Jeg havde taget fri mandag d. 29 august for at tage i Børnehaven og fejre Karen.
Som jeg tidligere har skrevet om, havde jeg store betænkligheder om hvad vi skulle have med i børnehaven ( Fødselsdag i børnehaven)
Vi havde pandekager mm. med. Vi var der oppe ved 9 tiden og hyggede os, ved 9:30 tiden, begyndte vi at gøre klar til at fejre Karen, vi dækkede bord, varmede pandekager, der kom flag og lys på bordet. Der kom 3 lys på bordet og blev sunget fødselsdagssagn.
Børnene guffede pandekagerne i sig, tror de fleste spiste 2-3 stykker.
Så skulle Karen have sin gave, gaven var en bog med tegninger fra alle børnene og pædagogerne, mens der blev spist færdig, viste en af pædagogerne alle tegningerne for os alle og fortalte hvem der havde tegnet, det synes jeg var meget flot gjort.
Herefter delte Karen popcorn armbånd ud til børnene, det var et hit J og hun var stolt at hun delte ud, der kom selvfølgelig også en skål på bordet.
Herefter var det tur til rundkredsen, som Karen i anledning af hendes fødselsdag skulle holde, dvs. hun vælger hvilke sange der skal synges, tror vi sang en 4-5 stykker, det var meget hyggeligt. Herefter var det tid til at komme ud og få noget frisk luft.
Synes de har en god måde at holde fødselsdagen på, de gør noget ud af det, og fødselaren får lov at være med til det hele. Er sikker på at Karen havde en skøn dag, og jeg hyggede mig med at være med og se det hele.
Kirsten