Hvem er jeg ?
Jeg hedder Kirsten er født i 1972, fik den 28 august 2008 en datter.
Opvækst:
Jeg er vokset op i en familie med far mor og 3 piger hvor af jeg er den ældste, der er ca. 2,5 år i mellem os, så der har været perioder hvor man ikke synes ens søskende var de mest spændende men så sandelig også tider (heldigvis de længste) hvor vi har haft og har megen glæde af hinanden.
Vi boede i en lille by i Nordjylland, jeg gik i folkeskolen til og med 9. Kl. i fritiden gik jeg de første år til håndbold, senere blev det til foldbold og senere igen forskellige former for dans.
Efter 9 kl. valgte jeg handelsskolen og tog 3 år senere min handels eksamen og valgte herefter at læse akademi økonom i 2 år på Aalborg Erhvervsakademi, efter disse år skulle jeg ud at opleve noget, tog til USA som au-pair.
AU-PAIR:
Den familie jeg kom til, var ikke det rigtige for mig, var alene hjemme fra 6 morgen til 22 aften med en lille pige der bare skreg og det fungerede bare ikke, havde på det tidspunkt en fætter i Venesuela besøgte ham i 10 dage og mens jeg var der fandt de andre danskere jeg havde fået kontakt til og da jeg igen landede i USA kom jeg til en rigtig sød familie, enlig mor med en knægt på 7 år, vi hyggede os de næste 6. Måneder.
Hjemvendt fra USA begyndte jeg at søge job og har siden siddet i forskellige job som salgsassistent, salgsback up, koordinator …
Spiseforstyrrelser:
Min familie har altid været store, de andre er høje, jeg er den mindste med mine 1,72 og kraftig af bygning, i 7 klasse besluttede jeg mig for at gå på kur, og det lykkedes denne gang, dog for godt, for det at jeg så at jeg kunne tabe mig og kunne kontrollere det gjorde at jeg ikke kunne stoppe igen. I April måned i 7. Klasse dagen efter min blå mandag blev jeg indlagt med anoreksi. Efter et par dage fik jeg besøg af en anden der havde været indlagt og jeg kunne se hvor tynd hun var og hvor “grim” hun så ud, sådan ville jeg ikke ende og begyndt lige så stille at spise igen. Nogle vil sige at jeg slap nemt over det, JA det gjorde jeg måske også men Anoreksiens og senere hen bulimiens grimme ansigt viste sig for mig igen flere gange og de spøger stadig i mig.
Da anoreksien senere hen viste sig igen, prøvede jeg alternativ behandling, hypnose, som jeg havde hørt havde hjulpet andre og jeg må sige, det er de bedste penge jeg har givet ud, han var fantastisk, kan ikke sige nøjagtig hvad han gjorde men det hjalp og jeg har flere gange når jeg har kunne føle at nu har jeg brug for hjælp henvendt mig til ham og fået et par behandlinger.
Den dag i dag ved jeg ikke hvad jeg vejer, jeg tjekker om mit tøj strammer eller ej …
Jeg tænker meget over hvad jeg putter i munden, vi forsøger at spise sundet og varieret, men jeg elsker også chokolade, karameller og søde sager, men sørger for ikke at spise for meget og træner dagligt.
I dag spiser jeg MEGET sjældent en HEL is, et HELT stykke kage eller chokolade … det kan jeg ikke …
Så er det bedre at dele i 2 - 3 stykker….. Ved det lyder helt hen i skoven, men sådan er det…
Jeg har lært at leve med spiseforstyrrelserne som en del af mit liv..
Kærligheden:
Kærester har jeg ikke rigtig haft nogen af, jeg har haft meget svært ved at lukke folk helt tæt ind på mig, og kom de for tæt på fik jeg dem hurtigt skubbet eller skræmt væk igen…
Men i 2003 mødte jeg en fyr, der var meget anderledes end andre jeg kender, han var stille, rolig, lidt genert og tilbageholdende, meget spændende og gik meget op i træning og kost…
Hans job gjorde at han var væk i perioder og det gjorde at jeg kom til at savne ham,
Et møde blev til flere og i dag bor vi sammen og har sammen fået et barn.
Han hedder Erik og er helt fantastisk ..
Vi flyttede sammen i min lejlighed i Aalborg, senere til et hus i Vodskov.
Så skulle han hjem og overtage hans fars gård, derfor flyttede vi til Fyn, det gik ikke og ved vi ikke lige hvad der sker, vi venter og ser når huset et solgt hvor vi så ender ..
Nye kommentarer