Lang køretur med barn

I sommer ferien skulle Karen Dino og jeg køre op og mødes med Erik i Sverige hvor han nu var nået til, han regnede med omkring Stockholm, det blev dog (heldigvis for mig) lidt korte, han kan til Lofthammer ved Västervik, en køretur på ca. 6 timer. Jeg var lidt nervøs for den lange tur i bil, alene med Karen, jeg skulle jo køre og samtidig også kunne underholde hende lidt, bestemte mig for bare at tage det stille og roligt, tage de pauser der var nødvendigt for at vi kunne få en god tur derop af alle sammen.

Jeg overvejede hvornår jeg skulle køre på dagen for at det passede bedst, bestemte mig for at køre om formiddagen, stå op pakke og så af sted, mine forældre var her så de gav en hånd med, det var dejligt med de ekstra hænder og vi var klar ca. kl. 10.

Bilen var pakket med div. Spiseligt inden for rækkevidde, der var juice, vand, æblestykker, gulerødder, pose med blandet kiks og knækbrød, peanuts, rosiner, kammerjunker, isvafler, madpakker. Samt  kaffe til mig.

Endvidere var der pose med legetøj, pixi bøger, lille malebog og lille pakke farver, samt Karens dukke Ida og baby var placeret mellem os.

Vi kørte og det gik fint huske spillet på min i-phone blev også brugt, efter frokost stop faldt Karen i søvn, der var gået et par timer så det passede fint, så skulle vi bare derop af….. troede jeg ..

Efter en times tid, mærkelig lyd, tænkte punkteret, HOV hvad nu der kom et hjul trillende, PIS .. Karen vågnede … fik stoppet en der kunne hjælpe med at sætte dæk på, men nej møtrikker var knækket, fat i vejhjælp der fik os på et værksted, der selvfølgelig ikke havde åbent lørdag, efter noget tid, fik vi fat i en leje bil som vi kunne køre videre i, fik pakket om og så af sted igen. Karen hun tog det bare i stiv arm, der var ikke noget pylder med hende eller noget.

Da vi manglede ca. 30 min. begyndte hun dog at pyldre, men det er der vist ikke noget at sige noget til …

Hjem turen gik igen glat .. ingen problemer med hende.

Underligt at de ting man nogle gange frygter og planlækker lidt ekstra, dem er der ingen problemer med og ting som man ikke regner med vil give problemer kan pludselig give problemer … man skal nok bare lære at tage tingene som det kommer, for det går jo som det går og vi løser det jo altid på den ene eller anden måde..

Kirsten