Køreturen i bil – ferie med barn

 

I kender det sikkert alle, lange kører ture i bil er ikke altid en fornøjelse med små børn, det var selvfølgelig også en af de ting vi havde med i vores overvejelser da vi skulle arranger ferie, vi havde snakket om at køre om aftenen/natten når Karen alligevel skulle sove, men det endte med at vi kom af sted sidst påformiddagen og aftalte vi bare ville holde små pauser. Jeg synes jeg havde hørt der skulle være 8 timer til Rogen, men da vi satte gps til var der 13- timer pu ha tænke jeg, men det tager vi som det kommer. Vi syntes vi holdt mange pauser men Karen var alligevel ikke helt tilfreds, indrømmet på et tidspunkt blev div.

Kortbøger og turist bøger også hevet frem for at se om vi kunne finde et alternativ, vi synes var ligeså godt og som lå knap så langt oppe, men det synes vi ikke, så vi kørte videre og holdt bare pause tit og ofte.

Jeg havde en del små pixi bøger med kom Karen kunne læse i, mens vi kørte, hun havde en dukke, sin sovebamse og et par klodser, dog ikke altid nemt, når hun smed dem på gulvet, for ikke altid de live var til at få fat i. Ellers kiggede vi rigtig meget efter dyr, heste, køer, får, fugle ja alt muligt bare for at aktivere hende til at gøre noget.

Ellers havde jeg en del spiseligt med, frugt, kiks af forskellige slags,( på hjemturen især mariekiks med smør), slik mm. da dette også kunne, hjælpe lidt nu og da. Men det kender vi vist også fra os selv, sådan har jeg deet i hvertilfælde keder jeg mig ´når jeg kørerr langt, hjælper det med noget at putte i munden.

Karen faldt i søvn før vi nåede at få aftensmad, vi besluttede at hente noget vi kunne spise i bilen, vi hade spist sent frokost og havde spist løbende, så det gjorde ikke så meget Karen ikke fik noget og vi havde så kun kunne få hvis hun vågnede. Så besluttede vi at køre til vi ikke kunne mere, nu der var ro bagi. Vi slog lejer ved 22:30 tiden. Karen vågnede og kig lidt rundt mens Erik sog telt op, og så til “køjs” hun sov fint, om morgenen fik vi pakket sammen og uden at hun vågnede til sidst var der kun hende i teltet og løftede hende i bilen.

Vi fik fat i noget morgenmad og kørte så stille og roligt videre, ved middagstid var vi ved Rogen fik handlet, spist frokost og så afgang.

Hjemturen havde vi bestemt os at give os god tid, vi bruget tre dage på det, kørte et par timer ommorgenen så gåtur i skov eller by, besøgte også en bjørnepark, et hit for Karen. Ellers stoppede vi bare når vi kom til en by eller et sted vi synes så spændende ud, slog lejer forholdsvist tidligt, så der var tid til gåtur, hygge og leg.

Så selvom det var en lang køretur gik det ok, og vi er ikke afskrækket for at gøre det igen.

 Kirsten

Kajak ferie med 2 årig

 

Så blev det også vores tur til at holde ferie, vi havde planlagt 2 uger i Sverige, med kajak og telt, indrømmet jeg var noget kun spændt på hvordan det ville gå med Karen og Tapper i kajak, vi testede weekenden før der var afgang om de alle kunne sidde i en kajak, Erik i en dobbelt foldekajak med Karen foran og Tapper bagved, det gik fint så vi tog af sted og vidste at de kunne sidde der, men om de ville i længere tid af gangen vidste vi jo ikke. Vi havde ikke gjort os de store tanker om hvordan dagene skulle forløbe, da vi jo ikke vidste hvordan Karen ville reagere på det, så vi tog af sted og ville tage tingene lidt som de kommer.

Vi kom til Rogen natur reservat ca. 24 timer efter vi kørte hjemme fra (mere om turen i bil senere), fik pakket kajakker ud og pakket grej i dem og så skulle vi ellers ud, det blev til en meget kort tur første dag, da det regnede Karen var lidt pyldret efter turen i bil og det var moren måske også, så bare lige over på den anden side af søen og slå lejer og så i telt.

Det viste sig at der var en del overbæringer (alt ud af kajakker og løftes over) lidt surt for Erik især da det var ham der kom til at slæbe på de større overbæringer da der jo skulle være en der holdt øje med Karen J heldigt for mig måske hi hi ..

Det var ferie, så vi hængte os ikke så meget i sovvetider hverken til middag eller aften. Dog kom der hurtigt et mønster i dagsrytmen. Op når Karen vågnede første uge sent  i forhold til normalt ved 7:30 – 8:00 tiden, så morgenmad, tøj og lidt hygge, så pakke samme og ting i kajakken, så i kajakken, det blev hurtigt sådan at så snart Karen sad i kajakken mente hun at hun skulle spise kiks, så roede vi et stykket tid, Karen gad ikke så længe af gangen ca. en time men så passede det også ofte med en overbæring, ellers holdt vi en pause for at strække ben og lige få lidt at drikke og spise. Frokost mellem 11:30 og 13:00 hvordan det lige passede.

Så lidt kajak igen eller en gåtur.

Sidst på eftermiddagen blev teltet slået op, og der blev lavet lejer, herefter blev der hygget, evt. med en gå tur, Karen elsker at være ude og gå på og kravle op på de store sten, var et hit så det blev til mange gå ture, sjovt at se hvordan hun udviklede sig i løbet af turen, i starten var hun meget fumlende i det ujævne miljø og ville gerne holde hånd, men efter et par dage gik det meget bedre og jeg var forundret over hvordan hun håndterede stenen, vatr hun kravlet op vendte hun sig om og kravlede ned som hun gør af sofaer mm. Fantastisk at se. Erik havde fiske stang med så der blev også fisket, vi var så heldige at der også var bid, det var stort for Karen, hun så hvordan den blev renset mm. Men smage den til aften ville hun dog ikke. Ved 17:00  – 18:00 tiden gik vi som regel i teltet igen, for aftenen, tit havde vi også været der lidt i løbet af eftermiddagen. Det var ikke mange dage Karen fik sovet til middag, dog fik hun nogle gange en 30 til 60 min. i kajakken, det er jo hårdt at kommandere rundt med far, der skulle finde kiks, lege til der var fisk i vandet der tog hans finger og ro så vi kom frem skulle han jo også gerne.

Vi havde lidt lege tøj med, en dukke et par bøger og lidt klodser som hun kunne lege med i teltet. Uden for var der masser at lege med kogler sten mm. Men det skal siges at hun også hjalp en del til med at pakke ud og ind, jeg kunne ikke følge med om morgenen med at pakke tasker så hurtigt som hun kunne bære dem til kajakkerne, hun ville så gerne og fik selvfølgelig lov.

I løbet af eftermiddagen fik vi også noget at spise og så ved 18:30 tiden spiste vi aftens mad, vi havde travle lunch med og jeg havde taget kartoffelmos med til Karen og det var et hit, det blev guffet i stor stil (mere om hvad mad vi havde med til Karen og hvad hun spiste senere). Så hygge og leg i teltet til der var nat, i første dag var Karen meget tidlig træt en dag blev hun lagt i seng kl. 18:00 hun havde fået mad, hun var så træt og sov til kl 7 om morgenen, men den sidste uge var hun ikke vild med at skulle sove.. nej sove .. men omkring kl. 20:00 mente jeg t nu var det sove tid, for jeg ville jo og så gerne havde lidt aften med ro, så der startede jeg med at putte og det kunne tage fra 20 min. til jeg gav op efter 1,5 time (det sket to gange) og så sov hun første sammen med os..

 Vi havde en fantastisk ferie, allerede den første dag så vi rener mange af dem og det var et hit for Karen så resten af ferien blev der kigget efter rener, fisk, heste og alle andre dyr, hun er virkelig vild med dyr.

Vi var på vandet i 9 dage så stoppede vi og fik pakket sammen og så kørte vi hjem over stille og roligt, med mange stop, gik ture, så byer mm. En dag var vi i bjørneparken, hold da op at se Karen der  var fantastisk.

Vi brugte 3 dage på at køre hjem.

Der er meget at skrive om sådan en ferie, hvordan vi gjorde, hvad tøj jeg havde med til hende, hvordan det var mm. For at det ikke bliver for rodet og for langt, skriver jeg mere om de andre tinge senere.

Kirsten

På tur med barn i bærerygsæk

 

 Vi er rigtig glade for vores babyjogger INGEN tvivl om det, men nogle gange er det rart med noget der ikke skal pakkes så meget ud, og nogle steder er det lettere at gå med hende i rygsæk. Endvidere er hun nu også blevet så stor at hun ikke altid synes det er sjovt at sidde i babyjoggeren og det er ikke altid hun kan gå (trafik, meget ujævnt, kuperet ), og det er åbenbart noget andet for hende at sidde i rygsækken, måske også fordi far nogle gange laver nogle sjove hop.

 Forrige weekend gik vi tur ved Strib ved Middelfart, vi gik en rute der gik langs stranden og i lerjord, der kunne vi ikke køre med babyjogger og havde derfor Karen i rygsæk og det gik rigtig fint hun hyggede sig. Jeg fik hjertet i halsen et par gange for vi skulle nogle steder kante os mellem nedfaldne træer, det betød at Erik måtte dukke sig og dermed Vendte Karen jo næsten på hoved (i min verden :-)) men tøsen hun hylede bare af grin og ville mere af de for moren farlige ting, men hun er jo også godt spændt fast.

Vi holdt en pause og der kom hun op af rygsækken og fik lov at gå lidt bagefter, og så op igen det sidste stykke. Vi synes rygsækken er et godt supplement, til små hurtige ture hvor vi ikke gider pakke ned og ud.

Kirsten

Vandre ferie med baby / barn

 

Så var tiden komme til en lille sen sommerferie for os, turen skulle gå til Ærø som vi ville gå rundt, vi regnede med 3 overnatninger i telt. Bilen blev pakket og vi kørte til Svendborg for at komme med færgen, vi pakkede hurtigt over i babyjogger da vi ikke skulle have bilen med. Da vi kom til Ærø fik vi pakket om, vi havde begge rygsæk på og en del blev pakket i babyjoggeren så der var læs på …  joggeren havde vi :

Telt, en termokande, tæppe til Karen til at lege på i pauser, karens dyne, regntøj til os alle, snack, mad lidt legetøj og selvfølgelig Karen der var læs på, men den kørte stadig upåklageligt.

Vi fik startet vores tur og Karen startede med at tage en middagslur, og så gik det ellers derud af. Da hun vågnede holdt vi pause for at hun kunne komme lidt op og lege og få noget mad.

Vi havde regnet med at holde lange formiddags pause og gå når Karen sov, men Karen ville det lidt anderledes, det endte alle dage med at hun tog en formiddags lur og så sov hun først igen sent sent eftermiddag og en dag ikke før det var godnat. Når hun blev for træt af at sidde i joggeren blev der holdt pause eller hun kom op på nakken af far, det er altså et hit at sidde der højt til vejrs oven på fars rygsæk.

Så nogle gange var der kort mellem pauser andre gange lidt længere, men syntes da vi fandt en rimelig rytme.

Når vi slår telt leger Karen uden for indtil vi er klar, så kommer hun ind, hun kommer i nattøj og så skal vi have mad, vi havde pose mad med og ekstra kartoffelmos til Karen hun spiste fint, så det var ikke noget problem, til frokost havde vi rugbrød og pålæg, morgen mad havregrød.

Der er gang i teltet om aftenen, hun nyder det bare så meget, det er så dejligt at se, virkeligt, og det er svært at få hende til at geare ned, men jeg prøver at sætte mig med hende og en bog og så kigger vi billeder og snakker og stille og rolig falder hun ned og til sidst sover hun. Så er der en dejlig ro i telte og vi kan hygge os og læse lidt.

På turen kom vi forbi Tappers familie, Hanne vi købte Tappe af ville gerne se os og da det ikke var en kæmpe omvej, gik vi på besøg, og sikken et hit for Karen, der var jo bare så mange vovser og det ville alle klappes, det var helt vildt og hun syntes jo hun skulle klappe og lege med dem hele tiden.

Det sjove er nu at se at Karen begynder at registrere de ting vi ser, bl.a. så hun rådyr for første gang på denne tur, vi så et og prøvede at vise hende det og så var vi så heldige at der kom to mere lige bagefter, det var et hit. Når hun leger på tæppet er hun meget interesseret i de små dyr, myrer, bille og især mariehøns, dog skal vi lige hole øje for den lille finger kan være hård mod mariehønsene, men sjovt at se hvor interesseret hun er. På turen rundt mødte vi også større dyr som f.eks. får og køer, Karen og far prøvede at komme tæt på fårene det lykkedes ikke helt, men dejligt at se at hun ikke er bange selv om dyret er støre ende hende. Køer fik hun også lov at hilse på, de store dyr skulle dog lige se hende an, men til sidst var der da en der stok mulen frem, til stor fryd for Karen og os, vi håber at hun bliver ved med at være glad for alle dyr og ikke være bange.

Det kræver lidt ekstra hensyntagen at have et barn med på vandretur men umuligt er det slet ikke, vi er klar til at tage af sted i gen om ikke så længe.

 Kirsten

 

Læs mere om selve turen her