Ny hund

Vi mistede jo Tapper for noget tid siden, allerede de sidste dage med ham begyndte vi at snakke/tænke på hvad vi ville hvis det endte med at vi måtte lade ham aflive, jeg ville ikke tænke tanken, men vi snakkede alligevel lidt om det, og da han var væk skulle vi jo forholde os til det.

Vi snakkede meget om det, der var mange muligheder hund / ingen hund / samme race / anden race / lille hvalp / lidt ældre hund, hvornår ja mange ting. Vi regner med at Erik skal på en længere tur til April og det skulle jo også med i overvejelserne af hvornår det skulle være hvis det var. Der er meget arbejde med at have hund, og der er også det med at få den passet hvis man skal noget hvor man ikke kan have hund med, men for mig synes jeg også det er en ekstra sikkerhed når Erik ikke er hjemme, jeg synes også det er hyggeligt og synes der er MEGET stille i huser efter at Tapper ikke er der, endvidere er jeg af den mening at det er godt for et barn at have et kæledyr, mener de lærer noget ved det, omsorg, hjælpe med at passe mm.

Erik sagde det var op til mig, da det er mig der har arbejdet når han er på tur, der gik ikke mange dage før jeg kunne mærke på mig selv at jeg gerne ville have hund igen, vi kiggede på nettet, jeg ringede også til kennlen hvor vi fik Tapper for at fortælle at vi havde mistet ham, hun spurgt om vi ville have hund igen, hun havde hvalpe på 4 uger, men havde også en han på ½ år Dino, som vi kunne købe. Vi kiggede også på alaskan malemut. Vi besluttede os for at se Dino, så Erik og jeg mødtes med Hanne og gik en tur med ham, han var fin og sød (dog ikke så flot som Tapper i vores øjn, men det tror jeg ingen hund vil være) gik fint i snor og var nysgerrig, så vi besluttede at det var ham vi ville have. Vi skulle lige have skiferien overstået så ville vi hente ham.

At valget faldt på ham var der flere grunde til, jeg synes det var rart at vi kendte til racen, ved hvordan den er og sådan, at han var ½ år betyder også at han allerede nu kan gå lange ture, og at til sommer kan jeg løbe med ham (man må først løbe med hund når de er 1 år) og dermed kan jeg slå gåtur og træning sammen.

Endvidere regner jeg ikke med at der er så meget opdragelse som med en hvalp, han skal naturligvis til at lære sit dæk, plads mm. men det regner jeg med at vi når inden Erik tager af sted.

Karen glæder sig, snakker meget om ham.  Vi glæder os til at hente ham.

Kirsten

Barn og ny hund

Da jeg skrev vi havde mistet Tapper, fortalte jeg at der ikke rigtig havde været en reaktion fra Karen, siden jeg skrev sidste har hun flere gange grædt lidt og være ked og når jeg har spurgt hvorfor, siger hun “ked af Tapper” så snakker vi lidt om det, at Tapper var syg og at han har det godt nu oppe hos Oldefar. Så snakker vi om at vi snart får en ny hund – hun siger “ny Tapper” og vi fortæller hende at det er en ny hund som Tapper men at det ikke er sikkert han er helt som Tapper, tror ikke helt forstår det, men mener det er vigtigt at vi fortæller hende det.

Hun snakker meget om den ny hund Dino, siger hun skal gå tur med ham, give ham vand og god bidder, så hun glæder sig helt sikkert også til at få ham.

Jeg tænker selvfølge også meget på hvordan Karen og Dine vil få det sammen, for Karen og Tapper var helt sikkert meget tæt, det håber jeg naturligvis også Karen og Dino bliver, men vi ved det jo ikke. Vi ved jo ikke engang hvordan han vil tage imod hende, vi kan risikere at han de første dage er lidt tilbageholdende og ikke vil have kram og nys, og jeg er sikker på at Karen gerne vil nusse og kramme, de første dage må vi være ekstra opmærksomme når Karen og Dino er sammen.

Det er selvfølgelig også spændende hvad han siger til os andre, han er jo ½ år og ikke nogen lille bitte hvalp, men som Erik siger, han mister jo sit kul og vi giver ham god mad, går tur med ham, leger og hygger så han tror ikke der vil gå længe før han føler sig hjemme, det håber jeg han får ret i.

Kirsten

Farvel til en kær ven.. at miste sit kæledyr

Vi måtte sige farvel til Tapper i dag. Han blev pludselig syg for 1,5 uge siden, opdaget ved et tilfælde havde fået noget i øjet, og dyrlægen synes lige vi skulle tage nogle blodprøver, disse viste tal der ikke var så gode, så der blev taget nye der blev sendt til Tyskland for test, resultatet var desværre det samme, de kunne ikke sige nøjagtig hvad det var men noget med bugspyt kirtlen. Vi bestilte special foder og enzymer, men nåede desværre ikke at få det.

De første dage var der ikke noget at mærke på Tapper, han drak meget vand go var lidt sløv men det havde han været før. Men det ændrede sig hurtig, han blev mer  og mer sløv, spiste mindre og til sidst spiste han ikke, og ville slet ikke gå tur og det ligner ham slet ikke.

Han havde ikke spist de sidste 2-3 dage og begyndte at kaste op, i dag lå han bare og kastede op flere gange, så vi måtte tage den svære beslutning.

Karen har vist ikke helt forstået det endnu, det eneste hun siger er at Tapper er hos Oldefar, som døde i november, det er det vi har sagt til hende. I de dage Tapper var syg, var hun meget sød ved ham, vi fortalte han var syg, og hun skulle være sød ved ham og det var hun bestemt, hun nyssede og kælede ham meget, men lod ham også være når han ikke gad. Hun sagde mange gange Tapper elsker mig og også mig elsker tapper. Da Erik tog til dyrlægen idag sagde vi også det ikke var sikkert Tapper kom med hjem. Men hun forstod det ikke rigtit.

Hun har ikke rigtig reageret på det, tror ikke hun rigtig har forstået det endnu, nu må vi se om der kommer en reaktion fra hende senere, det skal jeg naturligvis nok fortælle om.

Kirsten