Archive for the 'Ture' Category

Far og datter på tur

Erik har offentlig gjort sin næste tur, det bliver 45 dage i vildmarken med Karen og Dino !!
(læs evt. mere 45 dage med datter på 3 år og hund tværs gennem vildmarken )
For noget tid siden luftede han tanken for mig, kom frisk og frejdig og sagde ”jeg har fundet ud af min næste tur (flere ting har været i spil, dog slet ikke denne her). Jeg tager i vildmarken før vi skal på ferie (der skal planlægges en 3 ugers kano tur med venner i Sverige/Norge) og jeg tager Karen og Dino med” !!! Nå ja tænkte jeg, det gør du bare, troede ikke i min vildeste fantasi, at han mente det!! Men det gjorde han, længden af turen har varieret, men endte på 45 dage (jeg mente dog 3 uger var nok). Det bliver vildt hårdt at undvære hende så længe, kan slet ikke forestille mig det.

Erik har allerede snakket med Karen om turen, og hun er helt med på det, de skal sejle kano, fange fisk som de skal spise, de skal se bjørne (det håber jeg nok ikke helt lykkedes, og så dog ville jo være en FANTASTISK oplevelse for hende). Hun snakker tit om at de skal af sted og at jeg ikke skal med, men at jeg kommer på besøg til sidst. Jeg kunne selvfølgelig vælge at sætte mig imod og sige det MÅ du ikke, det er der sikkert nogen der ville gøre og jeg kan RIGTIG godt forstå dem, men på den anden side synes jeg heller ikke jeg kan tillade mig det, Karen er jo også Eriks datter og jeg er ABSOLUT IKKE i tvivl om at han vil passe rigtig godt på hende. Jeg er sikker på at de vil få en helt speciel oplevelse sammen, og det synes jeg de skal have lov til. Dermed ikke sagt at jeg ikke vil savne hende og sikkert også flere gange vil fortryde at de tager af sted, men igen den oplevelse synes jeg også de skal have sammen. Man kunne også sige tag af sted alle sammen, ja men det vil bare ikke blive samme tur, jeg er mere pyldret og sådan er det bare, tror også Karen vil gøre flere ting nu når jeg ikke er der, er sikker på de får en fantastik tur.

Jeg tror så også Erik vil blive testet på mange ting som han slet ikke kan forestille sig og forbedrede sig på, han er ikke vant til at være alene med hende så længe af gange, men han er frisk på det og hans motto lige pt. Når de ramler sammen/diskutere eller Karen bare er rigtig meget PÅ er ”det er slet ikke det samme ude som her” og så smiler jeg bare …

Her er et link til en video hvor Eik og Karen snakker om turen

Hvem af os det bliver hårdest for ??? det ved jeg ikke, men jeg skal nok fortælle mere både herop til turen og under den ..

Kirsten

Gå tur med barn..

Sidste weekend var vi ude at sove i telt, og da vi kom frem til Rold Skov, startede vi som altid med at gå en lang tur, vi skulle Store Øksø Rundt, turen er ca. 3,5 km og vi havde selvfølgelig Karen med, vi havde valgt ikke at tage babyjoggeren med, da hun som regel gerne vil gå, og jeg troede ikke vi fik hende til at sidde når vi nu havde siddet i bilen så lang tid. Vi havde taget hendes løbecykel med, og jeg skal lige love for at der var fart på, det er altså SUPER med den cykel, hun er rigtig glad for den og det er vi også, hun cyklede næsten hele vejen rundt, så gad hun ikke mere, hun gad ikke cykle på den, hun ville gå, så jeg fik cyklen spændt fast på rygsækken og vi gik turen færdig.

Efter en god nats søvn skulle vi igen gå en tur, inden turen gik til Dall til familie overraskelse. Der var super super flot vejr, så vi besluttede faktisk at blive og gå samme tur bare modsatte vej, i stedet for at bruge tid på at køre et nyt sted hen. Karen gad ikke cykle i dag … ups tænkte jeg, forsøgte at overtalte hende men nej, til sidst valgte vi at lade hende gå og så måtte hun på skulderen af en af os hvis det gik galt.

Hun lagde ud i et rigtig godt tempo, løb frem og tilbage og skulle klatre op på ting, samlede sten, kikkede på blomster mm. vi sagde, slap nu af der er langt rundt, men hun fortsatte bare.

Må sige det gik rigtig godt, hun holdt et fint tempo og hyggede sig, til sidste måtte hun dog på ryggen et stykke tid, men kom ned igen efter lidt tid. Er faktisk imponeret over hvor lange hun kunne gå og så i det tempo, det var dejligt at se og så at man kunne se at hun hyggede sig samtidig.

Kirsten

Lang køretur med barn

I sommer ferien skulle Karen Dino og jeg køre op og mødes med Erik i Sverige hvor han nu var nået til, han regnede med omkring Stockholm, det blev dog (heldigvis for mig) lidt korte, han kan til Lofthammer ved Västervik, en køretur på ca. 6 timer. Jeg var lidt nervøs for den lange tur i bil, alene med Karen, jeg skulle jo køre og samtidig også kunne underholde hende lidt, bestemte mig for bare at tage det stille og roligt, tage de pauser der var nødvendigt for at vi kunne få en god tur derop af alle sammen.

Jeg overvejede hvornår jeg skulle køre på dagen for at det passede bedst, bestemte mig for at køre om formiddagen, stå op pakke og så af sted, mine forældre var her så de gav en hånd med, det var dejligt med de ekstra hænder og vi var klar ca. kl. 10.

Bilen var pakket med div. Spiseligt inden for rækkevidde, der var juice, vand, æblestykker, gulerødder, pose med blandet kiks og knækbrød, peanuts, rosiner, kammerjunker, isvafler, madpakker. Samt  kaffe til mig.

Endvidere var der pose med legetøj, pixi bøger, lille malebog og lille pakke farver, samt Karens dukke Ida og baby var placeret mellem os.

Vi kørte og det gik fint huske spillet på min i-phone blev også brugt, efter frokost stop faldt Karen i søvn, der var gået et par timer så det passede fint, så skulle vi bare derop af….. troede jeg ..

Efter en times tid, mærkelig lyd, tænkte punkteret, HOV hvad nu der kom et hjul trillende, PIS .. Karen vågnede … fik stoppet en der kunne hjælpe med at sætte dæk på, men nej møtrikker var knækket, fat i vejhjælp der fik os på et værksted, der selvfølgelig ikke havde åbent lørdag, efter noget tid, fik vi fat i en leje bil som vi kunne køre videre i, fik pakket om og så af sted igen. Karen hun tog det bare i stiv arm, der var ikke noget pylder med hende eller noget.

Da vi manglede ca. 30 min. begyndte hun dog at pyldre, men det er der vist ikke noget at sige noget til …

Hjem turen gik igen glat .. ingen problemer med hende.

Underligt at de ting man nogle gange frygter og planlækker lidt ekstra, dem er der ingen problemer med og ting som man ikke regner med vil give problemer kan pludselig give problemer … man skal nok bare lære at tage tingene som det kommer, for det går jo som det går og vi løser det jo altid på den ene eller anden måde..

Kirsten

At flyve med barn på næsten 3

Karen og jeg besøgte Erik i Bergen, det betød tur med tog til Kbh. samt flyver til Bergen.

Jeg fløj med Karen da hun var omkring 9 måneder og det gik fint, men der havde hun jo heller ingen ide om hvad der sker, så jeg var lidt nervøs, for hvad hun ville sige, det kan jo gøre lidt ondt i øerne.

Da vi besøgte Erik brugte hun stadig sut, og jeg havde snakket med den i dagplejen der lige havde fløjet med sin søn og hun sagde hvis sut giv hende den så går det fint.

Jeg havde sutten med, havde fortalt Karen at det kunne gøre lidt ondt og hvis det gjorde det skulle hun bare holde sig for næsen og puste ud. Det gjorde hun, om det gjorde ondt eller det bare var for at gøre det !!! hun var træt så ville gerne have sutten og det fik hun og der var ingen problemer.

Til underholdning havde jeg taget en overraskelse med en My little pone med børste og vogn, den gik der tid med, ellers havde jeg malebog, bøger og en enkelt dukke, turen gik fint, der var ingen problemer. Eneste problem var mor her der belv dårig på vejen hjem over hvor vi skulle med to fly, havde ikke fået nok at spise, så kunne ikke læse for Karen da vi skulle lette anden gang, men det klarede Karen også i stiv arm .

 Kirsten

Togtur med barn

Vi kender det vist alle, at køre i tog, bus eller være med fly og der bare er nogle unger der skriger, råber og bare er rigtig trælse J og man ved jo godt hvad man selv tænker, få nu de unger til at holde mund og opføre sig ordentligt. Derfor var det også med bange anelser at jeg skulle med toget og derefter bus fra Ålborg til Odense og videre til Langeskov, først en tog tur på 3 timer herefter bus i ½ time.

Karen glædede sig, det var første gang og vi snakkede meget om det. Jeg forberedte mig så godt som jeg kunne, nye bøger, computer med og hendes ynglings fim Emil fra Lønneberg, klodser, Pippi dukken og en bamse og selvfølgelig en madpakke og lidt overraskelser.

Min far kørte os derind og vi så mini toget køre mens vi ventede og det der med Madpakken synes Karen var så spændende at hun ville havde den mens vi ventede, dog fik jeg hende overtalt til at vente til vi var i toget.  Vi kom i toget, placeret os og fik vinket til min far, og sat os til rette og Karen fik sin madpakke, og snakkede stille og roligt om det hun kunne se omkring os, pegede dog lidt på folk og spurgte hvem det ? sover ? træt ? hvorfor ? og mange flere spørgsmål … men på en stille og sød måde.

Det var jo også spændende at der hele tiden kom nye folk ind og faktisk også en del børn, og dem snakkede hun også lidt med nogle af den, en større pige gav hende en af hendes dasy dukker hun kunne lege med, det var stort. Karen stod og gik også lidt rundt i mellem gangen nu og da. Vi så også Emil og læste bøger og kiggede ud af vinduer. Faktisk vil jeg selv mene at jeg havde et ganske eksemplarisk barn … JUUUBBIIIIII nogle gange er man bare heldig.

Busturen gik lige så godt, hun kravlede lidt rundt på nogle sæder og snakkede med lidt folk, og var ved at være træt men sove nej, så da vi kan hjem var det direkte ud at gå tur med Dino og Karen faldt i søvn på meget kort tid. Vi havde haft en fantastisk tur og en rigtig god oplevelse sammen begge to. Så vi er klar til tog igen.

Kirsten

På ferie uden barn

Vinter og igen tid for skiferie, som sidste år var vi sent ude, havde ikke fået aftalt noget med at tage af sted med andre som har barn/børn, som sidste år snakkede vi om, om vi skulle tage af sted med eller uden Karen, vi var i tvivl om hvordan det ville blive hvis det bare var os og hende om vi ville få noget ud af det. Enden på det blev at vi ville tage af sted uden hende i 4 dage (som vi gjorde sidste år), underligt nok er det ikke noget problem at få afsat Karen J hun skulle igen til Nordjylland til mine forældre som gladelig tager imod (Tapper skulle have være med, men desværre blev han jo syg) og der er total opdækning til at hjælpe til fra Kamilla og Karina, så det er dejligt.

Jeg glædede mig til at komme af sted på ski og Karen glædede sig til at skulle til bedste og lege med fætter Emil, men som dagen nærmede sig, synes jeg faktisk det blev mer og mer trist, begyndte at tænke på hvad nu hvis der sker os noget, hvis der sker Karen noget alle de der ting man ikke skal tænke på, sagde ikke noget til Erik. Så da dagen kom og vi skulle af sted havde jeg faktisk slet ikke lyst til at aflevere Karen og det var ikke fordi jeg var bekymret om om hun ville få det godt, for det var jeg slet ikke i tvivl om at hun ville få, hun ville blive total forkælet. Ved ikke om det var anderledes i år fordi Karen var større, ved det bare ikke …

Snakkede med min dagplejemor om det, hun smilede og sagde du er bare mor sådan er det, tag af sted og nyd det nu.

Jeg har tænkt på Karen hverdag mange magen, især når man ser de små på ski og tænkt mange gange skulle vi have haft hende med ….. Har sikkert også irriteret familien derhjemme med sms og opkald for at høre hvordan det går - og det går selvfølgelig FANTASTIKS..  Jeg har da også nydt turen , helt sikkert, skønt at kunne sove til man vågner, tage tingene som man har lyst til, ligge og læse i 4 timer uden at blive forstyrret (af andre end Erik). Så det har da været dejligt, men næste år der skal hun med.

Kirsten

AT komme ud i naturen med barn

Som jeg har skrevet før kan vi rigtig godt lide at komme ud i naturen og bruge naturen, vi overnatter gerne ude og går lange ture og vi mener ikke at et barn er en hindring for at komme ud, det kræver måske bare lidt mere planlægning og udstyr. Men jeg må med ærgrelse indrømme at vi ikke er kommet så meget ud dette efterår/ denne vinter, det er der flere grunde til:

1. der har faktisk været mange ting, så det er ikke altid det har passet og weekender hvor vi har haft mulighed , ja der har været ikke helt været med os - ØV (mere om det senere)

2. Karen er jo efterhånden blevet 2½ år og det der med at sidde i en babyjogger i længere tid, det er ikke et hit, hun vil selv gå, hvilket jo er meget dejligt, men det går ikke så hurtigt, der skal kikkes, røres, gåes på line, hoppe på sten mm. og alt det er jo skønt. Men hvis vi skal gå en længere tur skal vi jo også fremad. Tidligere i år gjorde vi det at vi gik turen mens hun sov til middag og det fungerede rigtig fint, og det kunne vi godt gøre, men så er det at vejret spiller ind ..

3. Vejret, de weekender i efteråret hvor det passede at vi kunne komme ud, ja der pissede det ned eller blæste en orkan, og vi kan sagtens få en hel eftermiddag til at gå i et telt med at hygge og læse, men Karen har altså krudt i numsen og kan ikke sidde stille inde i et telt en hel eftermiddag, og når det pisser ned er det ikke så godt det der med at løbe ind og ud hele tiden. Så kom vinteren med frost og sne, vi voksne kan godt holde varmen og kan sige til hvornår det er koldt og varmt, det kan Karen også godt men det er nogle gange at det er når det er blevet for koldt. Med sne er der heller ikke mange stier vi kan gå med babyjoggeren.

Vi har absolut ikke opgivet at komme ud med Karen, men det skal også være på vilkår der gør at det er sjovt for os alle, at vi alle kan hygge os og nyde det. Så det kan godt være at have barn ikke er nogen hindring men jeg mener også at man skal tænke på barnet og må tilpasse sig. Vi regner med/håber på  at det bliver bedre igen, når hun bliver lidt ældre og kan gå lidt hurtigere, for ud det vil vi gerne alle sammen, de sidste dage har det været på kælkebakken :-)

Kirsten

Kajak ferie Rogen, med 2 årig

Erik har lavet en lille billede serie fra vores ferie med Karen og Tapper. Du kan se den her 

God Fornøjelse

Kirsten

2 årig med på kajaktur - aktivering i kajakken

I kajakken var det jo Erik der stod for underholdningen, og den bestod vist for det meste af kiks, for så snart Karen sad i kajakken sagde hun kiks, men Erik sagde efter 3-4 gad hun ikke dem mere. De første dage så vi Rener, så dem kiggede hun på og efter, faktisk resten af turen, hun kaldte dem “hest” og standard sætningen var “kigge mer hest” bliver rimeligt trivielt at høre den sætning mange gange om dagen og jeg mere VIRKELIG MANGE GANGE.

Ellers måtte Erik have fingeren i vandet og lade som om fisken bed ham i fingeren og de fiskede jo også. Ca. 1 time kunne vi (Erik) holde hende beskæftiget i kajakken, men så skulle vi altså også op. 

Når der blev slået telt op og pakket ned, hjalp Karen faktisk til, og hun var god til det, hun vil så gerne hjælpe og får naturligvis lov. Når teltet skulle slåes op fik hun også baduner hun kunne sætte i, når kajakkerne skulle tømmes fik hun de små eller de lette poser. Når vi pakkede sammen om morgenen, kunne hun faktisk slæbe poser hurtigere til kajakkerne end jeg kunne pakke, så kan man jo diskutere hvem det fortæller mest om :-)

I teltet havde hun sit legetøj, et par bøger, en dukke, en bamse, 5 duplo klodser, med ansigter, ellers brugte hun vores mad trug og bestik, dukke liste og os andre blev vasket med vådservietter, der blev leget på mor  og far, et hit var at hoppe på os … 

Ellers elskede hun at være udenfor, bare det at gå små ture, kravle på sten, eller samle kogler og ligge dem på række, kigge efter små fisk i vandet, gå med når Erik fiskede,  sjovt som det nogle gange er de små ting hun kan bruge lang tid på. Vi er helt sikkert klar på at tage på tur igen

Kirsten

Mad til barn på kajaktur/tur i det fri

Det er jo første gang vi skal være ude i det fri i længere tid med Karen, uden mulighed for at handle ind eller have “normalt mad” med til hende, så jeg var lidt spændt på hvordan hun ville tage det. Hun skulle selvfølgelig så vidt som muligt have det samme som os, for ikke at slæbe for meget med, dag var jeg i tvivl om, om travel lunchen ville ære for krydret eller for anderledes smag for hende, derfor tog jeg godt med kartoffelmos pulver med.

Karens mad bestod af:

Morgenmad:  havregryn, cornflakes, brandflakes, havrefras blandet sammen tør mælk og vand (som der hjemme) nogle gange en knækbrød med smør.

Formiddag:      kiks (kanelknækbrød havde jeg taget en hel pakke med for de plejer at glide ned men nej ikke når der var marie kiks.

Middag:            de første dage dåserugbrød med leverpostej, ost, spegepølse eller smør (mere om det senere)

Eftermiddag:   Kiks, knækbrød, lidt slik, tørret frugt 

Aften:                de første dage det samme som morgenmad, herefter blev det tit til en ordentlig portion kartoffelmos. Hun ville ikke smage travle lunchen.

I løbet af dagen drag Karen vand, nu og da også et glas mælk (skummemælkspulver) men mest vand, som vi tog direkte fra søerne, smagte fint. 

Når man er på tur bliver maden ofte lidt triviel så det var skønt da Erik fangede en fisk vi kunne spise men Karen havde absolut ikke lyst til at smage den. Vi havde købt en gang pølser også som vi lavede sammen med snog brød over bål, Karen synes det var sjovt og spændende det der med over bål, men om hun ville spise dem nej nej hun skulle have kartoffelmos. 

Karen og Erik fik et flip med at spise kiks og knækbrød med smør, til sidst var det det Karen bad om når hun skulle have med, de to spiste 500 g. smør på de 9 dage vi var ud ok jeg fik måse også en enkelt eller to knækbrød med smør. Dog fik Karen ikke altid lov at få det, først når hun havde spist noget andet - jeg ved godt hun kun er et barn og der ikke sker noget nogle dage, men anoreksien sidder så dybt i mig at man bare ikke spiser kiks med smør i tide og utide …. Så jeg skulle tage mig selv i at sige det er ferie, så spiser man anderledes og det er ok… og det var det jo også. Hjemme igen kan hun stadig godt bede om en kiks med smør og det får hun da også :-)

Kirsten




32408df3sf