Vi var noget spændte på hvad Tapper ville sige til Karen, Erik havde haft et håndklæde med på syghuset som vi havde bugt og derefter lagt til Karen så Tapper kendte duften inden vi kom hjem.
Tapper var meget nysgerrig, og vi fik satte Karen i Auto stol og Tapper fik lov at hilse.
Han lærte hurtigt at hvis han hoppede op fik han ikke lov at hilse, man sad han pænt fik han lov.
Så mange gange i løbet af de første dag blev der hilst.
Når Karen om natten lavede lyde, var Tapper der straks for at se om noget var galt.
Lå under min stol de første dage når jeg ammede.
Når vi kommer hjem fra køre tur hvor han ikke har været med, er vi ikke længere de første der skal hilses på. Han spurter ud til bilen, sætter sige uden for den dør karen plejer at være ved og så skal der siges velkommen hjem.
Sætter Karen i et skrig, kommer han også straks og ser om der er nogen der gør hunde ondt, og fremmede mennesker så passer han ekstra meget på hende. Man kan vist roligt sige der passes godt på Karen.
Kirsten
