Barn ingen hindring

Her i sommer har vi været til et par store fester, hvor Karen også har været med, jeg er næsten altid spændt på hvordan det vil gå, for mange nye mennesker, masser af uro og mange mennesker der vil snakke, klappe hende mm. Sidste weekend var det svigerfars 60 års fødselsdag, stor fest 100 mennesker til skovfest fra kl. 15:00 til kaffe kage, senere grillstegt pattegris.

Karen vågnede kl. 6:00 fint synes jeg, for så var der stor chance for at hun ville være træt til en middags lur som jeg virkelig gerne ville ha at hun fik denne dag inden vi skulle af sted. Kl. 11:00 puttede jeg hende under protest, men hun var træt og der gik da heller ikke mere en 5 min. Så var hun i drømmeland. Dog fik hun kun 1,5 time, men bedre end ingenting.

Da Karen ikke er meget for kage og søde ting (det kommer dog stille og roligt) pakkede jeg lidt bolle, kiks, riskiks, banan og æble samme til hende, måske ikke helt høfligt når man er inviteret, men nå jeg nu ved at hun ikke vil spise kage og plejer at blive sulten, mener jeg det er bedre at have noget med til hende som jeg ved hun godt vil have.

Vi kom til festen og Karen var lidt tavs og genert, men det varede som det plejer kun ½ times tid, så tøede hun lidt op over for dem hun havde set før og ville godt snakke, senere var det næsten alle der godt kunne snakkes med og Karen gik frejdigt rundt med sin dukke, bamse eller klodser. Jeg vidste Karen ville være det eneste barn, så jeg havde pakket en pæn taske med legetøj, noget af det hun bruger mest tid på lige pt. Klodser og dukker og vi havde taget hendes dukkevogn med, og det var godt for den blev brugt flittigt.

Da det blev hold i telt i skoven, var der ikke så meget man skulle passe på  hun ikke ødelagde og vi var ja alle ude og hyggede os i det gode vejr, det gjorde sikkert også sit til at jeg kunne slappe mere af og bare nyde det.

17:30 skulle der spises, der var peanuts blandt salaten så det var ikke meget andet Karen fik, men det går nok for en gangs skyld (hun spiste pænt meget frugt og bolle til eftermiddag), Karen havde ikke lyst til at sidde ved bordet hos os ville ud, men farfar sad uden for og lovede at kigge efter hende, så hun tullerede bare rundt mellem os.

Kl:  22:30 var hun pænt træt og gik selv til bilen og hentede sågar sin far og trak ham hen til bilen, mente nu er det tid, vi trak den lige, da Erik havde lovet sin far at spille lidt mere trompet. Jeg tog Karen på armen og dynen og så sad hun hos mig og faldt i søvn. Så hun var træt for det gør hun normalt ikke, hun kæmper imod.

Det var en lang dag til fest, men det føltes ikke helt sådan, helt sikkert fordi de gik så godt med Karen, hun hyggede sig, og der var ikke bøvl eller gråd en eneste gang, jeg synes det var fantastiks. Det jeg vil sige med det her er at man godt kan få en god dag, det kræver måske bare at man gør lidt selv, tager lidt mad og legetøj med, slækker lidt på sine normer sådan en dag, hvad får barnet at spise, skal sidde ved bordet (det mener jeg dog man skal, men så længe at man er så lille som Karen er mener jeg godt man kan fravige det til en fest for at undgå skrig og skrål).

Samtidig mener jeg også børn har godt af at lære at være sammen med andre mennesker, såvel børn, voksne som ældre, mener det er et led i deres opdragelse. Mener at de skal lærer at begå sig mellem andre mennesker og i forskellige situationer.

Kirsten