Ud i det fri med barn

 

Vi kan godt lige at komme ud, det behøver ikke være langt væk, men bare ud at være i naturen. Derfor vil vi naturligvis gerne at Karen også bliver glad for det, da hun var lille var det nemt, hun sad/lå jo bare i sin babyjogger og var tilfreds med det, men nu hvor hun kan gå og komme omkring, finder hun sig ikke i bare at sidde i joggeren, og der skal hun naturligvis heller ikke side en hel dag, derfor består øvelsen for os i at finde nogle metoder vi alle kan affinde og hygge os med, vi må prøve os lidt frem.

Sidste weekend havde vi sat af til tur i det fri, da der er så meget de næste weeekender, vi gad ikke køre så langt, og ville først af sted lørdag formiddag så vi kunne nå at træne og også først pakke lørdag. Vi valgte at tage til Odense ved Korup, et dejligt grønt område, vi kom lidt sent af sted, Karen var blevet træt faldt i søvn i bilen ikke godt, brokkede sig lidt over at komme i joggeren men det gik da, efter en times tid faldt hun da også i søvn. Vi spiste frokost i bilen inden turen startede og havde så snack med til os alle. Da turen var færdig sov Karen stadig, men uden brok kom hun i bilen og vi kørte til en dejlig plads med bålplads hvor vi skulle overnatte. Erik tændte bål og fik slået telt op, mens vi hentede ting i bilen, så blev der hygget med kaffe, the, vand, frugt og kage omkring bålet, Karen hyggede sig, men syntes ikke om osen og røgen….

Efter  1,5 – 2 timer gik vi i teltet, Karen fik nattøj på og tumlede rundt som hun plejer, at holde varmen er ikke noget problem, under sit nattøj har hun strømpebukser, oven over en strikketrøje og en flee dragt og hue, og vi har brænder i teltet. Fik aftensmad, hun spiser altid rigtig meget når vi er i telt, ved 20-tiden sov hun.

Normalt sover hun rigtig godt når vi er ude, men denne her gang vågnede hun ofte men vi fik da sovet, og tror kl. var 6:30 da hun mente nu er det tid, Erik fik gang i 2 brændere så vi kunne få noget varme i teltet, der var nemlig pænt koldt, men hurtig blev der varme Karen fik en KÆMPE portion havergrød og derefter tøj på i et dejlig lunt telt. Mens jeg pakkede sammen indenfor og selv fik tøj på kom Karen ud til Erik og de fik tændt  bål for at give lidt varme og for hygges skyld, og vi fik pakket sammen.

Herefter kørte vi til Langsø og gik søen rundt og så hjem, en lille tur på ca. 1 døgn der var en god oplevelse for os alle, så vi glæder os til at komme af sted igen

Kirsten

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>