AT komme ud i naturen med barn

Som jeg har skrevet før kan vi rigtig godt lide at komme ud i naturen og bruge naturen, vi overnatter gerne ude og går lange ture og vi mener ikke at et barn er en hindring for at komme ud, det kræver måske bare lidt mere planlægning og udstyr. Men jeg må med ærgrelse indrømme at vi ikke er kommet så meget ud dette efterår/ denne vinter, det er der flere grunde til:

1. der har faktisk været mange ting, så det er ikke altid det har passet og weekender hvor vi har haft mulighed , ja der har været ikke helt været med os – ØV (mere om det senere)

2. Karen er jo efterhånden blevet 2½ år og det der med at sidde i en babyjogger i længere tid, det er ikke et hit, hun vil selv gå, hvilket jo er meget dejligt, men det går ikke så hurtigt, der skal kikkes, røres, gåes på line, hoppe på sten mm. og alt det er jo skønt. Men hvis vi skal gå en længere tur skal vi jo også fremad. Tidligere i år gjorde vi det at vi gik turen mens hun sov til middag og det fungerede rigtig fint, og det kunne vi godt gøre, men så er det at vejret spiller ind ..

3. Vejret, de weekender i efteråret hvor det passede at vi kunne komme ud, ja der pissede det ned eller blæste en orkan, og vi kan sagtens få en hel eftermiddag til at gå i et telt med at hygge og læse, men Karen har altså krudt i numsen og kan ikke sidde stille inde i et telt en hel eftermiddag, og når det pisser ned er det ikke så godt det der med at løbe ind og ud hele tiden. Så kom vinteren med frost og sne, vi voksne kan godt holde varmen og kan sige til hvornår det er koldt og varmt, det kan Karen også godt men det er nogle gange at det er når det er blevet for koldt. Med sne er der heller ikke mange stier vi kan gå med babyjoggeren.

Vi har absolut ikke opgivet at komme ud med Karen, men det skal også være på vilkår der gør at det er sjovt for os alle, at vi alle kan hygge os og nyde det. Så det kan godt være at have barn ikke er nogen hindring men jeg mener også at man skal tænke på barnet og må tilpasse sig. Vi regner med/håber på  at det bliver bedre igen, når hun bliver lidt ældre og kan gå lidt hurtigere, for ud det vil vi gerne alle sammen, de sidste dage har det været på kælkebakken :-)

Kirsten

2½ årig barn med på jagt

Sidste lørdag var der stor Zumba event i Brøndby for Zin medlemmer (zumba instruktør netværk), jeg ville gerne af sted så Karen skulle være hjemme med Erik. Så inviterede Eriks far, Erik med på jagt og Erik sagde ja, havde vist glemt han skulle have Karen, da jeg mindede ham om det, sagde han jeg tager hende da bare med i vognen.. ok ..

Fredag pakkede jeg taske til Karen, en med flyverdragt mm. en med bleer og skiftetøj, og en pose med forskellige kiks, pølsehorn, og et par små poser vingummi, så der var lidt til hende når de var af sted.

Jeg skulle MEGET tidligt af sted lørdag morgen 5:30 og Karen vågnede selvfølgelig lige inden jeg skulle ud af døren, og det viste sig at de ikke kom, til at sove mere Karen sagde nej sove mer.. så var det var op..

De havde rundstykker med de skulle starte jagten med og da Karen ikke havde spist morgenmad spiste hun 1,5 rundstykke havde så lagt bunden til at tage på jagt. De gjorde klar, Karen kom i flyverdragt og støvler og gik ud i gården, men hun kom ind igen for der var mange hunde, normalt gør hunde ikke hende noget men der var mange, så hun gik ind til Erik og bad om at komme i rygsækken, Erik havde nemlig ombestemt sig, han ville have hende på ryggen i stedet for. Hun kom og  Tapper ved siden og de tog af sted, Erik sagde det gik fint , hun brokkede sig lidt hvis ikke hun kunne se noget. Erik fortalte hende at han sagde til hvis han skulle skyde at så ville det sige bang, man han kom ikke til at skyde mens hun var med.

For Karen var det en oplevelse, hun så en hare der hoppede … hare hoppe som hun siger.

Efter et par timer skulle bedste Tove hjem og gøre maden klar og Karen kom med hende. Erik og de andre jægere kom hjem og de spiste Erik kørte hjem ved 17-tiden Karen faldt i søvn, men vågnede da de kom hjem. Så Karen sad og hyggede sig med far da jeg kom hjem 20:15 og livede lidt op igen så hun sov først 21:30 efter en god lang dag i skoven på jagt med farfar og far.

Kirsten

Ps. Har desværre ingen billede fra jagten.

Mad til barn på kajaktur/tur i det fri

Det er jo første gang vi skal være ude i det fri i længere tid med Karen, uden mulighed for at handle ind eller have “normalt mad” med til hende, så jeg var lidt spændt på hvordan hun ville tage det. Hun skulle selvfølgelig så vidt som muligt have det samme som os, for ikke at slæbe for meget med, dag var jeg i tvivl om, om travel lunchen ville ære for krydret eller for anderledes smag for hende, derfor tog jeg godt med kartoffelmos pulver med.

Karens mad bestod af:

Morgenmad:  havregryn, cornflakes, brandflakes, havrefras blandet sammen tør mælk og vand (som der hjemme) nogle gange en knækbrød med smør.

Formiddag:      kiks (kanelknækbrød havde jeg taget en hel pakke med for de plejer at glide ned men nej ikke når der var marie kiks.

Middag:            de første dage dåserugbrød med leverpostej, ost, spegepølse eller smør (mere om det senere)

Eftermiddag:   Kiks, knækbrød, lidt slik, tørret frugt 

Aften:                de første dage det samme som morgenmad, herefter blev det tit til en ordentlig portion kartoffelmos. Hun ville ikke smage travle lunchen.

I løbet af dagen drag Karen vand, nu og da også et glas mælk (skummemælkspulver) men mest vand, som vi tog direkte fra søerne, smagte fint. 

Når man er på tur bliver maden ofte lidt triviel så det var skønt da Erik fangede en fisk vi kunne spise men Karen havde absolut ikke lyst til at smage den. Vi havde købt en gang pølser også som vi lavede sammen med snog brød over bål, Karen synes det var sjovt og spændende det der med over bål, men om hun ville spise dem nej nej hun skulle have kartoffelmos. 

Karen og Erik fik et flip med at spise kiks og knækbrød med smør, til sidst var det det Karen bad om når hun skulle have med, de to spiste 500 g. smør på de 9 dage vi var ud ok jeg fik måse også en enkelt eller to knækbrød med smør. Dog fik Karen ikke altid lov at få det, først når hun havde spist noget andet – jeg ved godt hun kun er et barn og der ikke sker noget nogle dage, men anoreksien sidder så dybt i mig at man bare ikke spiser kiks med smør i tide og utide …. Så jeg skulle tage mig selv i at sige det er ferie, så spiser man anderledes og det er ok… og det var det jo også. Hjemme igen kan hun stadig godt bede om en kiks med smør og det får hun da også :-)

Kirsten

På tur med barn i bærerygsæk

 

 Vi er rigtig glade for vores babyjogger INGEN tvivl om det, men nogle gange er det rart med noget der ikke skal pakkes så meget ud, og nogle steder er det lettere at gå med hende i rygsæk. Endvidere er hun nu også blevet så stor at hun ikke altid synes det er sjovt at sidde i babyjoggeren og det er ikke altid hun kan gå (trafik, meget ujævnt, kuperet ), og det er åbenbart noget andet for hende at sidde i rygsækken, måske også fordi far nogle gange laver nogle sjove hop.

 Forrige weekend gik vi tur ved Strib ved Middelfart, vi gik en rute der gik langs stranden og i lerjord, der kunne vi ikke køre med babyjogger og havde derfor Karen i rygsæk og det gik rigtig fint hun hyggede sig. Jeg fik hjertet i halsen et par gange for vi skulle nogle steder kante os mellem nedfaldne træer, det betød at Erik måtte dukke sig og dermed Vendte Karen jo næsten på hoved (i min verden :-)) men tøsen hun hylede bare af grin og ville mere af de for moren farlige ting, men hun er jo også godt spændt fast.

Vi holdt en pause og der kom hun op af rygsækken og fik lov at gå lidt bagefter, og så op igen det sidste stykke. Vi synes rygsækken er et godt supplement, til små hurtige ture hvor vi ikke gider pakke ned og ud.

Kirsten

Ud i det fri med barn

 

Vi kan godt lige at komme ud, det behøver ikke være langt væk, men bare ud at være i naturen. Derfor vil vi naturligvis gerne at Karen også bliver glad for det, da hun var lille var det nemt, hun sad/lå jo bare i sin babyjogger og var tilfreds med det, men nu hvor hun kan gå og komme omkring, finder hun sig ikke i bare at sidde i joggeren, og der skal hun naturligvis heller ikke side en hel dag, derfor består øvelsen for os i at finde nogle metoder vi alle kan affinde og hygge os med, vi må prøve os lidt frem.

Sidste weekend havde vi sat af til tur i det fri, da der er så meget de næste weeekender, vi gad ikke køre så langt, og ville først af sted lørdag formiddag så vi kunne nå at træne og også først pakke lørdag. Vi valgte at tage til Odense ved Korup, et dejligt grønt område, vi kom lidt sent af sted, Karen var blevet træt faldt i søvn i bilen ikke godt, brokkede sig lidt over at komme i joggeren men det gik da, efter en times tid faldt hun da også i søvn. Vi spiste frokost i bilen inden turen startede og havde så snack med til os alle. Da turen var færdig sov Karen stadig, men uden brok kom hun i bilen og vi kørte til en dejlig plads med bålplads hvor vi skulle overnatte. Erik tændte bål og fik slået telt op, mens vi hentede ting i bilen, så blev der hygget med kaffe, the, vand, frugt og kage omkring bålet, Karen hyggede sig, men syntes ikke om osen og røgen….

Efter  1,5 – 2 timer gik vi i teltet, Karen fik nattøj på og tumlede rundt som hun plejer, at holde varmen er ikke noget problem, under sit nattøj har hun strømpebukser, oven over en strikketrøje og en flee dragt og hue, og vi har brænder i teltet. Fik aftensmad, hun spiser altid rigtig meget når vi er i telt, ved 20-tiden sov hun.

Normalt sover hun rigtig godt når vi er ude, men denne her gang vågnede hun ofte men vi fik da sovet, og tror kl. var 6:30 da hun mente nu er det tid, Erik fik gang i 2 brændere så vi kunne få noget varme i teltet, der var nemlig pænt koldt, men hurtig blev der varme Karen fik en KÆMPE portion havergrød og derefter tøj på i et dejlig lunt telt. Mens jeg pakkede sammen indenfor og selv fik tøj på kom Karen ud til Erik og de fik tændt  bål for at give lidt varme og for hygges skyld, og vi fik pakket sammen.

Herefter kørte vi til Langsø og gik søen rundt og så hjem, en lille tur på ca. 1 døgn der var en god oplevelse for os alle, så vi glæder os til at komme af sted igen

Kirsten