Vintervejr og tøj til børn

Pu ha jeg synes det kan være svært med hvor meget  tøj man skal give de små på de her dage, Karen sidder jo godt i læ i sin babyjogger, men derfor kan det jo godt være koldt, derfor sidder hun altid på sit lamme skind og med sin dyne., hun har som regel jakke eller sin flee dragt på og hue og vanter.

Den anden dag da vi skulle gå tur, havde Karen lige sovet og så ved vi efterhånden af erfaring at hun måske ikke synes det er så sjovt at sidde i joggeren, derfor havde vi givet hende støvler og flyverdragt på og ganske rigtig, hun blev træt af at sidde der og vi tog hende op så hun ku gå lidt, det blev ikke til meget for det er jo svært at gå i sneen så det gad hun ikke ville sidde på en arm, det vat ok der var ikke så langt hjem. Men så bliver hun ked af det MEGET, græder og græder og vil bare ingen ting, hun havde kun strik vanter på, så vi tænkte det kunne være kolde fingre, så vi prøver at varme hendes fingre, men hun var bare ked, skynder os hjem. Hjemme Tager vi hende af tøjet og NEJ hvor har hun kolde fingre, og hun skriger bare og bliver ved, vi bliver enige om det må være hænderne, vi finder lunkent vand og det virker, hun bliver langsomt glad igen. Vi ved jo godt selv hvor ondt det kan gøre når MEGET MEGET kolde fingre skal tøs op, og nej hvor jeg havde det skidt med det, men det er jo de ting jeg må lære af.

Pu ha så ved vi det, skal have tykkere vanter på, vi har dem faktisk, men de er ikke til at få på hende, så jeg finder dem frem og får elastikkerne ødelagt så de er nemmer at få på og siden har vi ikke haft problemer.

Kirsten

Børn og tv

Jeg har hørt en del der nu og da bruger tv som barnepige, hvilket for mig er ok, det kunne jeg sikkert ogås selv finde på, men Karen  er ikke interesseret i tv’et jo at lege med fjernbetjeningen, og tænde og slukke det, og man kan da se at hun nogle gange lige ser på skærmen, men ikke noget der fanger hende. Jeg skal da også indrømme at jeg endnu ikke har sat hende foran tv til noget børne tv, heller ikke sat mig sammen med hende, for min holdning er nok at det kan tids nok komme.

Da hun var syg nu her, satte jeg mig dog i sofaen med hende og tændte tv’et, nok mest for min egen skyld (indrømmet), dog mest til børne tv, bl.a. så vi nogle gange Peter Pedal og det kunne hun godt li’ selv om hun var syg, kunne hun pege og udbryde “det” og grine. Da hun blev mere frisk, blev udbruddene hyppigere og hun grinede mere, dog skal der ikke meget til at fjerne fokus fra tv, det at Tapper kommer i stuen er nok, og så vil hun heller hen til ham. Det er stadig ikke længe tv’et fænger.

Men nogle gange Når man gerne lige vil lave mad eller andet ville det da være rart, men så gør jeg simpelthen det at jeg tager Karen med i det jeg skal lave, skal der laves mad, komme hun op i sin stol, får et stykke æble eller noget at sidde med eller en ske og så er hun med, er det lidt rengøring får hun sin egen klud og så griner hun og synes et er fedt at være med. Det er ikke altid der skal så meget til før hun er glad og tilfreds.

Kirsten