Ny hund

Vi mistede jo Tapper for noget tid siden, allerede de sidste dage med ham begyndte vi at snakke/tænke på hvad vi ville hvis det endte med at vi måtte lade ham aflive, jeg ville ikke tænke tanken, men vi snakkede alligevel lidt om det, og da han var væk skulle vi jo forholde os til det.

Vi snakkede meget om det, der var mange muligheder hund / ingen hund / samme race / anden race / lille hvalp / lidt ældre hund, hvornår ja mange ting. Vi regner med at Erik skal på en længere tur til April og det skulle jo også med i overvejelserne af hvornår det skulle være hvis det var. Der er meget arbejde med at have hund, og der er også det med at få den passet hvis man skal noget hvor man ikke kan have hund med, men for mig synes jeg også det er en ekstra sikkerhed når Erik ikke er hjemme, jeg synes også det er hyggeligt og synes der er MEGET stille i huser efter at Tapper ikke er der, endvidere er jeg af den mening at det er godt for et barn at have et kæledyr, mener de lærer noget ved det, omsorg, hjælpe med at passe mm.

Erik sagde det var op til mig, da det er mig der har arbejdet når han er på tur, der gik ikke mange dage før jeg kunne mærke på mig selv at jeg gerne ville have hund igen, vi kiggede på nettet, jeg ringede også til kennlen hvor vi fik Tapper for at fortælle at vi havde mistet ham, hun spurgt om vi ville have hund igen, hun havde hvalpe på 4 uger, men havde også en han på ½ år Dino, som vi kunne købe. Vi kiggede også på alaskan malemut. Vi besluttede os for at se Dino, så Erik og jeg mødtes med Hanne og gik en tur med ham, han var fin og sød (dog ikke så flot som Tapper i vores øjn, men det tror jeg ingen hund vil være) gik fint i snor og var nysgerrig, så vi besluttede at det var ham vi ville have. Vi skulle lige have skiferien overstået så ville vi hente ham.

At valget faldt på ham var der flere grunde til, jeg synes det var rart at vi kendte til racen, ved hvordan den er og sådan, at han var ½ år betyder også at han allerede nu kan gå lange ture, og at til sommer kan jeg løbe med ham (man må først løbe med hund når de er 1 år) og dermed kan jeg slå gåtur og træning sammen.

Endvidere regner jeg ikke med at der er så meget opdragelse som med en hvalp, han skal naturligvis til at lære sit dæk, plads mm. men det regner jeg med at vi når inden Erik tager af sted.

Karen glæder sig, snakker meget om ham.  Vi glæder os til at hente ham.

Kirsten

Barn og hund

 

Ingen tvivl om at Karen er glad for Tapper og omvendt, dog nogle gange på forskellige tidspunkter.

Noget af det første Karen gør hver morgen er at finde Tapper og sige godmorgen, til ham, ikke altid Tapper gider men så går han bare sin vej. Når Karen spiser er Tapper meget glad for hende, for hun er ikke bleg for at dele med ham, en mad til hende og en til ham, meget sjovt at se, ikke nemt at håndhæve reglen om ingen mad ved bordet med hende, men det er heller ikke hver dag det sker, så det går nok, og Tapper har efterhånden lært sig selv at ligge under Karens stol så kommer der automatik noget på et eller andet tidspunkt.

Vi er glade for at Karen er så glad for Tapper, men vi holder også på at hun skal lære hvornår han ikke gider, og at der er tidspunkter hvor man IKKE klapper og leger med ham, bl.a. når han spiser, det sker at Tapper får Karens rester på en tallerken på gulvet i køkkenet og Karen vil så gerne tage tallerkenen og give til os, at han ikke får lov at spise færdig, men det er vi i gang med at lære hende at han skal være færdig inden hun tager den. Sådan noget om Tapper ligger med et kødben eller andet så skal hun også lade ham ligge.

Vi leger og kæler dagligt med Tapper, tit når Karen er kommet i nattøj, er der hygge tid på madrassen hvor vi leget og nusser, vi har nogle gange hentet Tappers lege tøj og fået ham til at hente  dette eller lavet trække lege med ham og det synes Karen er så sjovt, så tit henter hun leget tøjet og kaster det … men der sker ikke noget Tapper løber ikke efter det, så kan hun finde på at gå hen til ham og ligesom om hun prøver at løfte ham op og få ham af sted .. ugen held ..

Karen vil gerne kysse og kramme ham og får lov nogle gange men læner hun hele sin vægt ind over ham, kan han ikke li det, og siger fra … ikke ved at snerre men brumme.. så vi lære hende den lyd betyder Tapper vil ikke mere. Og det skal siges han er rigtig god til at gå sin vej når han ikke gider hende mere.

Men ingen tvivl om han er glad for hende, tit hvis han får et kødben eller andet om aftenen går han ind og ligger sig på hendes værelse på madrassen.

Da vi var på tur en weekend på bed and breakfast, havde vi redt op på gulvet til Karen til vi gik i seng, Tapper havde fået sig kødben, efter noget tid går han hen til Karen med kødbenet, ligger det op til hende, helt oppe ved hendes hoved Karen vågner, kigger på Tapper, Tapper logre med halen … som om han siger se Karen hvad du må få af mig, men Karen lukker bare øjnene igen og Tapper forstår det ikke. Vi flytter kødbenet væk fra Karen Tapper ligge sig ved hendes fødder og de sover begge.

Kirsten