Tag Archive for 'skubbe sove tider'

Juleaften i Nordjylland, sovetider, trafik

Nogle gange er der bare mange ting der skal gå op i en højere enhed for at det fungere optimalt for alle, nogle gange lykkedes det andre gange gør det ikke, juleaften var for os en af de rigtige gode..

Vi skulle til mine forældre i Dall villaby (tæt på Aalborg)og holde jul der, vi ville køre den 24 men hvornår, for det skulle jo gerne passe med at der ikke var så megen trafik og at Karen kunne sove noget af vejen, vi blev enige om at satse lidt, Karen har ikke rigtig haft en normal rytme siden hun var syg, og er vågnet MEGET tidligt, vi ville stå op når hun vågnede, og så gøre klar til at køre, selvfølgelig var det her så en af dagene hun sov, så kl. 7 vækkede vi hende, vi gjorde klar og sad i bilen kl. 9.

Trafik var der næsten ingen af og efter 30-45 min. Faldt Karen i søvn og hun sov faktisk resten af vejen, så vi nåede Dall Villaby i god ro og orden. Vi fik frokost og Erik og jeg gik tur med Tapper mens bedsterne fik glæden af Karen, og alle hyggede sig.

Karen var naturligvis ikke klar til middags lur efter luren i bilen, men det var også ok, vi var enige om at der var masser til at tage hende om aftenen hvis hun blev pyldret. Men sidst på eftermiddagen var hun godt nok træt og vi valgte at ligge hende ud i barnevognen ved 16-tiden, MEGET mod hendes vilje, men når man er træt træt træt er vilje ikke nok og hun overgav sig.  Kl 17:30 tog vi hende ind igen og vækkede hende dermed og hendes fætter Emil var klar til at lege og hygge og det skal jeg lige love for at de gjorde.

Der blev spist julemad, danset om træet Karens første gang hvor hun selv kunne gå og hun var ikke til at stoppe igen, så hende og far tog lige et par omgange mere da vi andre stoppede. Gaver pu ha knap var den ene åbnet før vi havde gang i den næste, men det kun til Karen opdagede at fætter Emil delte gaverne ud til os andre så skulle hun selvfølgelgi hjælpe ham og det gjorde hun så.

Kl. blev 21 - 22 Karen var stadig frisk og legede med Emil, vi andre begyndte at blive trætte, vi har en tradition at mine kusiner, moster og onkel kommer til kaffe når gaver er åbnet, de har inge børn der så de gav sig god tid, de kom først kl 23:00 og der var Karen altså træt men SOVE NEJ NEJ når vi prøvede at ligge hende skreg hun, var der fest ville hun ikke sove, vi tænkte pyt det er juleaften. Men kl 23:30 var vi trætte og vidste vi skulle køre hjem over igen dagen efter så vi gik i seng og tog Karen mellem os, igen mod hendes vilje men der gik 5 min. Så sov hun, til dagen efter kl 7:00 så var hun klar igen.

Vi fik morgen mad pakkede bilen og kørte igen kl. 10:00 og heldige var vi Karen sov hele vejen hjem.

Jeg ved godt mange gerne vil holde barnets rytme og det vil jeg da også gerne selv, da det oftest er næmmest, men min holdning er at der godt kan slækkes på det nu og da, og især da Karens rytme havde været meget underlig…

Vi fik alle en god jul

Kirsten,

Sove tider, julehygge plads og tid til det hele

Mange gange har jeg hørt folk med børn sige, vi kommer aldrig ud, for det passer ikke med sove tider, eller vi kommer ikke for vores barns sove tid skal overholdes osv. Og jeg synes da også det er bedst at passe sove tiderne, helt sikkert og man får da helt sikkert også det bedste resultat ud af det, men det er nu også min holdning at man godt nu og da kan omgået dette og trække den lidt eller få det til at passe så man også kan deltage i nogle sociale arrangementer.

Sidste weekend, 1. søndag i advent var der familie skovtur med min familie i Aalborg vi skulle gå kl 11:00 lige der Karen plejer at få frokost og så efterfølgende en lur, jeg tænkte meget om vi skulle af sted, hvordan det kunne lade sig gøre og sådan.

Løsningen blev at vi kørte lørdag over middag, Karen skulle gerne sove noget af de 3 timer turen derop tager ellers er det ikke sjovt for os, for hun synes ik det er sjovt at køre. Vi ville lige spise frokost før vi kørte, så klokken blev 13:00 før vi kom af sted, Karen var træt, pyldret, men det vidste vi godt, men vi prøvede at lave forskellige sjove ting med hende så hun ikke var for ked. Da vi kørte gik der ikke 5 min. før hun sov.

Søndag smurte jeg en madpakke som jeg tog med til hende, så hun kunne spise på gå turen hvis det blev nødvendigt, havde selvfølgelig babyjoggeren med, men den brugte vi først til sidste, for Karen ville gerne selv gå og det synes jeg var fint for så holdt hun sig vågen. Hun gik og hyggede sig sammen med alle.

Det sidste stykke tilbage til bilen sad hun i joggeren og fik lidt rugbrød. Vel tilbage ved bilerne var der risengrød, kaffe og div. Hjemmebagte småkager. Karen var meget træt, men når fætter og mostre fjollerede kunne de stadig få hende til at grine. 13:30 synes jeg ikke jeg ville trække den mere, vi sagde tak for i dag pakkede sammen og kørte hen og samlede Erik op der havde roet kajak, mens vi julehyggede. Igen faldt Karen i søvn i bilen meget hurtigt.

Karen blev da overtræt og pyldrede, ja, men ikke mere ende det kunne klares, og både hun og alle os andre havde nogle fine dage, så med lidt planlægning og skubben af tider kan det lade sig gøre, jeg siger ikke det skal gøres hver eller hver anden dag, jeg siger bare muligheden er der hvis man er villig til at gøre en indsats.

Kirsten

 




32408df3sf