Kajak ferie med 2 årig

 

Så blev det også vores tur til at holde ferie, vi havde planlagt 2 uger i Sverige, med kajak og telt, indrømmet jeg var noget kun spændt på hvordan det ville gå med Karen og Tapper i kajak, vi testede weekenden før der var afgang om de alle kunne sidde i en kajak, Erik i en dobbelt foldekajak med Karen foran og Tapper bagved, det gik fint så vi tog af sted og vidste at de kunne sidde der, men om de ville i længere tid af gangen vidste vi jo ikke. Vi havde ikke gjort os de store tanker om hvordan dagene skulle forløbe, da vi jo ikke vidste hvordan Karen ville reagere på det, så vi tog af sted og ville tage tingene lidt som de kommer.

Vi kom til Rogen natur reservat ca. 24 timer efter vi kørte hjemme fra (mere om turen i bil senere), fik pakket kajakker ud og pakket grej i dem og så skulle vi ellers ud, det blev til en meget kort tur første dag, da det regnede Karen var lidt pyldret efter turen i bil og det var moren måske også, så bare lige over på den anden side af søen og slå lejer og så i telt.

Det viste sig at der var en del overbæringer (alt ud af kajakker og løftes over) lidt surt for Erik især da det var ham der kom til at slæbe på de større overbæringer da der jo skulle være en der holdt øje med Karen J heldigt for mig måske hi hi ..

Det var ferie, så vi hængte os ikke så meget i sovvetider hverken til middag eller aften. Dog kom der hurtigt et mønster i dagsrytmen. Op når Karen vågnede første uge sent  i forhold til normalt ved 7:30 – 8:00 tiden, så morgenmad, tøj og lidt hygge, så pakke samme og ting i kajakken, så i kajakken, det blev hurtigt sådan at så snart Karen sad i kajakken mente hun at hun skulle spise kiks, så roede vi et stykket tid, Karen gad ikke så længe af gangen ca. en time men så passede det også ofte med en overbæring, ellers holdt vi en pause for at strække ben og lige få lidt at drikke og spise. Frokost mellem 11:30 og 13:00 hvordan det lige passede.

Så lidt kajak igen eller en gåtur.

Sidst på eftermiddagen blev teltet slået op, og der blev lavet lejer, herefter blev der hygget, evt. med en gå tur, Karen elsker at være ude og gå på og kravle op på de store sten, var et hit så det blev til mange gå ture, sjovt at se hvordan hun udviklede sig i løbet af turen, i starten var hun meget fumlende i det ujævne miljø og ville gerne holde hånd, men efter et par dage gik det meget bedre og jeg var forundret over hvordan hun håndterede stenen, vatr hun kravlet op vendte hun sig om og kravlede ned som hun gør af sofaer mm. Fantastisk at se. Erik havde fiske stang med så der blev også fisket, vi var så heldige at der også var bid, det var stort for Karen, hun så hvordan den blev renset mm. Men smage den til aften ville hun dog ikke. Ved 17:00  – 18:00 tiden gik vi som regel i teltet igen, for aftenen, tit havde vi også været der lidt i løbet af eftermiddagen. Det var ikke mange dage Karen fik sovet til middag, dog fik hun nogle gange en 30 til 60 min. i kajakken, det er jo hårdt at kommandere rundt med far, der skulle finde kiks, lege til der var fisk i vandet der tog hans finger og ro så vi kom frem skulle han jo også gerne.

Vi havde lidt lege tøj med, en dukke et par bøger og lidt klodser som hun kunne lege med i teltet. Uden for var der masser at lege med kogler sten mm. Men det skal siges at hun også hjalp en del til med at pakke ud og ind, jeg kunne ikke følge med om morgenen med at pakke tasker så hurtigt som hun kunne bære dem til kajakkerne, hun ville så gerne og fik selvfølgelig lov.

I løbet af eftermiddagen fik vi også noget at spise og så ved 18:30 tiden spiste vi aftens mad, vi havde travle lunch med og jeg havde taget kartoffelmos med til Karen og det var et hit, det blev guffet i stor stil (mere om hvad mad vi havde med til Karen og hvad hun spiste senere). Så hygge og leg i teltet til der var nat, i første dag var Karen meget tidlig træt en dag blev hun lagt i seng kl. 18:00 hun havde fået mad, hun var så træt og sov til kl 7 om morgenen, men den sidste uge var hun ikke vild med at skulle sove.. nej sove .. men omkring kl. 20:00 mente jeg t nu var det sove tid, for jeg ville jo og så gerne havde lidt aften med ro, så der startede jeg med at putte og det kunne tage fra 20 min. til jeg gav op efter 1,5 time (det sket to gange) og så sov hun første sammen med os..

 Vi havde en fantastisk ferie, allerede den første dag så vi rener mange af dem og det var et hit for Karen så resten af ferien blev der kigget efter rener, fisk, heste og alle andre dyr, hun er virkelig vild med dyr.

Vi var på vandet i 9 dage så stoppede vi og fik pakket sammen og så kørte vi hjem over stille og roligt, med mange stop, gik ture, så byer mm. En dag var vi i bjørneparken, hold da op at se Karen der  var fantastisk.

Vi brugte 3 dage på at køre hjem.

Der er meget at skrive om sådan en ferie, hvordan vi gjorde, hvad tøj jeg havde med til hende, hvordan det var mm. For at det ikke bliver for rodet og for langt, skriver jeg mere om de andre tinge senere.

Kirsten

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>