Vi mistede jo Tapper for noget tid siden, allerede de sidste dage med ham begyndte vi at snakke/tænke på hvad vi ville hvis det endte med at vi måtte lade ham aflive, jeg ville ikke tænke tanken, men vi snakkede alligevel lidt om det, og da han var væk skulle vi jo forholde os til det.

Vi snakkede meget om det, der var mange muligheder hund / ingen hund / samme race / anden race / lille hvalp / lidt ældre hund, hvornår ja mange ting. Vi regner med at Erik skal på en længere tur til April og det skulle jo også med i overvejelserne af hvornår det skulle være hvis det var. Der er meget arbejde med at have hund, og der er også det med at få den passet hvis man skal noget hvor man ikke kan have hund med, men for mig synes jeg også det er en ekstra sikkerhed når Erik ikke er hjemme, jeg synes også det er hyggeligt og synes der er MEGET stille i huser efter at Tapper ikke er der, endvidere er jeg af den mening at det er godt for et barn at have et kæledyr, mener de lærer noget ved det, omsorg, hjælpe med at passe mm.

Erik sagde det var op til mig, da det er mig der har arbejdet når han er på tur, der gik ikke mange dage før jeg kunne mærke på mig selv at jeg gerne ville have hund igen, vi kiggede på nettet, jeg ringede også til kennlen hvor vi fik Tapper for at fortælle at vi havde mistet ham, hun spurgt om vi ville have hund igen, hun havde hvalpe på 4 uger, men havde også en han på ½ år Dino, som vi kunne købe. Vi kiggede også på alaskan malemut. Vi besluttede os for at se Dino, så Erik og jeg mødtes med Hanne og gik en tur med ham, han var fin og sød (dog ikke så flot som Tapper i vores øjn, men det tror jeg ingen hund vil være) gik fint i snor og var nysgerrig, så vi besluttede at det var ham vi ville have. Vi skulle lige have skiferien overstået så ville vi hente ham.

At valget faldt på ham var der flere grunde til, jeg synes det var rart at vi kendte til racen, ved hvordan den er og sådan, at han var ½ år betyder også at han allerede nu kan gå lange ture, og at til sommer kan jeg løbe med ham (man må først løbe med hund når de er 1 år) og dermed kan jeg slå gåtur og træning sammen.

Endvidere regner jeg ikke med at der er så meget opdragelse som med en hvalp, han skal naturligvis til at lære sit dæk, plads mm. men det regner jeg med at vi når inden Erik tager af sted.

Karen glæder sig, snakker meget om ham.  Vi glæder os til at hente ham.

Kirsten