendes værelse på madrassen.

Da vi var på tur en weekend på bed and breakfast, havde vi redt op på gulvet til Karen til vi gik i seng, Tapper havde fået sig kødben, efter noget tid går han hen til Karen med kødbenet, ligger det op til hende, helt oppe ved hendes hoved Karen vågner, kigger på Tapper, Tapper logre med halen … som om han siger se Karen hvad du må få af mig, men Karen lukker bare øjnene igen og Tapper forstår det ikke. Vi flytter kødbenet væk fra Karen Tapper ligge sig ved hendes fødder og de sover begge.

Kirsten

Natteroderi igen

Pu ha så har vi haft det igen en periode med problemer med at sove, ikke sjovt for NEJ hvor bliver man selv træt, og det er frustrerende ikke at vide hvad der er galt/vide hvad man skal/kan gøre…

For det første har hun ikke villet i seng og sove, tit falder hun i søvn i babyjoggeren, når vi går dagens sidste tur med Tapper, så prøvede vi at skubbe det en 30 min. Men så blev hun bare så træt og pyldret, så tilbage til normal tid igen.

Når hun så endelig sov, vågnede hun tit når vi skulle til at i seng, eller midt om natten og så startede balladen, hun skreg , ville ingen ting, ville ikke op, ville ikke at vi rørte hende, skubbede os væk, bare skreg, så var der ik så meget at gøre end at bare være der, snakke trøstende til hende. Det var lige efter hun havde været syg, så nogle gange sagde hun MAD og så fik hun mad, MEN fandt hurtig ud af, at det kun var fordi hun så vidste vi fandt mad til hende og hun fik sin vilje… så det stoppede vi med, når vi vidste at hun absolut ikke kunne være sulten. Sådan kunne det stå på i 1-2 timer bare skrig og skrål, vi prøvede alt, ligge ved hende, tage hende med op, men det droppede vi hurtigt igen, for så troede hun bare hun måtte lege.

Vi var ved lægen, så der var ikke noget med ørene eller sådan … så var det jo bare at prøve sig frem..

Og det gjorde vi, det der virker for os, er at når Karen skal sove ligger jeg mig på en madras ved siden af hende og holder hende i hånden gennem tremmerne, og så skal hun sove, sætter hun sig op, begynder at lege eller skrige rejser jeg mig stille og roligt går ud af værelset og hun skriger så … efter 2-3 min. går jeg tilbage til værelset, spørger om jeg skal ligge ved siden af igen, så nikker hun og ligger sig ned. Begynder hun igen går jeg igen ud af værelset, dette ser sjældent mere end 2 gange så sover hun efter kort tid.

Ulempen ved denne metode er så at hvis hun vågner om natten og skal have sutten eller en tår vand og hun er meget vågen, peger hun på madrassen når hun ligger sig ned, så må man pænt ligge sig der, men det tager ofte kun 2 min. så sover hun igen og man kan liste tilbage til sin egen seng. JA jeg ved det en dårlig vane, men det gør at jeg kan få hende til at sove uden de store skrig og skrål så må jeg tage det med madrassen senere.

Dog er alle problemer ikke løst, hun vågner stadig nogle nætter (heldigvis ikke så ofte som før og “kun” en time), hvor hun er Meget urolig og ik kan sove, jeg ligger ved siden af hende og nogle gange kommer hun over at ligge ved mig eller med ind i sengen til os, hvad det er, ved jeg ikke, har ikke fundet løsningen endnu.. men er der andre der kender til det og har en løsning hører jeg gerne fra jer ..

Kirsten

Nytårs aften med hindringer

Jeg har jo lovet at være ærlig og også fortælle når tingene ikke lykkedes for os, og Nytårsaften er en af de aftener, pu ha… Erik er i gang med at seje Danmark rundt i kajak (i kan følge hans tur her) så vi ville køre mod Hvide Sande og holde nytår med ham i telt hvor han nu nåede til. Vi have aftalt at komme tidligt eftermiddag så vi havde tid til at hygge os. Jeg havde taget æbleskiver og saft med til varmt saft til om eftermiddagen, lavet god mad til om aftenen, reje coctail, mørbrad i flødesovs, med salat og så kartoffelmos til, bare lige klar til at varme og naturligvis kransekage til senere.  Havde taget lidt cerpentiner med til at pynte teltet serviettet og sådan så det kunne blive lidt fint. MEN …

Karen og jeg kørte kl. 11:00 så passede det med at Karen kunne sove og det gjorde hun, vi kom til Hvide sande men Erik var enendu ikke i land, kunne ikke få forbindelse til ham, der gik 10 min. Så ringede han,  han var ikke nået helt til Hvide Sande, vi kørte tilbage og efter lidt tid fandt vi hinandne på stranden, det var koldt men flot, problemet var nu bare at vi skulle have alle vores ting telt mm. 400 m. over klitter til Eriks ting eller modsat valget til Erik da der var fint at slå telt op der. Vi gik i gang med med Karen på armen lidt over 10 kg. Og en taske på ryggen, Erik fik noget varmt tøj på og gik i gang,men der gik ikke længe så synes Karen absolut ikke det var sjovt, hun blev sur og tvær ØV … så til sidst måtte Erik slå et telt op til os, der blev vi placeret med varme og legetøj, og så måtter Erik klare resten selv, det var ikke planen, kl 17:30 var Erik først i teltet hos os, MEGET træt, efter dagens ro etape og lejer lavning. Vi fik vores reje coctail Erik hyggede sig med Karen og slappede lidt af. Noget senere varmede jeg vores mad og vi fik spist. Ved 20- tiden faldt Karen i søvn hos mig og vi fik hende puttet godt og varmt, skal lige siges i teltet hyggede Karen sig som hun altid gør i telt. Da Karen sov, fik Erik lavet sit papir arbejde og vi fik kigget på kort spist kransekage go hygget lidt. Kl. 22:30 sagde vi godnat, begge meget trætte.

Kl. 7:00 vågnede Karen dagen derpå og vi hyggede os lidt i teltet, så gik Erik i det andet telt hvor hans grej var og fik styr på det, imens fik Karen og jeg morgenmad legede, læste og kom i tøjet begge to, det gik fint.

Så skulle vi ud af telet, det hele skulle pakkes ned igen og slæbes igen tilbage tilbilen, det fik fint i starten, MEN Karen blev snart træt af det igen, hun havde godt med tøj på så mente ikke det ku være kulden.  Vi fik slæbt til bilen og Erik skulle pakke kajak, vi kigged på lidt men til sidst måtte vi gå Karen skreg og gad ikke mere, så vi sagde farvel og gik til bilen.

Jeg skulle have taget billeder da Erik sejlede så havde en taske med foto grej på ryggen, en taske med hans varme tøj over skuldren, Karen på armen og Tapper i snor om livet, det må have set sjovt ud, men ku ik lige se det sjove i det der først nu her hjemme i varmen. Vi kom til bilen i fin stil og jeg fik Karen af tøjet og i en bil der hurtig blev varm, og ja jeg må jo indrømme, hun var lidt kold, så det har nok været kulde. Fik hende pakket godt ind i en dyne og sad med hende, holdt om hende trøstede hende til hun blev rolig og varm og vi kørte hjem,  Karen sov hele vejen hjem, og var glad og tilfreda da hun vågnede og da vi senere skulle gå tur med Tapper ville hun i flyverdragt og selv gå, så hun er stadig glad for at være ude.

Jeg behøver ikke sige at vi ikke fik pyntet teltet op eller noget, jeg fik ikke engang taget et billede, så selv om man planlægger og vil gøre alt godt, er det ikke sikket det falder i hak sammen med hvad barnet vil. Vi skal  da naturligvis i telt igen ingen tvivl om det, men næste gang vi skal besøge Eri på turen rundt bliver det på en anden måde, vi har flere alternativer, skal nog fortælle om dem når vi kommer dertil…

Godt nytår til jer alle

Kirsten & Familie

Juleaften i Nordjylland, sovetider, trafik

Nogle gange er der bare mange ting der skal gå op i en højere enhed for at det fungere optimalt for alle, nogle gange lykkedes det andre gange gør det ikke, juleaften var for os en af de rigtige gode..

Vi skulle til mine forældre i Dall villaby (tæt på Aalborg)og holde jul der, vi ville køre den 24 men hvornår, for det skulle jo gerne passe med at der ikke var så megen trafik og at Karen kunne sove noget af vejen, vi blev enige om at satse lidt, Karen har ikke rigtig haft en normal rytme siden hun var syg, og er vågnet MEGET tidligt, vi ville stå op når hun vågnede, og så gøre klar til at køre, selvfølgelig var det her så en af dagene hun sov, så kl. 7 vækkede vi hende, vi gjorde klar og sad i bilen kl. 9.

Trafik var der næsten ingen af og efter 30-45 min. Faldt Karen i søvn og hun sov faktisk resten af vejen, så vi nåede Dall Villaby i god ro og orden. Vi fik frokost og Erik og jeg gik tur med Tapper mens bedsterne fik glæden af Karen, og alle hyggede sig.

Karen var naturligvis ikke klar til middags lur efter luren i bilen, men det var også ok, vi var enige om at der var masser til at tage hende om aftenen hvis hun blev pyldret. Men sidst på eftermiddagen var hun godt nok træt og vi valgte at ligge hende ud i barnevognen ved 16-tiden, MEGET mod hendes vilje, men når man er træt træt træt er vilje ikke nok og hun overgav sig.  Kl 17:30 tog vi hende ind igen og vækkede hende dermed og hendes fætter Emil var klar til at lege og hygge og det skal jeg lige love for at de gjorde.

Der blev spist julemad, danset om træet Karens første gang hvor hun selv kunne gå og hun var ikke til at stoppe igen, så hende og far tog lige et par omgange mere da vi andre stoppede. Gaver pu ha knap var den ene åbnet før vi havde gang i den næste, men det kun til Karen opdagede at fætter Emil delte gaverne ud til os andre så skulle hun selvfølgelgi hjælpe ham og det gjorde hun så.

Kl. blev 21 - 22 Karen var stadig frisk og legede med Emil, vi andre begyndte at blive trætte, vi har en tradition at mine kusiner, moster og onkel kommer til kaffe når gaver er åbnet, de har inge børn der så de gav sig god tid, de kom først kl 23:00 og der var Karen altså træt men SOVE NEJ NEJ når vi prøvede at ligge hende skreg hun, var der fest ville hun ikke sove, vi tænkte pyt det er juleaften. Men kl 23:30 var vi trætte og vidste vi skulle køre hjem over igen dagen efter så vi gik i seng og tog Karen mellem os, igen mod hendes vilje men der gik 5 min. Så sov hun, til dagen efter kl 7:00 så var hun klar igen.

Vi fik morgen mad pakkede bilen og kørte igen kl. 10:00 og heldige var vi Karen sov hele vejen hjem.

Jeg ved godt mange gerne vil holde barnets rytme og det vil jeg da også gerne selv, da det oftest er næmmest, men min holdning er at der godt kan slækkes på det nu og da, og især da Karens rytme havde været meget underlig…

Vi fik alle en god jul

Kirsten,




32408df3sf