Vi måtte sige farvel til Tapper i dag. Han blev pludselig syg for 1,5 uge siden, opdaget ved et tilfælde havde fået noget i øjet, og dyrlægen synes lige vi skulle tage nogle blodprøver, disse viste tal der ikke var så gode, så der blev taget nye der blev sendt til Tyskland for test, resultatet var desværre det samme, de kunne ikke sige nøjagtig hvad det var men noget med bugspyt kirtlen. Vi bestilte special foder og enzymer, men nåede desværre ikke at få det.
De første dage var der ikke noget at mærke på Tapper, han drak meget vand go var lidt sløv men det havde han været før. Men det ændrede sig hurtig, han blev mer og mer sløv, spiste mindre og til sidst spiste han ikke, og ville slet ikke gå tur og det ligner ham slet ikke.
Han havde ikke spist de sidste 2-3 dage og begyndte at kaste op, i dag lå han bare og kastede op flere gange, så vi måtte tage den svære beslutning.
Karen har vist ikke helt forstået det endnu, det eneste hun siger er at Tapper er hos Oldefar, som døde i november, det er det vi har sagt til hende. I de dage Tapper var syg, var hun meget sød ved ham, vi fortalte han var syg, og hun skulle være sød ved ham og det var hun bestemt, hun nyssede og kælede ham meget, men lod ham også være når han ikke gad. Hun sagde mange gange Tapper elsker mig og også mig elsker tapper. Da Erik tog til dyrlægen idag sagde vi også det ikke var sikkert Tapper kom med hjem. Men hun forstod det ikke rigtit.
Hun har ikke rigtig reageret på det, tror ikke hun rigtig har forstået det endnu, nu må vi se om der kommer en reaktion fra hende senere, det skal jeg naturligvis nok fortælle om.
Kirsten

Pingback: Børn og døden .. | Barn ingen hindring