Sove tider, julehygge plads og tid til det hele

Mange gange har jeg hørt folk med børn sige, vi kommer aldrig ud, for det passer ikke med sove tider, eller vi kommer ikke for vores barns sove tid skal overholdes osv. Og jeg synes da også det er bedst at passe sove tiderne, helt sikkert og man får da helt sikkert også det bedste resultat ud af det, men det er nu også min holdning at man godt nu og da kan omgået dette og trække den lidt eller få det til at passe så man også kan deltage i nogle sociale arrangementer.

Sidste weekend, 1. søndag i advent var der familie skovtur med min familie i Aalborg vi skulle gå kl 11:00 lige der Karen plejer at få frokost og så efterfølgende en lur, jeg tænkte meget om vi skulle af sted, hvordan det kunne lade sig gøre og sådan.

Løsningen blev at vi kørte lørdag over middag, Karen skulle gerne sove noget af de 3 timer turen derop tager ellers er det ikke sjovt for os, for hun synes ik det er sjovt at køre. Vi ville lige spise frokost før vi kørte, så klokken blev 13:00 før vi kom af sted, Karen var træt, pyldret, men det vidste vi godt, men vi prøvede at lave forskellige sjove ting med hende så hun ikke var for ked. Da vi kørte gik der ikke 5 min. før hun sov.

Søndag smurte jeg en madpakke som jeg tog med til hende, så hun kunne spise på gå turen hvis det blev nødvendigt, havde selvfølgelig babyjoggeren med, men den brugte vi først til sidste, for Karen ville gerne selv gå og det synes jeg var fint for så holdt hun sig vågen. Hun gik og hyggede sig sammen med alle.

Det sidste stykke tilbage til bilen sad hun i joggeren og fik lidt rugbrød. Vel tilbage ved bilerne var der risengrød, kaffe og div. Hjemmebagte småkager. Karen var meget træt, men når fætter og mostre fjollerede kunne de stadig få hende til at grine. 13:30 synes jeg ikke jeg ville trække den mere, vi sagde tak for i dag pakkede sammen og kørte hen og samlede Erik op der havde roet kajak, mens vi julehyggede. Igen faldt Karen i søvn i bilen meget hurtigt.

Karen blev da overtræt og pyldrede, ja, men ikke mere ende det kunne klares, og både hun og alle os andre havde nogle fine dage, så med lidt planlægning og skubben af tider kan det lade sig gøre, jeg siger ikke det skal gøres hver eller hver anden dag, jeg siger bare muligheden er der hvis man er villig til at gøre en indsats.

Kirsten

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>