Lang køretur med barn

I sommer ferien skulle Karen Dino og jeg køre op og mødes med Erik i Sverige hvor han nu var nået til, han regnede med omkring Stockholm, det blev dog (heldigvis for mig) lidt korte, han kan til Lofthammer ved Västervik, en køretur på ca. 6 timer. Jeg var lidt nervøs for den lange tur i bil, alene med Karen, jeg skulle jo køre og samtidig også kunne underholde hende lidt, bestemte mig for bare at tage det stille og roligt, tage de pauser der var nødvendigt for at vi kunne få en god tur derop af alle sammen.

Jeg overvejede hvornår jeg skulle køre på dagen for at det passede bedst, bestemte mig for at køre om formiddagen, stå op pakke og så af sted, mine forældre var her så de gav en hånd med, det var dejligt med de ekstra hænder og vi var klar ca. kl. 10.

Bilen var pakket med div. Spiseligt inden for rækkevidde, der var juice, vand, æblestykker, gulerødder, pose med blandet kiks og knækbrød, peanuts, rosiner, kammerjunker, isvafler, madpakker. Samt  kaffe til mig.

Endvidere var der pose med legetøj, pixi bøger, lille malebog og lille pakke farver, samt Karens dukke Ida og baby var placeret mellem os.

Vi kørte og det gik fint huske spillet på min i-phone blev også brugt, efter frokost stop faldt Karen i søvn, der var gået et par timer så det passede fint, så skulle vi bare derop af….. troede jeg ..

Efter en times tid, mærkelig lyd, tænkte punkteret, HOV hvad nu der kom et hjul trillende, PIS .. Karen vågnede … fik stoppet en der kunne hjælpe med at sætte dæk på, men nej møtrikker var knækket, fat i vejhjælp der fik os på et værksted, der selvfølgelig ikke havde åbent lørdag, efter noget tid, fik vi fat i en leje bil som vi kunne køre videre i, fik pakket om og så af sted igen. Karen hun tog det bare i stiv arm, der var ikke noget pylder med hende eller noget.

Da vi manglede ca. 30 min. begyndte hun dog at pyldre, men det er der vist ikke noget at sige noget til …

Hjem turen gik igen glat .. ingen problemer med hende.

Underligt at de ting man nogle gange frygter og planlækker lidt ekstra, dem er der ingen problemer med og ting som man ikke regner med vil give problemer kan pludselig give problemer … man skal nok bare lære at tage tingene som det kommer, for det går jo som det går og vi løser det jo altid på den ene eller anden måde..

Kirsten

Køreturen i bil – ferie med barn

 

I kender det sikkert alle, lange kører ture i bil er ikke altid en fornøjelse med små børn, det var selvfølgelig også en af de ting vi havde med i vores overvejelser da vi skulle arranger ferie, vi havde snakket om at køre om aftenen/natten når Karen alligevel skulle sove, men det endte med at vi kom af sted sidst påformiddagen og aftalte vi bare ville holde små pauser. Jeg synes jeg havde hørt der skulle være 8 timer til Rogen, men da vi satte gps til var der 13- timer pu ha tænke jeg, men det tager vi som det kommer. Vi syntes vi holdt mange pauser men Karen var alligevel ikke helt tilfreds, indrømmet på et tidspunkt blev div.

Kortbøger og turist bøger også hevet frem for at se om vi kunne finde et alternativ, vi synes var ligeså godt og som lå knap så langt oppe, men det synes vi ikke, så vi kørte videre og holdt bare pause tit og ofte.

Jeg havde en del små pixi bøger med kom Karen kunne læse i, mens vi kørte, hun havde en dukke, sin sovebamse og et par klodser, dog ikke altid nemt, når hun smed dem på gulvet, for ikke altid de live var til at få fat i. Ellers kiggede vi rigtig meget efter dyr, heste, køer, får, fugle ja alt muligt bare for at aktivere hende til at gøre noget.

Ellers havde jeg en del spiseligt med, frugt, kiks af forskellige slags,( på hjemturen især mariekiks med smør), slik mm. da dette også kunne, hjælpe lidt nu og da. Men det kender vi vist også fra os selv, sådan har jeg deet i hvertilfælde keder jeg mig ´når jeg kørerr langt, hjælper det med noget at putte i munden.

Karen faldt i søvn før vi nåede at få aftensmad, vi besluttede at hente noget vi kunne spise i bilen, vi hade spist sent frokost og havde spist løbende, så det gjorde ikke så meget Karen ikke fik noget og vi havde så kun kunne få hvis hun vågnede. Så besluttede vi at køre til vi ikke kunne mere, nu der var ro bagi. Vi slog lejer ved 22:30 tiden. Karen vågnede og kig lidt rundt mens Erik sog telt op, og så til “køjs” hun sov fint, om morgenen fik vi pakket sammen og uden at hun vågnede til sidst var der kun hende i teltet og løftede hende i bilen.

Vi fik fat i noget morgenmad og kørte så stille og roligt videre, ved middagstid var vi ved Rogen fik handlet, spist frokost og så afgang.

Hjemturen havde vi bestemt os at give os god tid, vi bruget tre dage på det, kørte et par timer ommorgenen så gåtur i skov eller by, besøgte også en bjørnepark, et hit for Karen. Ellers stoppede vi bare når vi kom til en by eller et sted vi synes så spændende ud, slog lejer forholdsvist tidligt, så der var tid til gåtur, hygge og leg.

Så selvom det var en lang køretur gik det ok, og vi er ikke afskrækket for at gøre det igen.

 Kirsten