Archive for the '4. 9 - 12 måneder' Category

Rød baby numse & børneeksem

Tror at alle med små børn har døjet med rød numse nu og da, også os, endda så meget at det viste sig at det var svamp, pu ha det gjorde ondt på Karen, vi var ved lægen og fik at vide vi skulle købe Brentan og behandle med det til det var væk, det gjorde vi og det hjalp, men desværre kom det hurtigt igen, så på den igen. En Veninde sagde at de var begyndt at bruge Pantothenol salve medic, så snart der var optræk til rød numse og siden de var begyndt med det var det aldrig blevet slemt. Det ville jeg da også prøve og gik på apotek, da Karen har en lille smule børneeksem og jeg har fået at vide at det skal smøres med en fed creme, for at se om det så ikke forsvinder af sig selv, spurgte jeg naturligvis efter råd til en sådan nu jeg var der. De sagde at jeg faktisk kunne bruge samme salve til børneeksemen, to fluer med et smæk. Det skal lige nævnes at vi kendte Pantothenol salve medic i forveje mod hud med sår eller solskoldning.

Jeg købte Pantothenol salven og bruger den nu mod begge dele med stor succes. Jeg er meget glad for det for jeg er imod at smøre med flere kemikalier end højest nødvendigt og især binyrebakomon især til et lille barn, så vi smøre 2 gange om dagen på eksemen og det holder det væk. 

Dejligt

Kirsten

Sutteflaske stop hvornår og hvordan

Hvornår skal man stoppe med sutteflasken og hvordan gør man, det er nok noget vi alle har tænkt over eller tænker over. Min sundhedsplejerske siger ok med flasken til et år så skulle den også gerne væk. For en måneds tid siden, da Karen var næsten 9 måneder, tænkte jeg meget over hvordan jeg skulle stoppe med flasken, Karen fik flaske til natten og nogle gange om eftermiddagen, hvis ikke hun havde drukket ret meget i løbet af dagen, så jeg tænkte tre måneder til at stoppe med den, det kan jeg da ikke. Jeg talte med min dagplejemor om det, om at vi skulle give hende mere i kop og ikke tilbyde flaske så tid, men min kloge dagplejemor, sagde hun troede ikke jeg skulle tænke så meget over det, det gik nok helt af sig selv, og hun fik ret.

I noget tid havde Karen ikke taget ret meget af aftenflasken og da hun 4 dage i træk ikke gad tage noget af den overhovedet, prøvede jeg bare at lade være at tilbyde hende den inden sove tid, tiden med sutteflasken bruger vi nu på at hygge i sofaen, stille og rolig snakker og synger, nogle gange har Karen svært ved bare at slappe af, der skal jo helst ske noget hele tiden, men jeg forsøger og slapper hun slet ikke af, går vi ind i sengen.  Så at stoppe med sutteflasken, gik nemt og smertefrit for mig, Karen valgte det jo faktisk selv.

Kirsten

Kravlgård, udvidet

Karen kravler nu og kommer vidt omkring og den alm. Størrelse kravlegård er blevet for lille, hun er i hver tilfælde ikke helt tilfreds med at være der, derfor er jeg glad for at vi købte kravlegården fra Krabbel-Hit  (købt hos Dalegro), hvor vi har mulighed for at bruge den som afskærmning, og dermed give hende mere plads. Det jeg har gjort lige nu er at bruge reol og bagvæg som en del af afskærmningen og så kravle gården som resten, se billede. Det fungere fint, Karen har dejlig plads at lege på og hun er afskærmet fra Tapper .. eller måske rettere ham fra hende, da det oftest er ham der flygter ende hende, men hun kravler jo bare efter ham igen.

Kirsten

Baby til lagersalg

 

Da der var garagesalg i friluftslageret for et par weekender siden, ville jeg da af sted og se om jeg kunne hitte noget. Der plejer at være rigtig mange mennesker, og det var der også denne gang, dog var udsalget flyttet udenfor butikken, på en spejder plads, så der var mere plads at komme omkring på. Jeg skulle have Karen med, havde taget både paraplyklapvogn og bære sele med, da jeg ikke helt kunne beslutte mig,  jeg valgte bæreselen, og det var jeg glad for, der var andre der havde klapvogne med og jeg kunne se de havde svært ved at komme omkring, det havde jeg ikke, og jeg havde begge hænder fri til at kigge og mærke og stadig god kontakt til Karen.

Kirsten

Babyjogger/Paraplyklapvogn

Vi er meget glade for vores babyjogger og ville ikke undvære den, dog har vi arvet en paraplyklapvogn og det er jeg glad for, for den er nem at have med og let at slå op hvis vi bare lige skal en lille tur et sted, så er den nemmer at slå op og have med end babyjoggeren.

Kirsten




32408df3sf