Graviditet og vand i hænder & fødder

Heldigvis slap jeg for at få meget vand i kroppen, men i de varme perioder vi havde her i sommer kunne det dog ikke hel undgås.

Jeg var dog så heldig at det kun var hænder og fødder det gik ud over, men man bliver altså noget overrasket når man vil tage sine vandre støvler på, hvor man normalt har 2 på strømper på og vil tage dem på med kun et par og så ikke kan få dem på….

Så jeg måtte nøjes med et par tynde strømper ellers klemte de for meget.

Vand i hænderne kom som regel når jeg gik tur med hunden om eftermiddagen, men kunne holde det på et minimum ved bøje strække fignerne. 

Mht. sko sidst i graviditeten kunne jeg faktisk kun gå i mine vandre sko, løbesko og et par sandaler, resten var blevet for små, så nu må jeg pænt vente til at vandet er væk fra kroppe, så jeg igen kan passe mine sko.

Kirsten

Graviditetsubehag

 

Som tidligere skrevet havde jeg det meget dårligt, prøvede alle de råd jeg kunne komme i nærheden af, vil her lige nævne dem:

  •  Marie kiks, havde dem sågar med i seng, for at spise dem inden jeg stod op, hjalp ikke rigtig
  •  Vand med i sengen for at få noget at drikke i løbet af natten og inden jeg stod op, hjalp lidt nogle gange.
  • Urtebolcher, hjalp ikke
  • Fik noget fint chokolade af en veninde, købt i en helsebutik, det var med ingefær, hvis jeg ikke havde det dårligt fik jeg det, da af den lille bid jeg tog.
  • Lakrids, piratos, de hjalp lige i starten, men synes så virkningen forsvandt
  • Tørre cornflakes, YES, det kunne lige tage det værste af det, skønt med et brugbart råd, fik det af en scannings sygeplejerske.
  • Cacaomælk med isterninger, normalt drikker jeg meget matilde kakaomælk, men ikke under graviditetens første måneder, men jeg måtte da prøve da jeg hørte det skulle hjælpe, det gjorde det dog ikke, det voksede simpelthen bare i min mund.
  • Akupunktur, var noget af det første jeg prøvede, det hjalp første gange men de næste to gange ikke, så det droppede jeg igen.

Håber du kan bruge et eller flere af disse råd, håber du vil bidrage med dine erfaringer omkring kvalme og anden ubehav i forbindelse med graviditet. På forhånd tak.

Kirsten

Graviditet

Det der med at det er SÅ fantastisk at være gravid, og det bare er ren lykke…..

Det var det ikke for mig, det var 9 måneder der bare skulle overstås, pu ha ..

Det kan selvfølgelig have noget med alt mit ubehag at gøre, vi blev begge syge i januar måned, lå i sengen et par dage men mit ville ikke forsvinde, var svimmel, kvalme og total utilpas, til sidst tog jeg til lægen og jep, var gravid, så var der jo en grund til ubehaget, men det blev det jo ikke nemmer af…. Jeg lå i sengen de første 2-3 måneder det var af H-til ….

 Bare det at gå med på turen med hunden kunne jeg ikke altid gøre, virkelig træls når man normalt er meget aktiv. Heldigvis har jeg en FANTASTISK kæreste, der hjalp mig på alle mulige måder, aldrig et ondt ord om at jeg bare fes den af elle noget … det var skønt ..

Tro mig jeg prøvede alle råd mod kvalmen, men synes ikke rigtig noget hjalp på længere sigt. Efter 3 måneder blev det bedre og jeg fik en hverdag igen, dog var kondien ikke som den plejede og jeg var meget træt, var blevet fyret mellem jul og nytår så havde mulighed for at sove midt på dagen.

Så begyndte jeg at se fed ud, ja i min verden så jeg fed ud, man kunne i hvert tilfælde ikke se at jeg var gravid, men der kom en bule på maven, det er ikke rart når man normalt går meget op i sin krop, og med min for historie med spiseforstyrrelser, kræver det lige sin kvinde. Heldigvis tog jeg ikke så meget på total .. og det kom stille og roligt, og først til sidst blev det en stor gravid mave, heldigvis da for det …

Efter 4-5 måneder begyndte jeg så at få halsbrand, prøvede igen div. husråd uden held, min redning blev Alminax, som jeg var stor forbruger af resten af graviditeten. Gik ingen steder uden dem, startede med at købe en lille pakke med 20 et par gange, så blev det til glas med 100 og til sidste købte jeg 200 stk. af gangen, de hjalp med det samme.

En anden ting jeg synes man skulle vænne sig til, var at alle havde en ide og tanke om hvad man skal, kan, må og bør, det synes jeg var svært, pludselig at blive tilstand for MASSERE af råd, som man ikke selv har spurgt efter.

 Så i mit tilfælde var det at være gravid ikke en stor lykkelig fornemmelse …

Kirsten