Barn og ny hund

Da jeg skrev vi havde mistet Tapper, fortalte jeg at der ikke rigtig havde været en reaktion fra Karen, siden jeg skrev sidste har hun flere gange grædt lidt og være ked og når jeg har spurgt hvorfor, siger hun “ked af Tapper” så snakker vi lidt om det, at Tapper var syg og at han har det godt nu oppe hos Oldefar. Så snakker vi om at vi snart får en ny hund – hun siger “ny Tapper” og vi fortæller hende at det er en ny hund som Tapper men at det ikke er sikkert han er helt som Tapper, tror ikke helt forstår det, men mener det er vigtigt at vi fortæller hende det.

Hun snakker meget om den ny hund Dino, siger hun skal gå tur med ham, give ham vand og god bidder, så hun glæder sig helt sikkert også til at få ham.

Jeg tænker selvfølge også meget på hvordan Karen og Dine vil få det sammen, for Karen og Tapper var helt sikkert meget tæt, det håber jeg naturligvis også Karen og Dino bliver, men vi ved det jo ikke. Vi ved jo ikke engang hvordan han vil tage imod hende, vi kan risikere at han de første dage er lidt tilbageholdende og ikke vil have kram og nys, og jeg er sikker på at Karen gerne vil nusse og kramme, de første dage må vi være ekstra opmærksomme når Karen og Dino er sammen.

Det er selvfølgelig også spændende hvad han siger til os andre, han er jo ½ år og ikke nogen lille bitte hvalp, men som Erik siger, han mister jo sit kul og vi giver ham god mad, går tur med ham, leger og hygger så han tror ikke der vil gå længe før han føler sig hjemme, det håber jeg han får ret i.

Kirsten

Farvel til en kær ven.. at miste sit kæledyr

Vi måtte sige farvel til Tapper i dag. Han blev pludselig syg for 1,5 uge siden, opdaget ved et tilfælde havde fået noget i øjet, og dyrlægen synes lige vi skulle tage nogle blodprøver, disse viste tal der ikke var så gode, så der blev taget nye der blev sendt til Tyskland for test, resultatet var desværre det samme, de kunne ikke sige nøjagtig hvad det var men noget med bugspyt kirtlen. Vi bestilte special foder og enzymer, men nåede desværre ikke at få det.

De første dage var der ikke noget at mærke på Tapper, han drak meget vand go var lidt sløv men det havde han været før. Men det ændrede sig hurtig, han blev mer  og mer sløv, spiste mindre og til sidst spiste han ikke, og ville slet ikke gå tur og det ligner ham slet ikke.

Han havde ikke spist de sidste 2-3 dage og begyndte at kaste op, i dag lå han bare og kastede op flere gange, så vi måtte tage den svære beslutning.

Karen har vist ikke helt forstået det endnu, det eneste hun siger er at Tapper er hos Oldefar, som døde i november, det er det vi har sagt til hende. I de dage Tapper var syg, var hun meget sød ved ham, vi fortalte han var syg, og hun skulle være sød ved ham og det var hun bestemt, hun nyssede og kælede ham meget, men lod ham også være når han ikke gad. Hun sagde mange gange Tapper elsker mig og også mig elsker tapper. Da Erik tog til dyrlægen idag sagde vi også det ikke var sikkert Tapper kom med hjem. Men hun forstod det ikke rigtit.

Hun har ikke rigtig reageret på det, tror ikke hun rigtig har forstået det endnu, nu må vi se om der kommer en reaktion fra hende senere, det skal jeg naturligvis nok fortælle om.

Kirsten