Baby med til bryllup

Da Karen var en måned gammel var vi inviteret til bryllup med baby.

Erik var på Grønland, så Karen og jeg tog alene af sted, jeg valgte ikke at have Karen med i kirke, mens jeg var i kirke, var hun hos min mor og far. Bedste skulle så gøre hende klar mens jeg var i kirke.

Karen havde jeg med i babyjogger, så var det nemt at have hende lige ved mig og hun opførte sig eksemplarisk, hun sov stort set fra hele brylluppet. Ikke en gang de beundrende blikke, ord og dem der simpelthen måtte røre tog hun sig af. 

Karen ville dog havde brudevalsen med, så der vågnede hun, med et vræl lige da trompeten startede, vi så lige valsen så skulle Karen have mad og vi kunne tage hjem fra et godt bryllup bagefter.

Hund og barn

 

 

Det der bekymre mig mest er nok hvad vores hund Tapper (3 åring Karelsk bjørnehund) siger til at blive “storebror” – håber det løser sig selv, men kan nu alligevel ikke lade være at tænke over det. Dog er Tapper meget glad for børn, han vil bare så gerne hilse på dem og heldigvis får han da oftest lov til det hos venner og familie.

Vi har snakket om det flere gange og nogle gange må man tage hunden alene, andre gange barnet og nogle gange simpelthen sidde på gulvet alle sammen og hygge der… det må og skal kunne lade sig gøre.

Hende vi købte Tapper af i tidernes morgen (Hanne fra Kennel Bjørnehuset) sagde at det råd hun gav hunde ejere der fik barn, var den første dag hjemme med barnet, at ligge barnet på gulvet, på et tæppe kun i en ble og så lade hunden se, snuse og føle hvad det var for en størrelse der var kommet ind af døren. Tror vi prøver det råd af.

Jeg ved at Tapper er meget glad for at slikke i ansigtet, (det er jo den måde hunde hilser på hinanden og viser respekt) og min holdning er nok også at de første dage er det tilladt og så må vi vænne ham af med det senere hen, men vi får se.

Vores venner fra Norge fik Alexander for 2,5 år siden og da de besøgte os, var der ingen problemer med Tapper og Alexander, Tapper sov under barnevognen når Alexander skulle sove til middag.

Endvidere plejer Tapper at bede om at blive lukket ud når han ikke gider børnene mere, eller hvis det er på en gå tur og vi møder mange børn, trækker han hen bagved os, så han ved da hvordan han siger fra på en pæn måde.

Jeg håber og tror at det nok skal gå.

Kirsten

Cafe med baby

 

Jeg har set eksempler på at når pigerne får børn, så kan de pludselige ingen ting, ikke med dem der ikke har børn, hvis jeg har ringet og foreslået at mødes, har det skulle være hjemme hos dem, selvom at der har været en mand i huset og at der ikke ammes endnu. Det er ok et par gange, men nå man så hører at de tager på cafe med mødre gruppen, kan man godt føle sig til side sat “bare” fordi man ingen børn har.

Dog har jeg også oplevet at være på cafe med en baby på 1 måned, der stod og sov i liften under bordet, da hun så begyndte at vågne ville moderen gerne hjem for at amme, da hun ikke brød sig om at gøre det på caféen, hvilket jeg finder fair nok.

Et andet venne par havde deres 4 dag gamle søn med på cafe, han stod i barnevognen mens de fik en kop kaffe, hun ville vise overfor sig selv og andre at det kunne man godt, det synes jeg er for sejt.

Min holdning her inden jeg føder, et at næsten alt kan lade sig gøre med et barn, det kræver måske mere planlægning, så jeg vil da helt klart tage mit barn med på cafe og sådan.

Kirsten