Nogle gange er der bare mange ting der skal gå op i en højere enhed for at det fungere optimalt for alle, nogle gange lykkedes det andre gange gør det ikke, juleaften var for os en af de rigtige gode..

Vi skulle til mine forældre i Dall villaby (tæt på Aalborg)og holde jul der, vi ville køre den 24 men hvornår, for det skulle jo gerne passe med at der ikke var så megen trafik og at Karen kunne sove noget af vejen, vi blev enige om at satse lidt, Karen har ikke rigtig haft en normal rytme siden hun var syg, og er vågnet MEGET tidligt, vi ville stå op når hun vågnede, og så gøre klar til at køre, selvfølgelig var det her så en af dagene hun sov, så kl. 7 vækkede vi hende, vi gjorde klar og sad i bilen kl. 9.

Trafik var der næsten ingen af og efter 30-45 min. Faldt Karen i søvn og hun sov faktisk resten af vejen, så vi nåede Dall Villaby i god ro og orden. Vi fik frokost og Erik og jeg gik tur med Tapper mens bedsterne fik glæden af Karen, og alle hyggede sig.

Karen var naturligvis ikke klar til middags lur efter luren i bilen, men det var også ok, vi var enige om at der var masser til at tage hende om aftenen hvis hun blev pyldret. Men sidst på eftermiddagen var hun godt nok træt og vi valgte at ligge hende ud i barnevognen ved 16-tiden, MEGET mod hendes vilje, men når man er træt træt træt er vilje ikke nok og hun overgav sig.  Kl 17:30 tog vi hende ind igen og vækkede hende dermed og hendes fætter Emil var klar til at lege og hygge og det skal jeg lige love for at de gjorde.

Der blev spist julemad, danset om træet Karens første gang hvor hun selv kunne gå og hun var ikke til at stoppe igen, så hende og far tog lige et par omgange mere da vi andre stoppede. Gaver pu ha knap var den ene åbnet før vi havde gang i den næste, men det kun til Karen opdagede at fætter Emil delte gaverne ud til os andre så skulle hun selvfølgelgi hjælpe ham og det gjorde hun så.

Kl. blev 21 – 22 Karen var stadig frisk og legede med Emil, vi andre begyndte at blive trætte, vi har en tradition at mine kusiner, moster og onkel kommer til kaffe når gaver er åbnet, de har inge børn der så de gav sig god tid, de kom først kl 23:00 og der var Karen altså træt men SOVE NEJ NEJ når vi prøvede at ligge hende skreg hun, var der fest ville hun ikke sove, vi tænkte pyt det er juleaften. Men kl 23:30 var vi trætte og vidste vi skulle køre hjem over igen dagen efter så vi gik i seng og tog Karen mellem os, igen mod hendes vilje men der gik 5 min. Så sov hun, til dagen efter kl 7:00 så var hun klar igen.

Vi fik morgen mad pakkede bilen og kørte igen kl. 10:00 og heldige var vi Karen sov hele vejen hjem.

Jeg ved godt mange gerne vil holde barnets rytme og det vil jeg da også gerne selv, da det oftest er næmmest, men min holdning er at der godt kan slækkes på det nu og da, og især da Karens rytme havde været meget underlig…

Vi fik alle en god jul

Kirsten,