Kategoriarkiv: Graviditet

Gravid og sommerferie

Udgivet den af
Svar

 

På grund af graviditeten, mente vi ikke det var klogt at rejse langt væk, da det jo var ved at være begrænset hvad jeg kunne gå af gangen, så vi besluttede os at køre til Thyborøn og så lave små stop med vandre ture, dette hele vejen fra Thyborøn til Esbjerg, overnatning var på primitive teltpladser.

Vi tog de vandreture der er angivet i Politikens Vandre ture i Danmark.

Vi fik vi vandret en del, den længste tur var på 3 timer og der var jeg træt, men de der 1,5 til 2 timer det gik fint. En dag måtte vi dog stoppe til middag pga. varmen, hverken os eller hunden kunne holde til at gå i den hede, så vi slog lejer, gik tidligt i seng og tog turen tidligt morgen, tidligt dvs. vi stod op kl. 4 og vandrede kl. 5 og det var fantastisk, vi vandrede mens det hele vågnede og tågen lettede, det var så godt.

Turen sluttede med et smut i Esbjerg og så hjem igen.

Det skal lige siges, det med at vandre og sove i telt, shelter ikke er noget problem med mave på, jeg blev lidt øm i lænden, men det blev jeg også hjemme i min egen seng, så det ser jeg ikke som noget problem. Bare det at vi fik vandret, holdt gode pauser med tid til at læse og slappe af og bare nyde at have ferie var SKØNT.

Kirsten

Graviditet og vand i hænder & fødder

Udgivet den af
Svar

Heldigvis slap jeg for at få meget vand i kroppen, men i de varme perioder vi havde her i sommer kunne det dog ikke hel undgås.

Jeg var dog så heldig at det kun var hænder og fødder det gik ud over, men man bliver altså noget overrasket når man vil tage sine vandre støvler på, hvor man normalt har 2 på strømper på og vil tage dem på med kun et par og så ikke kan få dem på….

Så jeg måtte nøjes med et par tynde strømper ellers klemte de for meget.

Vand i hænderne kom som regel når jeg gik tur med hunden om eftermiddagen, men kunne holde det på et minimum ved bøje strække fignerne. 

Mht. sko sidst i graviditeten kunne jeg faktisk kun gå i mine vandre sko, løbesko og et par sandaler, resten var blevet for små, så nu må jeg pænt vente til at vandet er væk fra kroppe, så jeg igen kan passe mine sko.

Kirsten

Anoreksi – Vægt under graviditet

Udgivet den af
Svar

Grundet min fortid med anoreksi, er jeg nok en smugle mere hysterisk ang. min krop og vægt end andre, jeg har lært at jeg ikke skal vide hvad jeg vejer, af den grund ejer jeg ikke en badevægt. Erik havde en, den første tid vi boede sammen, var den gemt væk for mig, senere har vi haft vægten til at stå fremme, men jeg har holdt mig fra den..

Selvfølgelig skal man holde øje med vægten under graviditet, jeg sagde til alle, at jeg ikke ville vide min vægt, og de fik min forklaring og det var ok, de skrev det i min vandre journal, som jeg aldrig selv kiggede i, det var kun Erik. For at følge vægten, vejede Erik mig nu og da, dette foregik ved at at jeg gik på vægten med ryggen til tal, så tjekkede han og skrev i vandre journalen.

Da jeg begyndte at bule ud, var det ikke sjovt, i sær i starten hvor jeg bare så fed ud, heldigvis, var jeg ikke en af dem der tog vildt meget på og bulede ud med det samme, tværtimod, mange sagde at der gik længe før man kunne se det på mig, mødte en bekendt der var lige så langt som mig, men hun var dog over dobbelt så stor.

Endvidere var jeg så heldig at det hele satte sig på maven, lige midt på maven, så det var skønt, her sidst i graviditeten, er den ved at blive kugle rund, men sidder heldigvis stadig som en bold.

Kirsten

Graviditetsubehag

Udgivet den af
1

 

Som tidligere skrevet havde jeg det meget dårligt, prøvede alle de råd jeg kunne komme i nærheden af, vil her lige nævne dem:

  •  Marie kiks, havde dem sågar med i seng, for at spise dem inden jeg stod op, hjalp ikke rigtig
  •  Vand med i sengen for at få noget at drikke i løbet af natten og inden jeg stod op, hjalp lidt nogle gange.
  • Urtebolcher, hjalp ikke
  • Fik noget fint chokolade af en veninde, købt i en helsebutik, det var med ingefær, hvis jeg ikke havde det dårligt fik jeg det, da af den lille bid jeg tog.
  • Lakrids, piratos, de hjalp lige i starten, men synes så virkningen forsvandt
  • Tørre cornflakes, YES, det kunne lige tage det værste af det, skønt med et brugbart råd, fik det af en scannings sygeplejerske.
  • Cacaomælk med isterninger, normalt drikker jeg meget matilde kakaomælk, men ikke under graviditetens første måneder, men jeg måtte da prøve da jeg hørte det skulle hjælpe, det gjorde det dog ikke, det voksede simpelthen bare i min mund.
  • Akupunktur, var noget af det første jeg prøvede, det hjalp første gange men de næste to gange ikke, så det droppede jeg igen.

Håber du kan bruge et eller flere af disse råd, håber du vil bidrage med dine erfaringer omkring kvalme og anden ubehav i forbindelse med graviditet. På forhånd tak.

Kirsten

Gravid og træning

Udgivet den af
Svar

Da jeg går meget op i at træne og holde kroppen i gang, var det for mig naturligt at dette skulle fortsætte, under graviditeten, så lang tid som overhovedet muligt. De første måneder var det meget svært at holde dette løfte til mig selv, da jeg var meget dårlig af kvalme, svimmelhed mm. men takket været en fantastisk kæreste, der pressede mig til ca. 30 min. de dage jeg havde det godt, holdt jeg træningen i gang.

Efter ca. 3 måneder blev det bedre med kvalme og svimmelhed, så var der bare den enorme træthed, der skulle overvindes, men når jeg har bestemt at jeg vil træne gør jeg det heldigvis, så jeg fortsatte, med styrketræning, løb og lidt spinning på cyklen derhjemme.

Da jeg har undervist i aerobic & spinning gennem en del år, vidste jeg noget om hvad jeg måtte og ikke måtte og spurgte ellers for hos læge og jordemoder. 

Endvidere lyttede jeg til min krop, var den meget træt en dag, fik den en lille omgang eller en ekstra fridag.

Flere har sagt pas nu på, slap nu lidt af med den træning, men jeg har haft det godt med det, træning har jo gennem mange  år været en del af mit liv, og så længe lægen og jordmorder ikke sagde noget, kunne jeg ikke se noget forkert i det. Tværtimod har de faktisk synes det er godt gået at blive ved og har sagt at jeg bare skal holde på så lang tid som muligt.

Så igen handler det om at gøre det man selv synes er rigtigt og det man har det godt med.

Forholdsreglerne er ikke at lave noget du ikke har lavet før du blev gravid, ellers trænede jeg efter nedenstående:

Gravid og spinning

Udgivet den af
Svar

Man kan sagtens køre spinding med mave på, i starten uden problemer. Da maven begyndte at vokse satte jeg  gradvis styret højere og højere op og til sidste sad jeg uden at bruge styret. I begyndelse af graviditeten var det kun konditionen der var et problem, kunne godt køre med lidt belastning, men mod slutningen blev det for meget så til sidste jullerede bare lidt af sted.

Gravid og løb

Udgivet den af
Svar

Løb, det du kan holde til, hold små pauser, lav ikke forbedringer dvs. løb ikke hurtigere eller længere end vanligvis. Mine løbe ture blev kortere eller med flere pauser, det passede fint at have hunden med.

Endvidere løb jeg med et elastikbind rundt om maven, det synes jeg var godt, det holdt maven i ro så den ikke hoppede så meget.

Jeg løb min sidste lille tur 2 dage før jeg fødte.

Gravid og styrketrning

Udgivet den af
Svar

Styrketræning, ikke for tunge vægte, lave øvelser siddende, mavebøjninger kun træn de skrå.
Styrketrænede sidste gang 2 dage før jeg fødte.

Endvidere lyttede jeg til min krop, var den meget træt en dag, fik den en lille omgang eller en ekstra fridag. 

Flere har sagt pas nu på, slap nu lidt af med den træning, men jeg har haft det godt med det, træning har jo gennem mange  år været en del af mit liv, og så længe lægen og jordmorder ikke sagde noget, kunne jeg ikke se noget forkert i det. Tværtimod har de faktisk synes det er godt gået at blive ved og har sagt at jeg bare skal holde på så lang tid som muligt.

Så igen handler det om at gøre det man selv synes er rigtigt og det man har det godt med.

Kirsten

Gravid bør & gør

Udgivet den af
Svar

Under graviditeten har jeg, som mange andre, gjort mig mange tanker om hvordan jeg vil gøre ting, hvad jeg vil have at forskelligt udstyr, det der har såret mig mest, er at mine nærmeste har stillet spørgsmål ved stort set alt, jeg har sagt jeg ville gøre….

Jeg ved da godt at det hele er sagt i en god mening og for at hjælpe, men når INTET af det man fortæller er godt nok, så bliver man da fortvivlet …

Bare noget så simpelt som en pusle taske, vi har fra starten snakket om at vi ville have en god rygsæk, den er praktisk, du kan have den på ryggen, barnet i den ene arm og hunden med i den anden. Samt Erik vil ikke være flov over at gå med dem.

ER i nu sikker på det er smart og godt nok….

Hvorfor ikke bare sige, fint hvis det er det i ønsker..

En anden ting der har pisset mig TOTAL af er, du kommer nok på andre tanker, eller det ændre du nok mening om når du står i det …… JA det kommer da til at ske, det ved jeg, men hvorfor skal folk kommentere det, jeg har da ikke kommenteret, det de har gjort da de fik børn, jeg har måske ikke altid synes det var de smarteste valg de gjorde, men har dog accepteret deres holdninger uden at kommentere dem.

Jeg tror at det vigtigste er at man gør det man selv synes er rigtig og det man selv kan stå inde for, så må folk acceptere det, vi er alle forskellige og gør ting på forskellige måder, men der skal da være plads til os alle ..

Kirsten