Familie Zumba

Jeg har jo ikke gået til noget med Karen da jeg ikke er så god til at komme af sted til sådan noget hvis ikke jeg selv får noget ud af det (se evt. barn og aktiviteter, at lade barenet gå til noget, gå med barnet til noget). Men nu er vi sammen startet med Familie Zumba, zumbatomic (børne zumba) for børn fra 3 til 6 år sammen med en af deres forældre. Det er mig der er instruktør og der er lagt op til at der hver gang bliver en sang eller to hvor der er focus på forældrene, de får lov at danse og få sved på panden.

Vi startede sidste tirsdag og jeg var meget spændt, normalt siger man 4 år og op til Zumbatomic, men jeg ville have Karen med hvis jeg skulle have holdet, derfor 3 år. Også spændt på hvad Karen ville sige og hvor meget hun ville være med til, jeg havde pakket en taske til hende med lidt legetøj, hvis ikke hun gad, for bare fordi jeg synes det er sjovt, skal hun jo ikke tvinges til det.

Vi kom til hallen og Karen løb rundt i salen og synes det var sjovt, de andre begyndte at komme og det synes hun også var sjovt, men da vi så skulle i gang ville hun ikke, så hun satte sig på den bænk hvor jeg har mine ting og kiggede på, nogle gange havde jeg hende på armen lidt for at hun lige kunne prøve at være med, tog hende også i hånden nogle gange for at få hende med men nej det ville hun ikke. I slutningen begyndte hun dog at komme kravlende hen til os andre og tage mig i hånden – så mon ikke det kommer.

Da det blev de vokses tur, satte de andre børn sig på en række og Karen tog sin vandflaske og satte sig hen til dem.

Bagefter da vi var færdige sagde Karen danse mor, men vi er vi altså færdige så hende og Markus løb lidt rundt i salen igen mens jeg fik snakket med de andre og pakket sammen.

Der var børn fra 2,5 (Karen og op til 6) og de var super dygtige, de yngste lavede ikke så meget, men så nu ud til at hygge sig alligevel, Karen skal med igen næste gang og hun har snakket meget om det, om aftenen da hun ikke ville sove lå hun og “sang” sangen vi dansede til og lavede nogle af de fagter vi lavede, så hun har jo fulgt med og jeg er sikker på at et par gange så er hun også mere med.

Jeg glæder mig til at vi skal af sted igen og glad for at jeg fik chancen for holdet og håber vi kan fortsætte med det ..

Kirsten

AT komme ud i naturen med barn

Som jeg har skrevet før kan vi rigtig godt lide at komme ud i naturen og bruge naturen, vi overnatter gerne ude og går lange ture og vi mener ikke at et barn er en hindring for at komme ud, det kræver måske bare lidt mere planlægning og udstyr. Men jeg må med ærgrelse indrømme at vi ikke er kommet så meget ud dette efterår/ denne vinter, det er der flere grunde til:

1. der har faktisk været mange ting, så det er ikke altid det har passet og weekender hvor vi har haft mulighed , ja der har været ikke helt været med os – ØV (mere om det senere)

2. Karen er jo efterhånden blevet 2½ år og det der med at sidde i en babyjogger i længere tid, det er ikke et hit, hun vil selv gå, hvilket jo er meget dejligt, men det går ikke så hurtigt, der skal kikkes, røres, gåes på line, hoppe på sten mm. og alt det er jo skønt. Men hvis vi skal gå en længere tur skal vi jo også fremad. Tidligere i år gjorde vi det at vi gik turen mens hun sov til middag og det fungerede rigtig fint, og det kunne vi godt gøre, men så er det at vejret spiller ind ..

3. Vejret, de weekender i efteråret hvor det passede at vi kunne komme ud, ja der pissede det ned eller blæste en orkan, og vi kan sagtens få en hel eftermiddag til at gå i et telt med at hygge og læse, men Karen har altså krudt i numsen og kan ikke sidde stille inde i et telt en hel eftermiddag, og når det pisser ned er det ikke så godt det der med at løbe ind og ud hele tiden. Så kom vinteren med frost og sne, vi voksne kan godt holde varmen og kan sige til hvornår det er koldt og varmt, det kan Karen også godt men det er nogle gange at det er når det er blevet for koldt. Med sne er der heller ikke mange stier vi kan gå med babyjoggeren.

Vi har absolut ikke opgivet at komme ud med Karen, men det skal også være på vilkår der gør at det er sjovt for os alle, at vi alle kan hygge os og nyde det. Så det kan godt være at have barn ikke er nogen hindring men jeg mener også at man skal tænke på barnet og må tilpasse sig. Vi regner med/håber på  at det bliver bedre igen, når hun bliver lidt ældre og kan gå lidt hurtigere, for ud det vil vi gerne alle sammen, de sidste dage har det været på kælkebakken :-)

Kirsten

Barn og aktiviteter, at lade barnet gå til noget, gå med barnet til noget!!

Hver weekend læser jeg klummen dumme mor af Rikke Haarbye,  i weekend avisen. Synes hun har en god ligefrem og ærlig måde at skrive tingene på, skriver ting man selv tænker man ikke kan få sig selv til at sige højt, for hvad ville andre tænke, ofte sider jeg med et smil på læben eller tåre trillende af grin, og jeg kan faktisk altid se mig selv i det hun skriver.

Denne weekend skriver hun om det at gå til noget med sit barn, baby svømning, baby sang eller andet og jeg må sige der ramte hun virkelig plet hos mig, for jeg er en af dem der som Rikke ikke har gået til noget med mit barn og ja jeg har da og har stadig nogle gange dårlig samvittighed over ikke at have gjort det.

Men jeg er typen der ikke har det super godt med en fast dag tidspunkt, synes også der er nok ting i forvejen der skal passes ind og oven i det har jeg ikke gidet gå til noget jeg ikke selv fik noget ud af,(og fik at vide at man som voksen ikke fik noget ud af det gym. Der er her i byen)  JA det er egoistisk det ved jeg, men hvis man sørger for at barnet kommer ud mellem andre på andre måder kan jeg ikke se noget forkert i det.

Da Karen var helt lille tog jeg hende ofte med i svømmehallen og jeg er absolut ikke bange for hendes motorik og sådan for når vi træner herhjemme er hun næsten altid med og hun elsker at klatre og lege med tingene der inde, så det er ikke noget problem.

Men alligevel nager samvittigheden nu og da, og når folk spørger ja så siger man måske nej ikke lige nu har tænkt på det måske senere …. men som Rikke slutter af med hvorfor ikke være voksen til at sige det gør vi ikke jeg gider ikke og tror heller ikke Karen tager skade af det .. ??

Men jeg er nu alligevel glad for at jeg til januar får lov at starte et familie zumba hold op i Langeskov , det bliver Zumbatomic for børn fra 3 til 6 år. Med en forældre, så er det jo min opgave at få det arrangeret sådan at alle får noget ud af det, jeg er spændt på hvordan det bliver. Hvordan det bliver at have Karen med men også at få en ting ekstra ind i ugens program. Men går det ikke stopper jeg efter prøve sæsonen, for jeg er helt klar af den mening og overbevisning at barnet har allerbedst af forældre der ikke stresser for meget for at nå mange tinge med dem, så er det bedre at have tid til hygge og samvær hjemme.

Kirsten

Børn og tv

Jeg har hørt en del der nu og da bruger tv som barnepige, hvilket for mig er ok, det kunne jeg sikkert ogås selv finde på, men Karen  er ikke interesseret i tv’et jo at lege med fjernbetjeningen, og tænde og slukke det, og man kan da se at hun nogle gange lige ser på skærmen, men ikke noget der fanger hende. Jeg skal da også indrømme at jeg endnu ikke har sat hende foran tv til noget børne tv, heller ikke sat mig sammen med hende, for min holdning er nok at det kan tids nok komme.

Da hun var syg nu her, satte jeg mig dog i sofaen med hende og tændte tv’et, nok mest for min egen skyld (indrømmet), dog mest til børne tv, bl.a. så vi nogle gange Peter Pedal og det kunne hun godt li’ selv om hun var syg, kunne hun pege og udbryde “det” og grine. Da hun blev mere frisk, blev udbruddene hyppigere og hun grinede mere, dog skal der ikke meget til at fjerne fokus fra tv, det at Tapper kommer i stuen er nok, og så vil hun heller hen til ham. Det er stadig ikke længe tv’et fænger.

Men nogle gange Når man gerne lige vil lave mad eller andet ville det da være rart, men så gør jeg simpelthen det at jeg tager Karen med i det jeg skal lave, skal der laves mad, komme hun op i sin stol, får et stykke æble eller noget at sidde med eller en ske og så er hun med, er det lidt rengøring får hun sin egen klud og så griner hun og synes et er fedt at være med. Det er ikke altid der skal så meget til før hun er glad og tilfreds.

Kirsten