Karen og Far på tur i 45 dage ..

så nærmer tiden sig med hastige skridt, ALT for hastigt …

Det er ikke til at forstå at det er nu her lige om lidt, 2 uger, så tager de af sted og jeg skal være alene, helt alene hjemme, i 45 dag, pu ha tanken er ikke rar, men de får forhåbentlig en helt fantastisk tur.

Jeg kan ikke forstå det er nu, kan ikke rigtig sætte ord på de ting der rør sig inden i mig, andet end jeg ikke kan forklar hvordan jeg har det, ved ikke hvordan jeg vil reagere når de tager af sted og ved ikke hvad jeg skal få tiden til at gå med. Håber jeg får job, så jeg har noget at beskæftige mig med.

Nogle gange når vi snakker om der Erik og mig, ja så tuder jeg altså, siger han skal passe godt på hende (og selvfølgelig går han det, men jeg er der jo ikke !!!) og alt det der, jeg kan ikke forklare hvorfor jeg tuder, tror det er tanken om at skulle undvære hende så længe …. (han er jeg jo vant til at undvære..) jeg har jo aldrig være væk fra hende så længe og hun ikke fra mig. tanken er ikke rar !!! ØV

Karen snakker meget om at hende og hendes far skal på tur, de skal fiske, ro kano, se dyr bjørne og alt det der … Har spurgt om hun snakker om det i børnehaven det gør hun ikke …… Jeg siger også nogle gange jeg kommer til at savne dig, jeg savner også dig mor. Jeg krammer hende og siger, hvem skal så kramme dig når jeg ikke er der, det gør Dino og far er der jo mor. så siger jeg hvem skal kramme mig, hvis jeg blir ked af det, mor du har jo mine dukker og bamser .. Og mor du må gerne sove i min seng, tror du du gør det ..!!

så det virker ikke om som om hun tænker over det, og det er jo fint, men hun ved jo heller ikke hvor længe det er, eller hvad det vil sige.

Hun går meget op i det og Erik tager hende med i så meget af planlægningen og forberedelserne som det nu kan lade sig gøre. I dag har Erik pakket med og Karen kom selv og sagde jeg skal have en kop som fars. Bagefter gik hun over til ham, far jeg vil også hjælpe, og så pakkede de lidt sammen.

Bliver spændende hvad hun siger den dag de skal af sted, og hvordan det bliver for dem når de kommer af sted, jeg håber og tror de får den mest fantastiske tur. En ting er sikkert, tårerne vil trille på mig når de tager kører, håber jeg kan holde dem tilbage så Karen ikke ser det, hun skal glæde sig til sin tur.

Kirsten

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>