Endnu en uge

Så gik der endnu en uge, og ærligtalt …. så synes jeg at ugerne begynder at gå langsommer og langsommer, jeg SAVNER SAVNER SAVNER SAVNER Karen rigtig rigtig meget !!! Det er helt vildt !!

Ugen er gået med job (godt jeg har det !! :-)) gå ture, og ellers lidt hygge med en god bog eller film.

Jeg har nogle gange selskab på mine gå ture, henter Freja  en venindes Schæfer der meget gerne vil gå tur med mig, det er skønt med lidt selskab, den har også været med her hjemme et par gange bare lige kort, hvis de ikke har været hjemme når vi var færdige, men vi kan også lige så godt vænne os til hinanden for i uge 28 skal jeg babysitte, det bliver rart med lidt liv i huset igen.

Onsdag var der afslutning med Zumba tøserne, kaffe, sundere kage frugt og chokolade super hyggeligt aften. Torsdag arbejdede jeg hjemme fra, det var faktisk også skønt, ikke så mange afbrydelser som når man sidder på kontoret, og så lidt tidligere fri, da jeg jo ikke havde køre turen til job.

Jeg tænker mer og mer på dem, synes også nu det er LÆNGE siden de tog afsted!! Den dag hvor Erik var blevet MEGET sur på Karen var især slem, for jeg ved hvor sur han blev på hende !!! ikke at det er uberettiget, men min lille pige, sagde også til ham om aftenen at han ikke måtte skælde hende ud :-)

Tror bare at jeg i sådan en situation gerne ville have være der til at give hende et kram og sige hun skal høre efter… Men det er måske også meget godt jeg ikke var der, til at blande mig, så de fik det klaret på deres måde, tror det er sundt. og det gik jo heller ikke længe før de var godt venner igen. MEN jeg ville nu alligevel gerne have givet hende et kram.

Det blev også til en time total forkælelse med massage, nej det var godt, trængte til det, det der med at sidde ved en computer flere timer om dagen, det skal kroppen lige vænne sig til.

Weekenden, lørdag gik med overraskelser !!!  mer kan jeg ikke sige, tror de læser med :-)

Men lørdag eftermiddag/aften…. gps pletten på hjemmesiden havde ikke flyttet sige siden kl. 14.10 og der var ingen sms opdateringer…. jeg ventede og ventede og ringede og ringede, men kunne ikke komme igennem. Erik havde sagt at der muligvis ikke ville være signal, når de kom mere i det øde igen, men gps signal synes jeg nu der skulle være. Kl. 20 kunne jeg ikke mere, sendt sms til en liv line, der kunne fortælle mig han mente det var en lomme de var kommet i, på Googgle Earth, var området en diset plet.. Havde godt nok selv set den plet, men vidste ikke hvad det betød, så kunne jeg slappe lidt af igen…

I dag søndag, har den stået på zumba hele dagen, et velgørende arrangement til fordel for kræft ramte børn, jeg skulle undervise, min første gang på en scene, men det gik nu meget godt, synes jeg selv. Der var 18 forskellige instruktører på scenen og god stemning. Jeg tjekkede FB et par gange i løbet af dagen for at se om der skulle være kommet opdateringer fra Erik og Karen men nej, og jeg kunne ikke se gps pletten på min telefon. Det første jeg gjorde da jeg kom hjem, var at tænde computeren og se at pletten var flyttet sig og at der igen var opdateringer på FB. DEJLIGT !!!

Synes det bliver lidt sværere at få tiden til at gå, har efter hånden fået ryddet op, i de der ting man normalt ikke får gjort, og tror jeg har nået de ting jeg har snakket om, de sidste par uger, vil jeg prøve bare at slappe af og hygge mig og så skal der jo også snart pakkes :-)

Har lige læst deres dagbog fra i går, hvor Erik skriver om at Karen havde hjulpet med at slæbe til deres lejer, han havde slået telt op så kun kunne hygge sig, men nej hun hjalp med alle 4 gange. Jeg ved godt hun ikke slæber så meget, og at hun helt sikkert har hygget sig med det, men bare det at hun hjælper, trækker sin del af læsset, for jeg er sikker på at hun har set det som en hjælp til Erik . … Så tænker bare sådan, min seje seje pige, bliver så stolt. Er sikker på at denne tur har givet hende meget og vil give hende meget, hun kan bruge videre i livet.

Kirsten

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>