AT komme ud i naturen med barn

Som jeg har skrevet før kan vi rigtig godt lide at komme ud i naturen og bruge naturen, vi overnatter gerne ude og går lange ture og vi mener ikke at et barn er en hindring for at komme ud, det kræver måske bare lidt mere planlægning og udstyr. Men jeg må med ærgrelse indrømme at vi ikke er kommet så meget ud dette efterår/ denne vinter, det er der flere grunde til:

1. der har faktisk været mange ting, så det er ikke altid det har passet og weekender hvor vi har haft mulighed , ja der har været ikke helt været med os – ØV (mere om det senere)

2. Karen er jo efterhånden blevet 2½ år og det der med at sidde i en babyjogger i længere tid, det er ikke et hit, hun vil selv gå, hvilket jo er meget dejligt, men det går ikke så hurtigt, der skal kikkes, røres, gåes på line, hoppe på sten mm. og alt det er jo skønt. Men hvis vi skal gå en længere tur skal vi jo også fremad. Tidligere i år gjorde vi det at vi gik turen mens hun sov til middag og det fungerede rigtig fint, og det kunne vi godt gøre, men så er det at vejret spiller ind ..

3. Vejret, de weekender i efteråret hvor det passede at vi kunne komme ud, ja der pissede det ned eller blæste en orkan, og vi kan sagtens få en hel eftermiddag til at gå i et telt med at hygge og læse, men Karen har altså krudt i numsen og kan ikke sidde stille inde i et telt en hel eftermiddag, og når det pisser ned er det ikke så godt det der med at løbe ind og ud hele tiden. Så kom vinteren med frost og sne, vi voksne kan godt holde varmen og kan sige til hvornår det er koldt og varmt, det kan Karen også godt men det er nogle gange at det er når det er blevet for koldt. Med sne er der heller ikke mange stier vi kan gå med babyjoggeren.

Vi har absolut ikke opgivet at komme ud med Karen, men det skal også være på vilkår der gør at det er sjovt for os alle, at vi alle kan hygge os og nyde det. Så det kan godt være at have barn ikke er nogen hindring men jeg mener også at man skal tænke på barnet og må tilpasse sig. Vi regner med/håber på  at det bliver bedre igen, når hun bliver lidt ældre og kan gå lidt hurtigere, for ud det vil vi gerne alle sammen, de sidste dage har det været på kælkebakken :-)

Kirsten

Alene i telt med baby / barn

Alene i telt med baby Så var tiden kommet til den første telt tur alene for Karen og mor, Erik var på Grønland og jeg tænkte nu skal det være, jeg har altid sagt til Erik at jeg ville lære at bruge gassen og alt det andet, så jeg kunne tager af sted når han var på længere ture, så de sidste gange har jeg forsøgt mig med madlavningen mm.

 

Lørdag morgen pakkede jeg bilen, pu ha meget at huske og gøre, når man er alene om det og det er første gang, vi kom af sted i fin tid og kørte til Kolding. Først gik vi en tur 4-5 timer, dejligt vejr og skønne omgivelser, vi havde madpakker med som vi spiste i skoven, dejligt og Karen deler gerne sin frokost med Tapper, så vi hyggede. Efter frokost synes Karen hun havde siddet længe nok i joggeren, hun var igen faldet i søvn om formiddagen. Så hun måtte i regntøjet og op at gå, det kunne hun sagtens da vi gik i skoven på en god bred sti og der var ikke ret mange andre mennesker, så hun gik frit, og jeg med joggeren og Tapper, det går ikke så hurtigt når hun selv vil gå, for det første er hendes skridt jo ikke så lange og så tager det tid når man lige skal røre og mærke alle blomsterne man kommer forbi og lige skal samle en gren eller sten op og studere disse, men det skal der jo være tid til …Som hendes far plejer at sige ”husk at nyde naturen og kigge jer omkring”    

Vel tilbage til bilen, skulle vi finde vores overnatningssted, jeg havde fundet to steder i forvejen, kørte til det jeg mente var bedst, kunne dog ikke lige finde det, men der var to som var kendte og de vidste hvor det var men sagde jeg ikke kunne køre direkte dertil der ville være et stykke at gå … ØV  Men det andet sted kendte de også sagde det var nemt at finde, og der skulle jeg bare gå 50 meter, så det blev der, vi satte os i bilen igen, det var ved at være sent, aftensmad tid for Karen så hun var lidt utilfreds, men hun fik en pære og så gik det også. Vi fandt pladsen en noget åben plads lige ned til vandet, men ikke noget at gøre ved, jeg fil alle tingene Karen og Tapper derned og skulle have telt sat op, det gik fint, bedre end jeg havde turdet håbe på .. FEDT ..

 

Da alt var inde i teltet, Tapper havde fået kødben og vand, skulle Karen i nattøj og have mad og leges med, det gik fint, vi fik kogt vand uden de store problemer og fik spist. Tapper gav lyd nogle gange, da der var fiskere, og åbenbart også et yndet gåtur sted, så blev der ro og det var ved at være mørkt. Pludselig kan jeg høre Tapper gø helt vildt og så kan jeg høre ham et stykke væk, UNDERLIGT for han er bundet i stål vejre som han plejer, mig i sko og ud og kigge, så står Tapper et stykke væk under et træ  og gør en Kat .. mig fat i Tapper, det er selve spændet i viren der er sprunget, ÆV .. heldigvis har vi nogle store kabin  ringe i hans taske så jeg fik ham tøjret igen, men katten blev jo i træet, så Tapper blev ved med at gø, så flere gange måtte jeg ud og smide sten efter katten for at få den ned, uden held, til sidst måtte jeg simpelthen tvinge Tapper ind i teltet hos os i 30 min. så den stakkels kat kunne komme ned og væk, så mens jeg skulle få Karen til at sove, lå jeg og holdt Tapper i teltet, herefter var der ro, både for Tapper og Karen.

 

Så var der godt nok også stille i teltet, jeg fik en kop kaffe sad med min bog, men tankerne ja de gik til Erik på Grønland, savnede at have ham ved min side… det var skønt at være af sted ja, men noget stille og ville ønske han var med os, så vi kunne hygge og snakke som vi havde gjort weekenden før, da vi alle var af sted.

 

Jeg fik sovet lidt også, Karen vågnede nogle gange, når hun kunne høre regnen, men vi fik da sovet. Om morgenen var der igen travlt i teltet, for når Karen vågner i teltet er hun bare sulten, så mad til hende, hende skifte, så mig selv mad og i tøj, og så skulle det hele pakkes sammen og samtidig skulle Karen jo også gerne underholdes lidt. 

 

Vi fik det hele pakket sammen og kunne køre hjem igen, en dejlig tur dog med afsavnet af Eriks tilstedeværelse. For at det ik skal være løgn, kunne jeg ik finde nøglen til huset, da jeg kom hjem, var ikke der hvor jeg plejer at ligge den i bilen, så måtte ind gennem hundelemmen.. Hjemme igen skulle det hele pakkes ud, igen mange ting når man er alene, men man kan jo hvad man vil og det gik jo fint.

 

Kirsten

 

 

Baby/barn holder varmen i telt efterår/vinter

 

Vi elsker jo at tage ud i naturen og meget gerne med en overnatning, vi hører mange kommentarer om det kan i ikke tænk nu på Karen det er alt for koldt, pas nu på hende, det er alt for koldt. Men  det er jo et spørgsmål om at hun kommer i det rigtige tøj, så er det jo ikke et problem, de sidste to gange vi har været af sted, har der været temmelig koldt om aftenen/natten, men det  har vi fundet en fin løsning på synes vi.

Når hun er kommet i nattøjet, før hun en dejlig varm fleedragt ovenover, denne sover hun også i da hun tit sparker dynen af.

Karen seng i Teltet består nu af: et ligget underlag, der er lagt dobbelt, en sove pose lagt dobbelt, et lammeskind, så ligger Karen i sin fleedragt og så dynen oven over, og jeg kan garantere jer hun ikke fryser, det eneste er hænderne der kan blive lidt kolde, da hun ik gider holde dem under dynen, men så varmer jeg dem nu og da.

Så der er bare om at komme ud i naturen selv om man har små, der er ingen undskyldninger :-)

Kirsten

Vandre ferie med baby / barn

 

Så var tiden komme til en lille sen sommerferie for os, turen skulle gå til Ærø som vi ville gå rundt, vi regnede med 3 overnatninger i telt. Bilen blev pakket og vi kørte til Svendborg for at komme med færgen, vi pakkede hurtigt over i babyjogger da vi ikke skulle have bilen med. Da vi kom til Ærø fik vi pakket om, vi havde begge rygsæk på og en del blev pakket i babyjoggeren så der var læs på …  joggeren havde vi :

Telt, en termokande, tæppe til Karen til at lege på i pauser, karens dyne, regntøj til os alle, snack, mad lidt legetøj og selvfølgelig Karen der var læs på, men den kørte stadig upåklageligt.

Vi fik startet vores tur og Karen startede med at tage en middagslur, og så gik det ellers derud af. Da hun vågnede holdt vi pause for at hun kunne komme lidt op og lege og få noget mad.

Vi havde regnet med at holde lange formiddags pause og gå når Karen sov, men Karen ville det lidt anderledes, det endte alle dage med at hun tog en formiddags lur og så sov hun først igen sent sent eftermiddag og en dag ikke før det var godnat. Når hun blev for træt af at sidde i joggeren blev der holdt pause eller hun kom op på nakken af far, det er altså et hit at sidde der højt til vejrs oven på fars rygsæk.

Så nogle gange var der kort mellem pauser andre gange lidt længere, men syntes da vi fandt en rimelig rytme.

Når vi slår telt leger Karen uden for indtil vi er klar, så kommer hun ind, hun kommer i nattøj og så skal vi have mad, vi havde pose mad med og ekstra kartoffelmos til Karen hun spiste fint, så det var ikke noget problem, til frokost havde vi rugbrød og pålæg, morgen mad havregrød.

Der er gang i teltet om aftenen, hun nyder det bare så meget, det er så dejligt at se, virkeligt, og det er svært at få hende til at geare ned, men jeg prøver at sætte mig med hende og en bog og så kigger vi billeder og snakker og stille og rolig falder hun ned og til sidst sover hun. Så er der en dejlig ro i telte og vi kan hygge os og læse lidt.

På turen kom vi forbi Tappers familie, Hanne vi købte Tappe af ville gerne se os og da det ikke var en kæmpe omvej, gik vi på besøg, og sikken et hit for Karen, der var jo bare så mange vovser og det ville alle klappes, det var helt vildt og hun syntes jo hun skulle klappe og lege med dem hele tiden.

Det sjove er nu at se at Karen begynder at registrere de ting vi ser, bl.a. så hun rådyr for første gang på denne tur, vi så et og prøvede at vise hende det og så var vi så heldige at der kom to mere lige bagefter, det var et hit. Når hun leger på tæppet er hun meget interesseret i de små dyr, myrer, bille og især mariehøns, dog skal vi lige hole øje for den lille finger kan være hård mod mariehønsene, men sjovt at se hvor interesseret hun er. På turen rundt mødte vi også større dyr som f.eks. får og køer, Karen og far prøvede at komme tæt på fårene det lykkedes ikke helt, men dejligt at se at hun ikke er bange selv om dyret er støre ende hende. Køer fik hun også lov at hilse på, de store dyr skulle dog lige se hende an, men til sidst var der da en der stok mulen frem, til stor fryd for Karen og os, vi håber at hun bliver ved med at være glad for alle dyr og ikke være bange.

Det kræver lidt ekstra hensyntagen at have et barn med på vandretur men umuligt er det slet ikke, vi er klar til at tage af sted i gen om ikke så længe.

 Kirsten

 

Læs mere om selve turen her

På tur med barn ..

Weekenden stod igen på en lille vandre tur for os, turen denne gang gik til Langeland, hvor vi havde en enkelt overnatning i telt. Vi holder meget af at komme ud og håber også Karen bliver glad for det. (læs evt. mere om selve turen http://komud.dk/nord-langeland/ )

Turen startede lørdag eftermiddag, da jeg lige skulle arbejde før vi kunne komme af sted.  Vi gik en tur i Rudkøbing og kørte så til Mørkeskov hvor vi slog teltet op, mens vi gjorde det fik Karen regntøj på så hun kunne kravle rundt i skoven på opdagelse. Da vi kom i teltet skulle der skiftes tøj på Karen til nattøj, vi skulle spise og hygge, som altid havde Karen krudt i R…. hun jorde rundt i teltet og os, uanset om vi spiser eller læser, som om hun tænker, jubbiiiii de sidder i min højde det betyder LEGE.. hun morer sig. Hun har fuld fart på og sove … tænker hun ikke på, men det gør jeg, for selv at lige at få lov at sidde stille og nyde stilheden .. kl. 21.00 sov hun. Vi har ingen sovepose købt til hende endnu, vi har et ekstra underlag med,  som vi bøjer, herpå ligger vi en sovepose som Karen ligges oven på og så hendes dyne.

Søndag op da Karen mente det var tid, lidt i syv, morgen mad, pakke sammen igen, Karen ud så kun kunne kravle på opdagelse mens vi pakkede sammen. Og så ud at vandre igen, en fin tur, meget smuk.  Vi har altid kiks, knækbrød og lidt frugt med til turen, og vand selvfølgelig, Karen har sin egen lille drikke dunk som hun synes er meget sjov at drikke af. Over middag var turen slut og vi fandt noget frokost og kørte hjem over.

Udfordringen for os ligger i at finde en rytme at vandre på hvor vi også tager hensyn til Karen, hun gider ikke sidde i en vogn hele dagen, vi skal af sted igen næste uge 4 dage, vores tanke er at gå et par timer om morgenen, holde et langt hvil hvor Karen kan lege og få brugt noget krudt, så gå lidt igen, så en frokost pause mad og leg og så gå et langt stræk mens Karen sover til middag, så igen en langt hvil hvor hun igen kan lege og få noget frugt, gå lidt og så slå lejer. Om det fungere ved vi ikke endnu, men det er vores tanke lige nu.. skal nok vende tilbage med hvordan det gik.

 Kirsten

Vandretur med baby – Munkebostien

Så blev det tid til Karens første korte vandretur, vi havde set der var en ny sti i Munkebo 20 km. Den ville vi gerne gå, så en søndag morgen pakkede vi sammen til at drage af sted. Vi tænkte selvfølgelig på hvad vi ville få brug for til Karen, der skulle være mulighed for at skifte hende og få mad, vejret var ikke det bedste køligt blæst og de lovede regn. Derfor pakkede vi et regnslag med så vi kunne lave noget læ til når hun skulle skiftes og have mad, eller hun kunne sidde i babyjoggeren og få mad.

Vi regnede med at turen ville tage 5-6 timer, så Karen fik mad lige inden vi kørte så skulle vi kun have med til et måltid, vi tog en flaske med, vi varmede den til den temperatur Karen den nu skal have, for at holde den varm kom vi den i en termokande (der har stor hul) kogende vand omring og låg på. Den holdt sig varm, faktisk blev mælken noget varmere så ved vi det til en anden gang.

Karen kom vi i flyverdragt, ekstra hue og sokker i moskus uld for at være sikker på at hun kunne holde varmen, det ville jo blive en noget længere tur end vanligt og så dynen pakket godt omkring hende, en bamse med hvis nu hun skulle blive lidt træt af bare at sidde og kigge.

Vores ting og mad blev pakket i tasken på babyjoggeren, så vi var fri for at gå med rygsæk.

Vi kom af sted i fint vejr, Karen sad og kiggede og nød turen den første times tid, så faldt hun i søvn og så sov han faktisk til vi var ved bilen igen, så ikke noget problem at have hende med. Turen tog ikke så lang tid som vi troede kun ca. 4 timer, så da der kun var en kort tur hjem og Karen ikke gav lyd af at være sulten kørte vi hjem så blev hun skiftet og fik mad da vi kom hjem.

Så en dejlig tur og ikke noget problem at have baby med.

Kirsten