Monthly Archive for januar, 2011

Barn og ny hund

Da jeg skrev vi havde mistet Tapper, fortalte jeg at der ikke rigtig havde været en reaktion fra Karen, siden jeg skrev sidste har hun flere gange grædt lidt og være ked og når jeg har spurgt hvorfor, siger hun “ked af Tapper” så snakker vi lidt om det, at Tapper var syg og at han har det godt nu oppe hos Oldefar. Så snakker vi om at vi snart får en ny hund - hun siger “ny Tapper” og vi fortæller hende at det er en ny hund som Tapper men at det ikke er sikkert han er helt som Tapper, tror ikke helt forstår det, men mener det er vigtigt at vi fortæller hende det.

Hun snakker meget om den ny hund Dino, siger hun skal gå tur med ham, give ham vand og god bidder, så hun glæder sig helt sikkert også til at få ham.

Jeg tænker selvfølge også meget på hvordan Karen og Dine vil få det sammen, for Karen og Tapper var helt sikkert meget tæt, det håber jeg naturligvis også Karen og Dino bliver, men vi ved det jo ikke. Vi ved jo ikke engang hvordan han vil tage imod hende, vi kan risikere at han de første dage er lidt tilbageholdende og ikke vil have kram og nys, og jeg er sikker på at Karen gerne vil nusse og kramme, de første dage må vi være ekstra opmærksomme når Karen og Dino er sammen.

Det er selvfølgelig også spændende hvad han siger til os andre, han er jo ½ år og ikke nogen lille bitte hvalp, men som Erik siger, han mister jo sit kul og vi giver ham god mad, går tur med ham, leger og hygger så han tror ikke der vil gå længe før han føler sig hjemme, det håber jeg han får ret i.

Kirsten

På ferie uden barn

Vinter og igen tid for skiferie, som sidste år var vi sent ude, havde ikke fået aftalt noget med at tage af sted med andre som har barn/børn, som sidste år snakkede vi om, om vi skulle tage af sted med eller uden Karen, vi var i tvivl om hvordan det ville blive hvis det bare var os og hende om vi ville få noget ud af det. Enden på det blev at vi ville tage af sted uden hende i 4 dage (som vi gjorde sidste år), underligt nok er det ikke noget problem at få afsat Karen J hun skulle igen til Nordjylland til mine forældre som gladelig tager imod (Tapper skulle have være med, men desværre blev han jo syg) og der er total opdækning til at hjælpe til fra Kamilla og Karina, så det er dejligt.

Jeg glædede mig til at komme af sted på ski og Karen glædede sig til at skulle til bedste og lege med fætter Emil, men som dagen nærmede sig, synes jeg faktisk det blev mer og mer trist, begyndte at tænke på hvad nu hvis der sker os noget, hvis der sker Karen noget alle de der ting man ikke skal tænke på, sagde ikke noget til Erik. Så da dagen kom og vi skulle af sted havde jeg faktisk slet ikke lyst til at aflevere Karen og det var ikke fordi jeg var bekymret om om hun ville få det godt, for det var jeg slet ikke i tvivl om at hun ville få, hun ville blive total forkælet. Ved ikke om det var anderledes i år fordi Karen var større, ved det bare ikke …

Snakkede med min dagplejemor om det, hun smilede og sagde du er bare mor sådan er det, tag af sted og nyd det nu.

Jeg har tænkt på Karen hverdag mange magen, især når man ser de små på ski og tænkt mange gange skulle vi have haft hende med ….. Har sikkert også irriteret familien derhjemme med sms og opkald for at høre hvordan det går - og det går selvfølgelig FANTASTIKS..  Jeg har da også nydt turen , helt sikkert, skønt at kunne sove til man vågner, tage tingene som man har lyst til, ligge og læse i 4 timer uden at blive forstyrret (af andre end Erik). Så det har da været dejligt, men næste år der skal hun med.

Kirsten

Familie Zumba

Jeg har jo ikke gået til noget med Karen da jeg ikke er så god til at komme af sted til sådan noget hvis ikke jeg selv får noget ud af det (se evt. barn og aktiviteter, at lade barenet gå til noget, gå med barnet til noget). Men nu er vi sammen startet med Familie Zumba, zumbatomic (børne zumba) for børn fra 3 til 6 år sammen med en af deres forældre. Det er mig der er instruktør og der er lagt op til at der hver gang bliver en sang eller to hvor der er focus på forældrene, de får lov at danse og få sved på panden.

Vi startede sidste tirsdag og jeg var meget spændt, normalt siger man 4 år og op til Zumbatomic, men jeg ville have Karen med hvis jeg skulle have holdet, derfor 3 år. Også spændt på hvad Karen ville sige og hvor meget hun ville være med til, jeg havde pakket en taske til hende med lidt legetøj, hvis ikke hun gad, for bare fordi jeg synes det er sjovt, skal hun jo ikke tvinges til det.

Vi kom til hallen og Karen løb rundt i salen og synes det var sjovt, de andre begyndte at komme og det synes hun også var sjovt, men da vi så skulle i gang ville hun ikke, så hun satte sig på den bænk hvor jeg har mine ting og kiggede på, nogle gange havde jeg hende på armen lidt for at hun lige kunne prøve at være med, tog hende også i hånden nogle gange for at få hende med men nej det ville hun ikke. I slutningen begyndte hun dog at komme kravlende hen til os andre og tage mig i hånden - så mon ikke det kommer.

Da det blev de vokses tur, satte de andre børn sig på en række og Karen tog sin vandflaske og satte sig hen til dem.

Bagefter da vi var færdige sagde Karen danse mor, men vi er vi altså færdige så hende og Markus løb lidt rundt i salen igen mens jeg fik snakket med de andre og pakket sammen.

Der var børn fra 2,5 (Karen og op til 6) og de var super dygtige, de yngste lavede ikke så meget, men så nu ud til at hygge sig alligevel, Karen skal med igen næste gang og hun har snakket meget om det, om aftenen da hun ikke ville sove lå hun og “sang” sangen vi dansede til og lavede nogle af de fagter vi lavede, så hun har jo fulgt med og jeg er sikker på at et par gange så er hun også mere med.

Jeg glæder mig til at vi skal af sted igen og glad for at jeg fik chancen for holdet og håber vi kan fortsætte med det ..

Kirsten

Få lavet noget samtidig med man er sammen med sit barn

Vi har alle en travl hverdag hvor det ofte kan være svært at få tingene til at hænge sammen, der er praktiske ting der SKAL laves, men man vil også gerne være samme med sit barn/have tid til at være sammen, derfor synes jeg det er så skønt når man kan kombinere disse to ting, og især når det er Karen der selv vil/foreslår det.

Der har jo været en del sne i år og det skal væk fra fortov og indkørsel, ikke sjovt hvis man spørger mig, træls arbejde men det skal jo gøres, man Karen hun er vild med det, for det meste.

Når vi har gået tur om morgenen, har der stået sne skovling på programmet, oftest Erik hvis han er hjemme, i weekenderne er Karen og jeg gået ind og Erik har skovlet sne. Men Karen har insisteret på at hun ville ud og hjælpe far med at skovle sne, og så var det jo bare om at få fart på og komme i flyverdragten og kunne ud, og så har hun og Erik hygget sig derude.

Allerede i starten af december fik Karen sin egen sneskraber af bedsteforældre og jeg skal da lige love for at den har gjort lykke. Når hun ikke gider skovle mere har hun gået tur med sin kælk eller smidt sne på Tapper.

Kirsten

Pottetræning igen igen

Jeg har skrevet om det før (Potte hvordan/hvornår  Pottetræning fortsat) og kommer sikkert til det igen.

Jeg synes det er lidt fortvivlende, for noget tid siden gik det bare super godt, Karen var på potten flere gange om dagen og tissede også mange gange. Vi kom faktisk dertil at hun selv løb ind til potten og råbte tis mor og så var det jo bare om at få fingeren ud, dog var det lige lidt for sent, men hun fik stor ros for det og hun var stolt.

I dagplejen vil hun ikke, slet ikke hverken på potte eller toilet, men også der kom der fremskridt, det Karen og Jette, kom helt ind til toilettet før hun ikke ville…

Jette og jeg snakkede om det og Jette sagde, ikke noget at gå i panik over, det skal nok komme til sommer tager du bare ble af hende, du kan også gøre det nu i en weekend hvor i er hjemme, hvis du er parat til det. Det har jeg tænkt på, men har ikke fået det gjort og gør jeg det skal jeg jo være klar til en del tøj skift, tror jegJ , Jeg er dog ikke i tvivl om at hun nok skal lære det.

Det der gør mig fortvivlet er at nu har vi så haft en periode hvor hun ABSOLUT ikke vil hverken på potte eller toilet, skriger NEJ når jeg har forslået det, eller siger har ikke lyst , så det har vi ikke gjort. Men nu er jeg altså igen begyndt at hun skal på potte, overtaler og lokker hende, så her i weekenden har vi igen tisset på potte og hun er jo super stolt når hun gør det, så forstår ikke hendes modvilje. Men der kommer nok flere tinge jeg ikke forstår og må vel bare tage tingene som de kommer.

Kirsten

At gøre noget med/for sit barn!!

Jeg har tidligere skrevet om at gå til noget med sit barn, men jeg mener ikke at man behøver gå til noget med sit barn, man kan jo også lave andre aktiviteter med dem nu og da. Nogle gange kræver det ikke så meget at gøre noget særligt for og med sit barn, jeg går hjemme nu da jeg er blevet arbejdsløs (rigtig Æv så kender du nogen der mangler en kontor blæksprutte så sige endelig til) men her i dec. har det været hyggeligt og jeg har haft mulighed for at lave nogle ting sammen med Karen, hun har været hjemme fra dagpleje vi har hygget og bagt småkager.

En dag inviterede vi dagplejen med de andre børn til æbleskiver og bagning af pebernødder, selvfølgelig smagte vi også pebernødderne og sluttede af med at spise pølsehorn, inden de andre børn skulle hjem til dagplejemor Jette igen og ud at sove, og det skulle Karen også. Det eneste det krævede var lidt æbleskiver og en portion pebernødde dej der blev lavet dagen før.

Så ren råhygge med Karen og tror nu også de andre børn hyggede sig.

Kirsten

Farvel til en kær ven.. at miste sit kæledyr

Vi måtte sige farvel til Tapper i dag. Han blev pludselig syg for 1,5 uge siden, opdaget ved et tilfælde havde fået noget i øjet, og dyrlægen synes lige vi skulle tage nogle blodprøver, disse viste tal der ikke var så gode, så der blev taget nye der blev sendt til Tyskland for test, resultatet var desværre det samme, de kunne ikke sige nøjagtig hvad det var men noget med bugspyt kirtlen. Vi bestilte special foder og enzymer, men nåede desværre ikke at få det.

De første dage var der ikke noget at mærke på Tapper, han drak meget vand go var lidt sløv men det havde han været før. Men det ændrede sig hurtig, han blev mer  og mer sløv, spiste mindre og til sidst spiste han ikke, og ville slet ikke gå tur og det ligner ham slet ikke.

Han havde ikke spist de sidste 2-3 dage og begyndte at kaste op, i dag lå han bare og kastede op flere gange, så vi måtte tage den svære beslutning.

Karen har vist ikke helt forstået det endnu, det eneste hun siger er at Tapper er hos Oldefar, som døde i november, det er det vi har sagt til hende. I de dage Tapper var syg, var hun meget sød ved ham, vi fortalte han var syg, og hun skulle være sød ved ham og det var hun bestemt, hun nyssede og kælede ham meget, men lod ham også være når han ikke gad. Hun sagde mange gange Tapper elsker mig og også mig elsker tapper. Da Erik tog til dyrlægen idag sagde vi også det ikke var sikkert Tapper kom med hjem. Men hun forstod det ikke rigtit.

Hun har ikke rigtig reageret på det, tror ikke hun rigtig har forstået det endnu, nu må vi se om der kommer en reaktion fra hende senere, det skal jeg naturligvis nok fortælle om.

Kirsten




32408df3sf