Mig

Hvem er jeg ?

Jeg hedder Kirsten er født i 1972, fik den 28 august 2008 en datter.

Opvækst:
Jeg er vokset op i en familie med far mor og 3 piger hvor af jeg er den ældste, der er ca. 2,5 år i mellem os, så der har været perioder hvor man ikke synes ens søskende var de mest spændende men så sandelig også tider (heldigvis de længste) hvor vi har haft og har megen glæde af hinanden.

Vi boede i en lille by i Nordjylland, jeg gik i folkeskolen til og med 9. Kl. i fritiden gik jeg de første år til håndbold, senere blev det til foldbold og senere igen forskellige former for dans.

Efter 9 kl. valgte jeg handelsskolen og tog 3 år senere min handels eksamen og valgte herefter at læse akademi økonom i 2 år på Aalborg Erhvervsakademi, efter disse år skulle jeg  ud at opleve noget, tog til USA som au-pair.

AU-PAIR:
Den familie jeg kom til, var ikke det rigtige for mig, var alene hjemme fra 6 morgen til 22 aften med en lille pige der bare skreg og det fungerede bare ikke, havde på det tidspunkt en fætter i Venesuela besøgte ham i 10 dage og mens jeg var der fandt de andre danskere jeg havde fået kontakt til og da jeg igen landede i USA kom jeg til en rigtig sød familie, enlig mor med en knægt på 7 år, vi hyggede os de næste 6. Måneder.

Hjemvendt fra USA begyndte jeg at søge job og har siden siddet i forskellige job som salgsassistent, salgsback up, koordinator …

Spiseforstyrrelser:
Min familie har altid været store, de andre er høje, jeg er den mindste med mine 1,72 og kraftig af bygning, i 7 klasse besluttede jeg mig for at gå på kur, og det lykkedes denne gang, dog for godt, for det at jeg så at jeg kunne tabe mig og kunne kontrollere det gjorde at jeg ikke kunne stoppe igen. I April måned i 7. Klasse dagen efter min blå mandag blev jeg indlagt med anoreksi. Efter et par dage fik jeg besøg af en anden der havde været indlagt og jeg kunne se hvor tynd hun var og hvor “grim” hun så ud, sådan ville jeg ikke ende og begyndt lige så stille at spise igen. Nogle vil sige at jeg slap nemt over det, JA det gjorde jeg måske også men Anoreksiens og senere hen bulimiens  grimme ansigt viste sig for mig igen flere gange og de spøger stadig i mig.

Da anoreksien senere hen viste sig igen, prøvede jeg alternativ behandling, hypnose, som jeg havde hørt havde hjulpet andre og jeg må sige, det er de bedste penge jeg har givet ud, han var fantastisk, kan ikke sige nøjagtig hvad han gjorde men det hjalp og jeg har flere gange når jeg har kunne føle at nu har jeg brug for hjælp henvendt mig til ham og fået et par behandlinger.

Den dag i dag ved jeg ikke hvad jeg vejer, jeg tjekker om mit tøj strammer eller ej …

Jeg tænker meget over hvad jeg putter i munden, vi forsøger at spise sundet og varieret, men jeg elsker også chokolade, karameller og søde sager, men sørger for ikke at spise for meget og træner dagligt.

I dag spiser jeg MEGET sjældent en HEL is, et HELT stykke kage eller chokolade … det kan jeg ikke …
Så er det bedre at dele i 2 – 3 stykker….. Ved det lyder helt hen i skoven, men sådan er det…
Jeg har lært at leve med spiseforstyrrelserne som en del af mit liv..

Kærligheden:
Kærester har jeg ikke  rigtig haft nogen af, jeg har haft meget svært ved at lukke folk helt tæt ind på mig, og kom de for tæt på fik jeg dem hurtigt skubbet eller skræmt væk igen…

Men i 2003 mødte jeg en fyr, der var meget anderledes end andre jeg kender, han var stille, rolig, lidt genert og tilbageholdende, meget spændende og gik meget op i træning og kost…

Hans job gjorde at han var væk i perioder og det gjorde at jeg kom til at savne ham,
Et møde blev til flere og i dag bor vi sammen og har sammen fået et barn.
Han hedder Erik og er helt fantastisk ..

Vi flyttede sammen i min lejlighed i Aalborg, senere til et hus i Vodskov.
Så skulle han hjem og overtage hans fars gård, derfor flyttede vi til Fyn, det gik ikke på gården, Erik startede som selvstændig www.komud.dk og jeg arbejdede for samme firma som i aalborg et stykke tid.

Vi forsøgte at sælge huset, men grundet krisen, lykkedes det ikke …

Så kom Karen til Verden.. 

I 2008 i august fik vi Karen, den dejligst pige som i kan se og læse mere om her på siden.

Der er sket meget siden 2008, hvor Karen kom til verden, hun er stadig den dejligst lille pige, men det har du nok læst om hvis du følger med her.

Som skrevet forsøgte vi længe at sælge huset, uden held. Derfor besluttede vi ville bliver på Fyn.

Juni 2012 var jeg så heldig at få fast job i Svendborg på Fyn, et job jeg hurtigt blev meget glad for, gode arbejdsopgaver, kollegaer og så er det en super spændende virksomhed, jeg er rigtig glad for jobbet.  Branchen er presset (solceller), men jeg er så heldig at jeg stadig har jobbet (juni 2013)

I dec. 2012 valgte Erik igen at forlade Karen og mig. Det var hårdt, for det tog hårdt på Karen, hun forstod jo ikke hvad der sket og pludselige var hendes far der bare aldrig. Synes dog Karen og jeg er kommet godt og hel igennem det og vi hygger os, nu er det kun os og Dino, som vi selvfølgelig ikke må glemme.

Jeg fortsætter med at skrive om livet med barn, lige nu som alene mor !!

Godt nok er jeg vant til at være alene med Karen, men alligevel er det en ny situation, jeg skal selvfølgelig tage mig 100% af Karen, men der skal også være tid til Kirsten tid, tid til at jeg kan komme lidt ud … komme ud og møde andre spændende mennesker og så hvad tiden bringer ..

Fagra nye verden :-) en spændende rejse, som jeg glæder mig til, men det kommer nok også til at gøre ondt en gang i mellem…   men sådan er det, ingen udvikling uden modgang ..

UPDATE Feb. 2014

Det sidste år har jeg brugt meget energi på at arbejde med mig selv, at bliver alene med Karen satte en masse tanker i gang hos mig på godt og ondt. Et arbejder er ikke er slut, for arbejde med sig selv er en evig proces, men jeg er kommet langt.

Jeg blev faktisk i tvivl om, om hvem den RIGTIGE KIRSTEN er, om jeg rent faktisk havde være mig selv de sidste år … det er faktisk lidt skræmmende at få den tanke ..Tanker jeg har fået bearbejdet, og tænkt gennem mange gange.Dem der kender mig, kan se og mærke en forandring og det samme kan jeg selv,

Det sidste halve til ¾ år tror jeg faktisk jeg har fundet Kirsten og det er fantastisk.

 

 

 

En tanke om "Mig"

  1. Det var dog en god og aerlig oplysnings biografi som alle laesere maa saette pris paa. Den slags aabning tager mod og styrke saa tillykke med at oeffentligoere jeres private omstaendigheder.

    Vi glaeder os til at hoere mere og held og lykke med projectet. Dette er jo en flot start. Og hilsen til Erik. Jeres faelles enterprise synes at vokse dagligt, og dette indlaeg kan kun vaere yderligere positivt i den henseende.

    Tak.

    Christian i Alaska.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>