Hvornår og hvordan starter man træning op efter en fødsel, ja der er mange bud og budene er forskellig afhængig af hvem man spørger, de fleste siger dog vent, jeg var så heldig at der på Odense Sygehus kom en fyseterapeut og skulle snakke om det og jeg var den eneste der mødte op så jeg kunne få svar på alle mine spørgsmål. Jeg skulle lytte til min krop, så kunne jeg starte med styrketræning stille og roligt rimelig tidligt, løb igen lyt til kroppen hun ville sige 5-6 uger.
Jeg startede med træning af bækkenbund, let mave og let styrketræning med elastikker efter ca. 1 uge.
Spinning cyklen kom i brug efter ca. 10 dage, de første gange kun 5-10 min. stående, da jeg pga. sting ikke kunne sidde ned, efterhånden op på de 20 min. stille og roligt. Efter 4 uger kunne jeg sidde ned og så er det jo bare at cykle det man lige gider.
Jeg løb første gang efter 4 uger, en lille tur på 10 min. med babyjogger, jeg spændte godt op mens jeg løb, og mærkede godt efter om jeg kunne mærke at bækkenbund hoppede, det kunne jeg ikke faktisk kunne ikke mærke forskel fra før fødsel, andet end at kondien ikke var helt i top. Jeg fortsatte med de 10 min. Nogle gange inden jeg byggede på. Ellers tog jog hunden med så løb vi længere tid med indlagte snuse pauser. Stille og roligt øgede jeg tid. Da Erik var hjemme igen fra Grønland fik jeg nogle ture alene, pludselig hårdt at løbe uden pauser og i højt tempo (uden jogger).
Styrketræning med vægt startede jeg ligeledes op på 4 uger efter fødsel, lavede stadig mange øvelser siddende, og træner ALTID bækkenbund i trænings passet også. Øvelser jeg laver stående, er jeg meget påpasselig med igen at spænde op i underliv.
Det er med at lytte til sin krop og så bare komme igang så snart man selv synes man er klar til det, eller lidt før
God Træning
Kirsten
Nye kommentarer