Barn og aktiviteter, at lade barnet gå til noget, gå med barnet til noget!!

Hver weekend læser jeg klummen dumme mor af Rikke Haarbye,  i weekend avisen. Synes hun har en god ligefrem og ærlig måde at skrive tingene på, skriver ting man selv tænker man ikke kan få sig selv til at sige højt, for hvad ville andre tænke, ofte sider jeg med et smil på læben eller tåre trillende af grin, og jeg kan faktisk altid se mig selv i det hun skriver.

Denne weekend skriver hun om det at gå til noget med sit barn, baby svømning, baby sang eller andet og jeg må sige der ramte hun virkelig plet hos mig, for jeg er en af dem der som Rikke ikke har gået til noget med mit barn og ja jeg har da og har stadig nogle gange dårlig samvittighed over ikke at have gjort det.

Men jeg er typen der ikke har det super godt med en fast dag tidspunkt, synes også der er nok ting i forvejen der skal passes ind og oven i det har jeg ikke gidet gå til noget jeg ikke selv fik noget ud af,(og fik at vide at man som voksen ikke fik noget ud af det gym. Der er her i byen)  JA det er egoistisk det ved jeg, men hvis man sørger for at barnet kommer ud mellem andre på andre måder kan jeg ikke se noget forkert i det.

Da Karen var helt lille tog jeg hende ofte med i svømmehallen og jeg er absolut ikke bange for hendes motorik og sådan for når vi træner herhjemme er hun næsten altid med og hun elsker at klatre og lege med tingene der inde, så det er ikke noget problem.

Men alligevel nager samvittigheden nu og da, og når folk spørger ja så siger man måske nej ikke lige nu har tænkt på det måske senere …. men som Rikke slutter af med hvorfor ikke være voksen til at sige det gør vi ikke jeg gider ikke og tror heller ikke Karen tager skade af det .. ??

Men jeg er nu alligevel glad for at jeg til januar får lov at starte et familie zumba hold op i Langeskov , det bliver Zumbatomic for børn fra 3 til 6 år. Med en forældre, så er det jo min opgave at få det arrangeret sådan at alle får noget ud af det, jeg er spændt på hvordan det bliver. Hvordan det bliver at have Karen med men også at få en ting ekstra ind i ugens program. Men går det ikke stopper jeg efter prøve sæsonen, for jeg er helt klar af den mening og overbevisning at barnet har allerbedst af forældre der ikke stresser for meget for at nå mange tinge med dem, så er det bedre at have tid til hygge og samvær hjemme.

Kirsten

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>