Under graviditeten har jeg, som mange andre, gjort mig mange tanker om hvordan jeg vil gøre ting, hvad jeg vil have at forskelligt udstyr, det der har såret mig mest, er at mine nærmeste har stillet spørgsmål ved stort set alt, jeg har sagt jeg ville gøre….

Jeg ved da godt at det hele er sagt i en god mening og for at hjælpe, men når INTET af det man fortæller er godt nok, så bliver man da fortvivlet …

Bare noget så simpelt som en pusle taske, vi har fra starten snakket om at vi ville have en god rygsæk, den er praktisk, du kan have den på ryggen, barnet i den ene arm og hunden med i den anden. Samt Erik vil ikke være flov over at gå med dem.

ER i nu sikker på det er smart og godt nok….

Hvorfor ikke bare sige, fint hvis det er det i ønsker..

En anden ting der har pisset mig TOTAL af er, du kommer nok på andre tanker, eller det ændre du nok mening om når du står i det …… JA det kommer da til at ske, det ved jeg, men hvorfor skal folk kommentere det, jeg har da ikke kommenteret, det de har gjort da de fik børn, jeg har måske ikke altid synes det var de smarteste valg de gjorde, men har dog accepteret deres holdninger uden at kommentere dem.

Jeg tror at det vigtigste er at man gør det man selv synes er rigtig og det man selv kan stå inde for, så må folk acceptere det, vi er alle forskellige og gør ting på forskellige måder, men der skal da være plads til os alle ..

Kirsten