Baby, barn, slik kager og søde sager

 

For hvert hold forældre er der sikkert også en holdning til hvornår deres barn skal have de søde sager, jeg har set folk der sagde det var total forbudt og nogle der gav lov at smage fra 6 måneder af, min holdning er at man ikke kan sige hvad der er rigtig og hvad der er forkert, man skal gøre det man selv synes om, og så må andre respektere det.

Vores holdning var at selvfølgelig skulle hun smag og have lov at få slik, men vi mente/mener heller ikke der er nogen grund til at give det før hun selv efterspurgte det. Vi har derfor ikke givet hende søde sager fra lille af, hun har da fået en småkage til jul, når vi andre har fået men ikke engang altid hun ville have den.

Det har ikke været noget problem i dagplejen, dagplejemoren kender min holdning, da hun var mindre og der var kage spurgte hun om Karen måtte få og mit svar var, vil hun have som de andre må hun selvfølgelig gerne få et stykke kage men hvis ikke hun efterspørger, behøver du ikke give hende. Når der nu er fødselsdag i dagplejen får jeg tit at vide jeg har en sund datter, hun vil hverken have saftevand eller brunsviger…  det er ikke fordi hun ikke må, hun bliver også altid tilbudt der hjemme. Jeg synes det er helt fint, for den søde tand kan nu tidsnok komme.

Hun ved dog godt hvad vingummier er, og dem kan hun godt lide, men heldigvis tager hun kun en af gangen, og venter til den er spist med at tage en mere. Hun ved også godt hvor de er hjemme hos os, og når vi er på tur i weekenden har vi ofte også en pose med guf med og den kender hun også godt.

Kirsten

0 Responses to “Baby, barn, slik kager og søde sager”


  1. No Comments

Leave a Reply




32408df3sf