Medicin når barn er syg

Vi har lige haft hele turen med sygdom, forkølelse efter fulgt af halsbetændelse, herefter forkølelse influenza, så vi har brugt hostesaft, penicillin og en enkelt gang flydende panodil. Det er ikke nemt at få det i hende altid men min holdning er at ned skal det, det der virker for os er at vi kommer det i en sprøjte og sprøjter det ind i munden. Vi gør det faktisk også med mælk med honning så får hun selv lov at sprøjte det ind og  så synes hun det er sjovt og det kommer ned.

Vi talte om det med medicin sidste gang i mødregruppen, at  det kan være svært selv at sprøjte det ind nu de er så store. Da Karen fik penicillin måtte vi lokke lidt, så aftalen var at hun når havde taget sin medicin måtte hun få et stykke pålægs chokolade, ved godt det ikke er det bedste men et lille stykke den tid medicinen skal tages og hun åbnede bare munden og tog det så fint, og synes selv hun var en stor pige. 

Kirsten

SUT

jer ved at blive vanvittig mht. sut, pu ha jeg synes det er en hård nød at knække. Da Karen blev to startede jeg med at snakke om at nu skulle vi drosle ned på sutteriet, ikke at hun har gået med den ii munden hele tiden slet ikke, men ville gerne have den sidst på eftermiddagen, og når meget træt og sådan.

Det lykkedes faktisk også, en periode, jeg fik det gjort sådan et sutten fik hun når hun blev hentet i dagpleje og så lade vi den på plads når vi kom hjem og så måtte hun få den igen når hun kom i nattøj, og det virkede, ville hun havde en mere skulle hun ligge i sin seng. Det var dejligt ..

MEN nu har hun lige været syg et godt stykke tid, forkølet, satte sig til lungebetændelse behandling med pencilen, da det stoppede kom der influenza og indrømmet når hun er syg får hun altså lov at have sutten, kan ikke nænne at hun skal have det skift og jeg så ikke vil lade hende få trøst af den.

Så jeg ved det godt det er jo min egen skyld, men siden hun har været syg, vil hun altså have sutten tit og ofte, dog har hun den ikke i dagplejen. UH ha gider jo heller ikke et grædende surt barn hele tiden.

MEN NU skal vi i gang igen, så gode råd modtages med TAK

Kirsten

Valg af børnehave…

 

Tiden går hurtig, alt for hurtig synes jeg, til sommer skal Karen starte i børnehave, der er 3 børnehaver i byen,  hvilken skal vi vælge … pu ha jeg synes det er svært, for jeg kender jo ikke rigtig nogen af dem, og man høre meget forskelligt synes jeg.

Der er en skovbørnehave i byen, dvs. en bus der kører ud med børnene hverdag, da Karen jo er en meget aktiv pige og ude pige, vil vi meget meget gerne have hende med der, men vi kan jo ikke være sikker på at der er plads, og hvad så..

Så er der en børnehave der har en dejlig stor legeplads og vi ser at børnene tit er ude at lege, så det er jo fint. Vi har hørt blandet om begge børnehaver, 3 og sidste børnehave har jeg kun hørt godt om, men jeg har det bare sådan at der vil jeg ikke ret gerne have hende hen og jeg kan simpelhen ikke sige hvorfor og hvad det er jeg ikke synes om, underligt.

Men på den anden side har jeg det også sådan at siden jeg ikke kender børnehaverne rigtigt, så bliver jeg nok glad for den vi får uanset hvad, hvis bare Karen trives og er glad der.

Kirsten

Ny hund

Vi mistede jo Tapper for noget tid siden, allerede de sidste dage med ham begyndte vi at snakke/tænke på hvad vi ville hvis det endte med at vi måtte lade ham aflive, jeg ville ikke tænke tanken, men vi snakkede alligevel lidt om det, og da han var væk skulle vi jo forholde os til det.

Vi snakkede meget om det, der var mange muligheder hund / ingen hund / samme race / anden race / lille hvalp / lidt ældre hund, hvornår ja mange ting. Vi regner med at Erik skal på en længere tur til April og det skulle jo også med i overvejelserne af hvornår det skulle være hvis det var. Der er meget arbejde med at have hund, og der er også det med at få den passet hvis man skal noget hvor man ikke kan have hund med, men for mig synes jeg også det er en ekstra sikkerhed når Erik ikke er hjemme, jeg synes også det er hyggeligt og synes der er MEGET stille i huser efter at Tapper ikke er der, endvidere er jeg af den mening at det er godt for et barn at have et kæledyr, mener de lærer noget ved det, omsorg, hjælpe med at passe mm.

Erik sagde det var op til mig, da det er mig der har arbejdet når han er på tur, der gik ikke mange dage før jeg kunne mærke på mig selv at jeg gerne ville have hund igen, vi kiggede på nettet, jeg ringede også til kennlen hvor vi fik Tapper for at fortælle at vi havde mistet ham, hun spurgt om vi ville have hund igen, hun havde hvalpe på 4 uger, men havde også en han på ½ år Dino, som vi kunne købe. Vi kiggede også på alaskan malemut. Vi besluttede os for at se Dino, så Erik og jeg mødtes med Hanne og gik en tur med ham, han var fin og sød (dog ikke så flot som Tapper i vores øjn, men det tror jeg ingen hund vil være) gik fint i snor og var nysgerrig, så vi besluttede at det var ham vi ville have. Vi skulle lige have skiferien overstået så ville vi hente ham.

At valget faldt på ham var der flere grunde til, jeg synes det var rart at vi kendte til racen, ved hvordan den er og sådan, at han var ½ år betyder også at han allerede nu kan gå lange ture, og at til sommer kan jeg løbe med ham (man må først løbe med hund når de er 1 år) og dermed kan jeg slå gåtur og træning sammen.

Endvidere regner jeg ikke med at der er så meget opdragelse som med en hvalp, han skal naturligvis til at lære sit dæk, plads mm. men det regner jeg med at vi når inden Erik tager af sted.

Karen glæder sig, snakker meget om ham.  Vi glæder os til at hente ham.

Kirsten

Barn og ny hund

Da jeg skrev vi havde mistet Tapper, fortalte jeg at der ikke rigtig havde været en reaktion fra Karen, siden jeg skrev sidste har hun flere gange grædt lidt og være ked og når jeg har spurgt hvorfor, siger hun “ked af Tapper” så snakker vi lidt om det, at Tapper var syg og at han har det godt nu oppe hos Oldefar. Så snakker vi om at vi snart får en ny hund – hun siger “ny Tapper” og vi fortæller hende at det er en ny hund som Tapper men at det ikke er sikkert han er helt som Tapper, tror ikke helt forstår det, men mener det er vigtigt at vi fortæller hende det.

Hun snakker meget om den ny hund Dino, siger hun skal gå tur med ham, give ham vand og god bidder, så hun glæder sig helt sikkert også til at få ham.

Jeg tænker selvfølge også meget på hvordan Karen og Dine vil få det sammen, for Karen og Tapper var helt sikkert meget tæt, det håber jeg naturligvis også Karen og Dino bliver, men vi ved det jo ikke. Vi ved jo ikke engang hvordan han vil tage imod hende, vi kan risikere at han de første dage er lidt tilbageholdende og ikke vil have kram og nys, og jeg er sikker på at Karen gerne vil nusse og kramme, de første dage må vi være ekstra opmærksomme når Karen og Dino er sammen.

Det er selvfølgelig også spændende hvad han siger til os andre, han er jo ½ år og ikke nogen lille bitte hvalp, men som Erik siger, han mister jo sit kul og vi giver ham god mad, går tur med ham, leger og hygger så han tror ikke der vil gå længe før han føler sig hjemme, det håber jeg han får ret i.

Kirsten

På ferie uden barn

Vinter og igen tid for skiferie, som sidste år var vi sent ude, havde ikke fået aftalt noget med at tage af sted med andre som har barn/børn, som sidste år snakkede vi om, om vi skulle tage af sted med eller uden Karen, vi var i tvivl om hvordan det ville blive hvis det bare var os og hende om vi ville få noget ud af det. Enden på det blev at vi ville tage af sted uden hende i 4 dage (som vi gjorde sidste år), underligt nok er det ikke noget problem at få afsat Karen J hun skulle igen til Nordjylland til mine forældre som gladelig tager imod (Tapper skulle have være med, men desværre blev han jo syg) og der er total opdækning til at hjælpe til fra Kamilla og Karina, så det er dejligt.

Jeg glædede mig til at komme af sted på ski og Karen glædede sig til at skulle til bedste og lege med fætter Emil, men som dagen nærmede sig, synes jeg faktisk det blev mer og mer trist, begyndte at tænke på hvad nu hvis der sker os noget, hvis der sker Karen noget alle de der ting man ikke skal tænke på, sagde ikke noget til Erik. Så da dagen kom og vi skulle af sted havde jeg faktisk slet ikke lyst til at aflevere Karen og det var ikke fordi jeg var bekymret om om hun ville få det godt, for det var jeg slet ikke i tvivl om at hun ville få, hun ville blive total forkælet. Ved ikke om det var anderledes i år fordi Karen var større, ved det bare ikke …

Snakkede med min dagplejemor om det, hun smilede og sagde du er bare mor sådan er det, tag af sted og nyd det nu.

Jeg har tænkt på Karen hverdag mange magen, især når man ser de små på ski og tænkt mange gange skulle vi have haft hende med ….. Har sikkert også irriteret familien derhjemme med sms og opkald for at høre hvordan det går – og det går selvfølgelig FANTASTIKS..  Jeg har da også nydt turen , helt sikkert, skønt at kunne sove til man vågner, tage tingene som man har lyst til, ligge og læse i 4 timer uden at blive forstyrret (af andre end Erik). Så det har da været dejligt, men næste år der skal hun med.

Kirsten

Familie Zumba

Jeg har jo ikke gået til noget med Karen da jeg ikke er så god til at komme af sted til sådan noget hvis ikke jeg selv får noget ud af det (se evt. barn og aktiviteter, at lade barenet gå til noget, gå med barnet til noget). Men nu er vi sammen startet med Familie Zumba, zumbatomic (børne zumba) for børn fra 3 til 6 år sammen med en af deres forældre. Det er mig der er instruktør og der er lagt op til at der hver gang bliver en sang eller to hvor der er focus på forældrene, de får lov at danse og få sved på panden.

Vi startede sidste tirsdag og jeg var meget spændt, normalt siger man 4 år og op til Zumbatomic, men jeg ville have Karen med hvis jeg skulle have holdet, derfor 3 år. Også spændt på hvad Karen ville sige og hvor meget hun ville være med til, jeg havde pakket en taske til hende med lidt legetøj, hvis ikke hun gad, for bare fordi jeg synes det er sjovt, skal hun jo ikke tvinges til det.

Vi kom til hallen og Karen løb rundt i salen og synes det var sjovt, de andre begyndte at komme og det synes hun også var sjovt, men da vi så skulle i gang ville hun ikke, så hun satte sig på den bænk hvor jeg har mine ting og kiggede på, nogle gange havde jeg hende på armen lidt for at hun lige kunne prøve at være med, tog hende også i hånden nogle gange for at få hende med men nej det ville hun ikke. I slutningen begyndte hun dog at komme kravlende hen til os andre og tage mig i hånden – så mon ikke det kommer.

Da det blev de vokses tur, satte de andre børn sig på en række og Karen tog sin vandflaske og satte sig hen til dem.

Bagefter da vi var færdige sagde Karen danse mor, men vi er vi altså færdige så hende og Markus løb lidt rundt i salen igen mens jeg fik snakket med de andre og pakket sammen.

Der var børn fra 2,5 (Karen og op til 6) og de var super dygtige, de yngste lavede ikke så meget, men så nu ud til at hygge sig alligevel, Karen skal med igen næste gang og hun har snakket meget om det, om aftenen da hun ikke ville sove lå hun og “sang” sangen vi dansede til og lavede nogle af de fagter vi lavede, så hun har jo fulgt med og jeg er sikker på at et par gange så er hun også mere med.

Jeg glæder mig til at vi skal af sted igen og glad for at jeg fik chancen for holdet og håber vi kan fortsætte med det ..

Kirsten

Få lavet noget samtidig med man er sammen med sit barn

Vi har alle en travl hverdag hvor det ofte kan være svært at få tingene til at hænge sammen, der er praktiske ting der SKAL laves, men man vil også gerne være samme med sit barn/have tid til at være sammen, derfor synes jeg det er så skønt når man kan kombinere disse to ting, og især når det er Karen der selv vil/foreslår det.

Der har jo været en del sne i år og det skal væk fra fortov og indkørsel, ikke sjovt hvis man spørger mig, træls arbejde men det skal jo gøres, man Karen hun er vild med det, for det meste.

Når vi har gået tur om morgenen, har der stået sne skovling på programmet, oftest Erik hvis han er hjemme, i weekenderne er Karen og jeg gået ind og Erik har skovlet sne. Men Karen har insisteret på at hun ville ud og hjælpe far med at skovle sne, og så var det jo bare om at få fart på og komme i flyverdragten og kunne ud, og så har hun og Erik hygget sig derude.

Allerede i starten af december fik Karen sin egen sneskraber af bedsteforældre og jeg skal da lige love for at den har gjort lykke. Når hun ikke gider skovle mere har hun gået tur med sin kælk eller smidt sne på Tapper.

Kirsten

Pottetræning igen igen

Jeg har skrevet om det før (Potte hvordan/hvornår  Pottetræning fortsat) og kommer sikkert til det igen.

Jeg synes det er lidt fortvivlende, for noget tid siden gik det bare super godt, Karen var på potten flere gange om dagen og tissede også mange gange. Vi kom faktisk dertil at hun selv løb ind til potten og råbte tis mor og så var det jo bare om at få fingeren ud, dog var det lige lidt for sent, men hun fik stor ros for det og hun var stolt.

I dagplejen vil hun ikke, slet ikke hverken på potte eller toilet, men også der kom der fremskridt, det Karen og Jette, kom helt ind til toilettet før hun ikke ville…

Jette og jeg snakkede om det og Jette sagde, ikke noget at gå i panik over, det skal nok komme til sommer tager du bare ble af hende, du kan også gøre det nu i en weekend hvor i er hjemme, hvis du er parat til det. Det har jeg tænkt på, men har ikke fået det gjort og gør jeg det skal jeg jo være klar til en del tøj skift, tror jegJ , Jeg er dog ikke i tvivl om at hun nok skal lære det.

Det der gør mig fortvivlet er at nu har vi så haft en periode hvor hun ABSOLUT ikke vil hverken på potte eller toilet, skriger NEJ når jeg har forslået det, eller siger har ikke lyst , så det har vi ikke gjort. Men nu er jeg altså igen begyndt at hun skal på potte, overtaler og lokker hende, så her i weekenden har vi igen tisset på potte og hun er jo super stolt når hun gør det, så forstår ikke hendes modvilje. Men der kommer nok flere tinge jeg ikke forstår og må vel bare tage tingene som de kommer.

Kirsten

At gøre noget med/for sit barn!!

Jeg har tidligere skrevet om at gå til noget med sit barn, men jeg mener ikke at man behøver gå til noget med sit barn, man kan jo også lave andre aktiviteter med dem nu og da. Nogle gange kræver det ikke så meget at gøre noget særligt for og med sit barn, jeg går hjemme nu da jeg er blevet arbejdsløs (rigtig Æv så kender du nogen der mangler en kontor blæksprutte så sige endelig til) men her i dec. har det været hyggeligt og jeg har haft mulighed for at lave nogle ting sammen med Karen, hun har været hjemme fra dagpleje vi har hygget og bagt småkager.

En dag inviterede vi dagplejen med de andre børn til æbleskiver og bagning af pebernødder, selvfølgelig smagte vi også pebernødderne og sluttede af med at spise pølsehorn, inden de andre børn skulle hjem til dagplejemor Jette igen og ud at sove, og det skulle Karen også. Det eneste det krævede var lidt æbleskiver og en portion pebernødde dej der blev lavet dagen før.

Så ren råhygge med Karen og tror nu også de andre børn hyggede sig.

Kirsten