Erik pakker de her dage for at tage på ekspedition, (Karen giver ham gerne en hånd :-)) han skal ro Skandinavien rundt i kajak (norske, svenske og finske kyst) han har sat 6 måneder af til det. Mange siger hvordan kan han gøre det, være væk fra sit barn og familie så længe, og mange spørger hvorfor lader du ham gøre det, synes du det er ok !!!
Det er sådan han er, han har brug for at komme ud, brug for at prøve grænser af og opleve ting og sager, og ja jeg synes det er ok, jeg vil ikke hindre ham i det, at jeg bare sådan accepteret det, er nok også fordi det altid har været sådan, da jeg mødte ham var han hos Jægerkorpset og der var han også tit væk. Nu kan vi planlægge hvornår han er væk og vi kan besøge ham.
Vi har fortalt Karen at far skal på tur i lang tid og at vi skal besøge ham en gang i mellem, hvornår og hvor ofte har vi ikke planlagt det afhænger af mange ting , hvor han er hvornår, om jeg får job og ikke mindst økonomi. 6 måneder er lang tid, men jeg synes også det er vigtigt at huske at det at Erik tager på ture også giver os oplevelser sammen, som vi måske ikke havde fået ellers, vi havde mange gode anderledes stunder sidste år under Danmark rundt. Så det er ikke kun Erik der får noget vi andre gør også..
Jeg synes det bliver spændende at se hvordan Karen reagere, 6 måneder er jo længe, men hun er jo vant til at han tager af sted men så længe ….. bliver spændende, jeg skal nok skrive om det, som turen skrider frem, har i lyst til at følge Erik og hans tur, kan i gøre det her.
God tur til Far
Kirsten
For noget tid siden skrev jeg hvordan det havde været at være af sted til Fam. Zumba for første gange (læs evt. Fam. Zumba ) nu har vi været af sted en del gange, er faktisk lige startet på anden sæson (en sæson er 7 gange), og jeg må sige det går rigtig godt, Karen glæder sig vildt meget hver gang, glæder sig til at være samme med de andre børn, og danse med de store piger.
Det er meget forskelligt hvor meget hun er med til, men det er dog mere og mere og hun er meget interesseret i de andre børn. Nogle af de store piger et begyndt at tage hende i hånden og danse med hende og det er stort. Vi har stadig en taske med, med legetøj, som hun kan lege med hvis ikke hun gider, men de sidste gange er den ikke blevet pakket ud. Hun kan næsten alle dansene når vi er her hjemme, men ikke altid hun kan så meget når vi står sammen med alle de andre børn.
Vi danser mange forskellige danse, og der kommer nye til, de første to de lærte er de mest populære, en hvor vi danser som pingviner og en om en chichuaer, de er helt pjatte med disse to, så dem danser vi jo næsten hver gang, kan se på nogle af de andre børn at de mere generte børn har det bedst med de ting de kender, når der kommer nye danse er de meget tilbageholdende eller sætter sige og kigger på og det er også ok.
Jeg synes at holdet er en fin måde at få børnene i gang med at gå til noget, og det at man gør det sammen laver de samme ting, synes jeg også giver noget. Er der en gang barnet ikke gider er det helt fint de kan kigge på og bare hygge sig og være med til det de har lyst til, der er ingen tvang og vi skal ikke nå noget, der er for børnene på deres premisser, men samtidig synes jeg også at man som voksen får noget ud af det.
Kirsten
På mine voksne zumba hold har jeg faktisk en del hvor mor og datter (teenage datter) kommer sammen og jeg synes bare det er fantastisk at se, at man kan lave noget sammen med sin datter når de er teenager, at man ikke bare er en træls voksen der ikke forstår noget, men at man kan have noget sammen, det vil jeg glæde mig til.
Kirsten
For ikke så længe siden skrev jeg om sutte problemet, nu er der sket nyt hos os. Jeg havde truet med at jeg ikke ville købe flere nye sutter, men opdagede at flere af Karens sutter var lige til skraldespanden, hvis ikke jeg gav mig ville vi kan have to og jeg ved ikke hvordan det er hos jer, men hos os har sutter det med at forsvinde ud i det blå J så jeg gav mig og købte 3 nye sutter og sagde så købes der ikke flere, fik de bruge smidt ud. Så havde Karen 5 sutter, det kan jo være svært at have dem alle sammen i hånden J så hun kom dem alle i en kasse, faktisk den kasse jeg havde fundet til alle hendes perlekæder, men hun synes den skulle bruges til sutter, så det går hun. Hun har faktisk suttekassen som hun har døbt den med sig over alt hvor hun er MEN MEN MEN sutterne er i kassen og ikke i munden, så for mig er det da et fremskridt, hun tager en når hun er træt, nogle gange har jeg givet hende en hvis hun er ked, men så har hun selv lagt den i kassen. Så Karen har faktisk selv løst problemet, lige nu, så må vi se hvor længe der går.
Kirsten
Vi kender det vist alle, at køre i tog, bus eller være med fly og der bare er nogle unger der skriger, råber og bare er rigtig trælse J og man ved jo godt hvad man selv tænker, få nu de unger til at holde mund og opføre sig ordentligt. Derfor var det også med bange anelser at jeg skulle med toget og derefter bus fra Ålborg til Odense og videre til Langeskov, først en tog tur på 3 timer herefter bus i ½ time.
Karen glædede sig, det var første gang og vi snakkede meget om det. Jeg forberedte mig så godt som jeg kunne, nye bøger, computer med og hendes ynglings fim Emil fra Lønneberg, klodser, Pippi dukken og en bamse og selvfølgelig en madpakke og lidt overraskelser.
Min far kørte os derind og vi så mini toget køre mens vi ventede og det der med Madpakken synes Karen var så spændende at hun ville havde den mens vi ventede, dog fik jeg hende overtalt til at vente til vi var i toget. Vi kom i toget, placeret os og fik vinket til min far, og sat os til rette og Karen fik sin madpakke, og snakkede stille og roligt om det hun kunne se omkring os, pegede dog lidt på folk og spurgte hvem det ? sover ? træt ? hvorfor ? og mange flere spørgsmål … men på en stille og sød måde.
Det var jo også spændende at der hele tiden kom nye folk ind og faktisk også en del børn, og dem snakkede 
hun også lidt med nogle af den, en større pige gav hende en af hendes dasy dukker hun kunne lege med, det var stort. Karen stod og gik også lidt rundt i mellem gangen nu og da. Vi så også Emil og læste bøger og kiggede ud af vinduer. Faktisk vil jeg selv mene at jeg havde et ganske eksemplarisk barn … JUUUBBIIIIII nogle gange er man bare heldig.
Busturen gik lige så godt, hun kravlede lidt rundt på nogle sæder og snakkede med lidt folk, og var ved at være træt men sove nej, så da vi kan hjem var det direkte ud at gå tur med Dino og Karen faldt i søvn på meget kort tid. Vi havde haft en fantastisk tur og en rigtig god oplevelse sammen begge to. Så vi er klar til tog igen.
Kirsten
Nye kommentarer