Monthly Archive for december, 2010

Barn med skoldkopper

Så har Karen fået skoldkopper, det kom ikke som nogen overraskelse, da en i dagplejen havde det lige før jul, godt nok troede jeg hun havde det allerede der, da hun var pyldret og lidt varm en aften, men det var det så ikke, men nu er jeg ikke i tvivl. Det startede mandag aften, kun fik feber og jeg kunne se nogle røde pletter og tænkte så er det nok nu, tirsdag morgen var der ingen tvivl, der var blærer på nogle af dem, feber var der ikke noget af og hun var ikke synderligt plaget ellers, det var dejligt.

Men om aftenen/natten, pu ha, hun får lige sovet et par timer fra kl.: 20 til omkring kl. 22-23 hvor vi er på vej i seng, så starter cirkus, hun bliver varm plydre og vil ikke sove, med mindre jeg ligger ved siden af hende så hun kan mærke mig, eller sove ved siden af mig, hun sover MEGET uroligt og vågner mange gange, så føler faktisk ikke vi sover ret meget . 

Onsdag formiddag var hun med på shopping, og det gik rigtig fint, hun var rigtig sød og gik fint sammen med mig, vi havde ingen vogn med og det skabte ikke problemer, hun var dog godt træt da vi var på vej hjem ved middags tid. I løbet af onsdagen kom der flere blærer og vi begyndte at smører med Zink salve for at tage kløen og det synes hun hjælper.

Onsdag nat, var den helt slemt, knopperne begyndte åbenbart at klø meget og hun kunne slet ikke finde ro, pu ha og jeg var træt efter de to tidligere nætter, så det var ikke sjovt, tålmodigheden var ikke stor. Vi fik da sovet lidt omkring midnat. Ved 3 tiden ville hun over til mig, men kunne slet ikke falde til ro, kl. 4 ville hun lege og det fik hun lov til jeg lå på madrassen på hendes værelse og faldt åbenbart i søvn et kort øjeblik, da jeg vågnede, vågnede jeg til synet af Karen der sad med ærmer og bukseben smøget op og TOTAL hvid af ZINK salve, “mig smører mor - hjælper” tænkte du bør tage et billede men indrømmet lige der kunne jeg ikke overskue det og eller se det komiske / søde i det.

Torsdag nat igen en lang nat, hun klagede sig over øerne og da jeg om morgenen kunne se i ørene kunne jeg godt forstå det, der var skoldkopper med store sår, så tor da …… at tøsen var ked.

Begge nætter har jeg givet hende lidt panodil, og efter det er der gået ca. en time så er hun faldet til ro, og vi har fået sovet en 3 - 4 timer, dejligt. Jeg er ikke meget til at bruge piller og da slet ikke på de små, så det har været sidste løsning, set i bakspejlet skulle jog måske have givet det tidligere på aftenen, men sådan er det .

Hun har ikke haft så meget appetit, og har fået lov at spise når hun har bedt om mad og fået det hun gerne vil have, sådan da, det har dog mest været boller med smør, havregryn og så ellers aftensmad.

Fredag virker hun mere frisk er ikke så pyldret, men kan også se at der næsen er skorpe på alle kopperne så håber det snart er slut.

Kirsten

Juleaften som børnefamilie.

 

Julen i år skulle fejres på gården hos farfar og bedste Tove. Karen havde valgt først at sove kl. 22:00 den 23 dec og stod op allerede kl. 06:00 og middags lur mente hun kun at hun havde brug for 1 time, så det var en noget træt pige der kom til gården ved 16-tiden. Vi forsøgte flere gange at få hende til at lægge sig og lige få en ½ time så hun kunne blive lidt mere frisk men nej … Karen var eneste barn juleaften og vi dermed eneste børnefamilie, de andre ville gerne sidde længe over maden hygge og snakke og det er da også rart men når man har en lille en der er træt, vil man egentlig bare gerne spise sådan lidt hurtigt uden for lang pause mellem anden og ris ala mente.

Karen fik en pakke i ventetiden, vi fik spist færdig fik gået rundt omkring træet, som Karen rigtig godt kan li, og så skulle der deles gaver ud, det stod Karen og faster Anja for, herefter skulle der pakkes ud, Karen tog den ene gave efter den anden, da halvdelen var pakket ud var det ikke sjovt længere så gad hun ikke mer, tror simpelthen ikke hun kunne overskue mere, mange mennesker, mange gaver alt det der med jul … vi fik dog åbnet gaverne.

Efter gaver stod den på kaffe småkager og konfekt, Karen elsker småkagerne så der røg lige nogle stykker, der var dog også blevet spidst kartofler til aftensmaden fordi mor bestemte at der skulle skiftes mellem rigtige kartofler og franske kartofler. Karen piskede rundt og var mega aktiv, skønt for hun skulle gerne have brændt noget af sukkeret af inden hun skulle sove, de andre mente hun klarede det meget godt var vågen og aktiv, men Erik og jeg vidste godt hvorfor hun var så aktiv for hvis hun satte sig stille i 2 min. ville hun falde i søvn og det vidste hun godt selv derfor blev hun ved ..

Vi kørte fra gården 22:30 Karen var puttet i nattøj og sov da også inden der vat gået 5 min.

Hun klarede et godt og der var jo mange mennesker til at lege og pjatte med hende så det gik godt og vi havde en dejlig jule aften.

Kirsten

AT komme ud i naturen med barn

Som jeg har skrevet før kan vi rigtig godt lide at komme ud i naturen og bruge naturen, vi overnatter gerne ude og går lange ture og vi mener ikke at et barn er en hindring for at komme ud, det kræver måske bare lidt mere planlægning og udstyr. Men jeg må med ærgrelse indrømme at vi ikke er kommet så meget ud dette efterår/ denne vinter, det er der flere grunde til:

1. der har faktisk været mange ting, så det er ikke altid det har passet og weekender hvor vi har haft mulighed , ja der har været ikke helt været med os - ØV (mere om det senere)

2. Karen er jo efterhånden blevet 2½ år og det der med at sidde i en babyjogger i længere tid, det er ikke et hit, hun vil selv gå, hvilket jo er meget dejligt, men det går ikke så hurtigt, der skal kikkes, røres, gåes på line, hoppe på sten mm. og alt det er jo skønt. Men hvis vi skal gå en længere tur skal vi jo også fremad. Tidligere i år gjorde vi det at vi gik turen mens hun sov til middag og det fungerede rigtig fint, og det kunne vi godt gøre, men så er det at vejret spiller ind ..

3. Vejret, de weekender i efteråret hvor det passede at vi kunne komme ud, ja der pissede det ned eller blæste en orkan, og vi kan sagtens få en hel eftermiddag til at gå i et telt med at hygge og læse, men Karen har altså krudt i numsen og kan ikke sidde stille inde i et telt en hel eftermiddag, og når det pisser ned er det ikke så godt det der med at løbe ind og ud hele tiden. Så kom vinteren med frost og sne, vi voksne kan godt holde varmen og kan sige til hvornår det er koldt og varmt, det kan Karen også godt men det er nogle gange at det er når det er blevet for koldt. Med sne er der heller ikke mange stier vi kan gå med babyjoggeren.

Vi har absolut ikke opgivet at komme ud med Karen, men det skal også være på vilkår der gør at det er sjovt for os alle, at vi alle kan hygge os og nyde det. Så det kan godt være at have barn ikke er nogen hindring men jeg mener også at man skal tænke på barnet og må tilpasse sig. Vi regner med/håber på  at det bliver bedre igen, når hun bliver lidt ældre og kan gå lidt hurtigere, for ud det vil vi gerne alle sammen, de sidste dage har det været på kælkebakken :-)

Kirsten

Børneværelse til 2½ årig.

Jeg synes tiden var inde til at Karen skulle have sit eget værelse, det varer ikke længe før hun ikke skal ligge i tremme sengen længere (heldigvis er hun endnu ikke begyndt at kravle ud af den). Vi skulle have lidt flyttet rundt for at hun kan få sit eget værelse, men havde snakket om det, det skulle bare gøres. En dag jeg kom hjem var der flyttet rundt, og værelset til Karen var klar til at blive malet, så var det bare at gå i gang, jeg fik malet, så skulle vi bare have møbler, vi tog i IKEA en søndag, vi havde en ide om hvad vi skulle have men fik da også mange gode ideer mens vi gik der.

Men hold da op hvor jeg synes det er svært, der er jo SÅ MANGE muligheder, man har jo også kigget lidt i blade og på nettet og jeg ville jo gerne lave et rigtig fint værelse til hende, men synes godt nok jeg blev noget forvirret af at kigge forskellige steder for det hele er jo så fint og det er en god ide og det er det og det også … men jeg synes vi har fået lavet et fint værelse til Karen.

I Ikea købte vi en reol, med plastic kasser til legetøjet og et par hylder til bøger, nogle rammer hvor jeg vil sætte tegninger hun lavet og andre, samt billeder, endvidere købt vi et par billede hylder, vi har sat over hendes seng, der står billeder og bøger som hun selv kan tage fra sengen og ligge og kigge på og læse i.

Endvidere købte vi gymnastik ringe/håndtag til at svinge sig i, de hænger midt i værelset så hun kan svinge sig i ringene, og hun elsker det. Senere vil vi købe rebstigen, hun elsker at kravle, klatre og gynge.

 Seng har bedstefar bestilt, det er en skibsbriks med skuffe under, kommer snart.

Jeg havde fra starten af sagt at jeg gerne ville have noget på væggene, nogle klistermærker (wall sticks) igen er der mange mange muligheder, jeg kiggede flere forskellige steder, Karen elsker dyr, så jeg bestemte mig til sidst for et regnskovs tema . Erik satte dem op, havde det været mig var de sikkert bare sat tilfældigt, men Erik har tænkte sove område (sengen) vådområde (frøer, krokodiller mm), papegøjer ved vinduet, aber højt på væggene, fedt  for sådan tænker jeg slet ikke.

Jeg synes vi har fået lavet et fint, og aktivt værelse til Karen, med plads til leg.

Kirsten

2½ årig barn med på jagt

Sidste lørdag var der stor Zumba event i Brøndby for Zin medlemmer (zumba instruktør netværk), jeg ville gerne af sted så Karen skulle være hjemme med Erik. Så inviterede Eriks far, Erik med på jagt og Erik sagde ja, havde vist glemt han skulle have Karen, da jeg mindede ham om det, sagde han jeg tager hende da bare med i vognen.. ok ..

Fredag pakkede jeg taske til Karen, en med flyverdragt mm. en med bleer og skiftetøj, og en pose med forskellige kiks, pølsehorn, og et par små poser vingummi, så der var lidt til hende når de var af sted.

Jeg skulle MEGET tidligt af sted lørdag morgen 5:30 og Karen vågnede selvfølgelig lige inden jeg skulle ud af døren, og det viste sig at de ikke kom, til at sove mere Karen sagde nej sove mer.. så var det var op..

De havde rundstykker med de skulle starte jagten med og da Karen ikke havde spist morgenmad spiste hun 1,5 rundstykke havde så lagt bunden til at tage på jagt. De gjorde klar, Karen kom i flyverdragt og støvler og gik ud i gården, men hun kom ind igen for der var mange hunde, normalt gør hunde ikke hende noget men der var mange, så hun gik ind til Erik og bad om at komme i rygsækken, Erik havde nemlig ombestemt sig, han ville have hende på ryggen i stedet for. Hun kom og  Tapper ved siden og de tog af sted, Erik sagde det gik fint , hun brokkede sig lidt hvis ikke hun kunne se noget. Erik fortalte hende at han sagde til hvis han skulle skyde at så ville det sige bang, man han kom ikke til at skyde mens hun var med.

For Karen var det en oplevelse, hun så en hare der hoppede … hare hoppe som hun siger.

Efter et par timer skulle bedste Tove hjem og gøre maden klar og Karen kom med hende. Erik og de andre jægere kom hjem og de spiste Erik kørte hjem ved 17-tiden Karen faldt i søvn, men vågnede da de kom hjem. Så Karen sad og hyggede sig med far da jeg kom hjem 20:15 og livede lidt op igen så hun sov først 21:30 efter en god lang dag i skoven på jagt med farfar og far.

Kirsten

Ps. Har desværre ingen billede fra jagten.

Barn og julehygge, julegodter mm.

Så er vi i december måned og julen nærmer sig med hastige skridt, det betyder som regel ændring i kostvaner, en del hygge stunder forskellige steder med dertil hørende, æbleskiver, småkager, slik mm.

Vi havde gæster i går bl.a. min søster Kamilla der elsker at bage og forsyner hele familien med småkager, dejligt får så skal jeg ikke selv (har ikke tålmodigheden)hun kom med brunkager (til Erik) specier og vanilie kranse og specier i en peterplys dåse til Karen for det var små figurer hun havde lavet. Dejligt og jeg skal da lige love for Karen blev glad, de smagte nemlig MEGET godt, for hun fik selvfølgelig lov at få en at smage, det blev til et par stykker mere….

Så var der frokost og Karen mente frokosten skulle bestå af kager, og indrømmet hun fik et par stykker, hun ville have flere men, fik at vide hun først skulle spise en bolle før hun kunne få flere og det gjorde hun..

Til eftermiddag var der lagkager, æbleskiver og slik, først ville Karen ikke have noget, men fik så smag for æbleskiverne, fik også et stykke kage, men det var vist mest fordi vi andre havde det, småkager og chokolade gled der da også noget ned af … Synes det var temmelig meget usundt hun spiste…

Men til aften spiste hun alligevel aftensmad, der var sundere, men vi var også ude at bygge snemand og kælke så der blev jo også forbrændt noget.

I dag har jeg så gået og tænkt lidt, der er stadig væk noget tid til jul og sikkert meget mere jule slik mm. og hvad gør man så som forældre… 

Jeg synes det er svært at sige nej, du må ikke og gider ikke side til hygge og så have et barn der skriger. Min holdning er også at det ikke skal gøres til et problem, sidste år spiste Karen ikke slik en småkage ja tak men det var ikke så slemt, så der tænkte jeg ikke over det.

Men min holdning er at vi spiser sundt og varieret hele året, så sker der sikkert ikke noget ved at der ryger en del, usundt ned i december måned, vi gør det jo også selv, og jeg vil heller ikke sidde og spise noget og så sige til Karen det må du ikke, det er kun mor (selvfølgelig er der ting hun ikke skal spise chokolader med spiritus, salmiak lakrids (da jeg ved det kommer ud igen). Men jeg vil sørge for at hun  samtidig får noget god fornuftig mad, så hun får besked på at nu skal du spise en bolle, rugbrød eller andet før du kan få mere slik.  Og selvfølgelig lave sunde alternativer, som sunde konfektkugler, frisk frugt mm. 

Jeg har bestemt at jeg vil forsøge ikke at tænke så meget over det og bare nyde det er december og nyde at se Karen hygge sig til de ting der nu må komme.

 God december til jer alle..

Kirsten




32408df3sf