Næsten halvvejs :-)

i morgen er det 3 uger siden, de tog af sted og der er 3 uger og to dage til jeg begynder at køre op til dem !!

Tiden den går, ja det gør den, men der er stadig lige så langt tid igen…

Jeg har hele tiden vidst hvor længe de skal være af sted, men har aldrig set det som 7 uger, jeg har taget en uge af fangen, for det andet er slet ikke til at overskue, men en uge det går fint, så det fortsætter jeg med.

Tirsdag var jeg til begravelse med en venindes mand, det er altid hårdt med en begravelse, men at se en veninde der med to små børn, det var hårdt. Når jeg er i kirke synes jeg altid det er nogle andre tanker der ryger gennem hovedet end ellers, i tirsdage gik mine tanker til veninden og også til Erik og Karen, jeg tænkte “Erik du passer ….. godt på hende og dig selv deroppe, det gør du !!” Fortalt ham også om aftenen at jeg havde tænkt på dem og sagde nu passer du godt på jer, tror ikke helt han forstod og så alligevel, for han kaldte på Karen og sagde til hende at hun skulle fortælle mig hvad hun skulle gøre hvis der skete ham noget. Og så fortalt hun mig at hun skulle tage den der i fars vest, tykke eller trykke (det kan jeg ikke huske) så ville der komme meget røg op i luften og så ville der komme nogen og hente hende !! tårerne løb med af kinderne på mig, håber ABSOLUT ikke hun kommer dertil, men samtidig også fordi hun er så stor en pige at hun ved det og har styr på det!! Fortalte hende også at det var flot og hun er en stor pige!!

Det er faldet på plads med job, og det er bare skønt, dagene flyver jo af sted, så glad for jeg har noget at se til, ellers ville det nok ikke have gået så let.

Ellers er ugen gået med huslige sysler, få slået græs, ryddet op og gjort rent i køkkenskabe, rydde op i andre skabe, få flyttet lidt om i stuen, ud med sofa bord og sådan … med at benytte chancen nu man er alene til at bestemme !!

Misundelse er en grim ting, det ved jeg godt, men jeg kan nu alligevel ikke altid helt se mig fri for at være en lille smugle misundelig på de ting og det Karen og Erik oplever sammen, at se billeder hvor de to sidder og læser bog sammen, så stikker det altså lidt i hjertet, der ville jeg gerne sidde. Dermed ikke sagt at jeg ikke under dem turen og det de får sammen, det gør jeg 100%, helt sikkert og jeg tror også det er godt for dem både sammen men også hver i sær.

Der er også mange der spørger hvordan det går med mig her hjemme og om jeg ikke savner hende. Det går ok, helt sikkert også fordi jeg har jobbet der får mig til at tænke på andet, jeg prøver at lave nogle af de ting jeg ikke gør når de er hjemme, læser mere og sådan. Savner ja det gør jeg helt klart, savner det hele, larmen, rodet, brokken, krammer, nys, knuser og pøle turene, savner at se hendes smil, mærke armene… alt savner jeg… (savner selvfølgelig også Erik men det er jeg jo vant til). Men det at jeg kan høre at hun er glad og til freds og at hun hygger sig, gør savnet til at leve med. Når jeg ringer kan jeg næsten altid hører hende i baggrunden, hun har ikke tid til at snakke, men har travlt med at fortælle Erik alle de ting han skal huske af fortælle mig.

Denne weekend har jeg ingen planer haft, faktisk med vilje, og den har været lidt lang må jeg indrømme, synes jeg når en masse, og så er det kun middag !!! Men så går jeg nogle lange ture og læser så går det.

Nu er jeg næsten halvvejs..

Kirsten

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>