Påsken 2009 kom og dermed første vandre tur for Karen, mig og Tapper (Erik er på ekspedition på Grønland). Jeg havde pakket så meget som muligt dagen før, så vi kunne komme tidligt af sted. Kl. 9:30 var babyjoggeren pakket ud i Kolding, Karen sat godt tilrette, frokost og hygge mad var pakket i joggeren og Tapper var klar, vi skulle gå af Troldbanestien ud til Dybvadsbro station og hjem af en anden natur sti.
Vejret var fantastisk sol og dejligt vejr, vi gik ca. halvanden time, så pakkede jeg tæppe og mad ud, Karen kom ud på tæppet at sidde og det var en fest, så mange nye ting, bare det at mærke græs og blade, vi skulle spise frokost og lidt fik hun da at spise men ikke meget for alle de spændende ting så var det ikke til at koncentrere sig om at spise mad. Luften er jo ikke varm endnu, så vi sad ca. 20 min. så pakkede vi sammen igen og fortsatte turen, efter 1,5 time holdt vi igen pause og igen en fest at se alle de spændende ting.
Efter 5 timer var vi tilbage ved bilen, fik pakket i bilen igen og så skulle vi til vores overnatningssted i Aller v. Christiansfeld, et rigtig hyggeligt sted hvor vi havde en lejlighed hvor vi måtte have Tapper. Vi hyggede og legede før Karen fik mad og kom i nattøj og blev puttet.
Dagen efter skulle vi igen gå i Kolding denne gang en rute i skoven, den skulle være afmærket, men det var den ikke, dog havde jeg kort som vi forsøgte at gå efter. Igen fantastisk vejr og vi gjorde som dagen før fik 1,5 time og så en pause hvor vi fik lidt at spise og hyggede, igen synes Karen det var en fest. Gik og nød naturen og så pause igen for at få lidt frokost, inden vi nærmede os bilen. Efter 3 timer var vi ved bilen igen fik pakket sammen og kørte hjem igen.
En fantastisk tur havde vi, en oplevelse at se Karen i naturen og at hun nød det var dejligt at se, vi er klar til at tage af sted igen snart.
Kirsten