Den 28. August 2008 kl 18:47 kom Karen til verden. 1,5 døgn efter at vandet gik.
Vægt: 3088 g
Længde: 51 cm.
En dejlig lille pige, indlæg vil fra nu af dreje sig om ting jeg gør med Karen, hvordan det er at have barn og ikke kun hvordan jeg forestiller mig det vil være at have barn.
Kirsten
Da jeg var i uge 15 vandrede vi fra Silkeborg til Århus, der var nogle der ikke mente det var klogt, men da jeg jo ingen gener havde og vi har venner der er læger, der sagde det ikke betød noget tog vi af sted, jeg med en mindre rygsæk og Erik med en stor (ikke at det er forskelligt fra normalen J).
Vi lod bilen s
tå i Skanderborg, tog toget til Silkeborg, og startede så turen herfra (turen kan findes i Vandre ture i Danmark) turen er fint afmærket. Da vi kom til Skanderborg igen, tog vi en overnatning på hotel da der desværre ingen primitive campingpladser eller telt pladser var, lidt træls men ok. Dagen efter pakkede vi en lille rygsæk hver og begav os på sidste etape til Århus, en tur vi troede ville tage ca. 5 timer(troede vi skulle nå at shoppe) men det var en længer tur end vi regnede med og i meget kuperet terren. SÅ det tog os noget længere tid, jeg var TOTAL SMADRET, men ville jo heller ikke nedværdige mig til at sige, at jeg ikke kunne mere, så til sidste sagde jeg inden i mig selv højre venstre for at få fødderne til at bevæge sig og pauserne blev lidt oftere…
Da vi kom til Århus blev hunden og jeg placeret på hotel og Erik hentede bilen, og vi fik slappet af, ude at spise og i biografen og klar til at køre hjem dagen efter.
Det holdt hårdt med den sidste dags vandring men jeg gjorde det – og det var en rigtig god tur.. ..
Kirsten
Jeg har set eksempler på at når pigerne får børn, så kan de pludselige ingen ting, ikke med dem der ikke har børn, hvis jeg har ringet og foreslået at mødes, har det skulle være hjemme hos dem, selvom at der har været en mand i huset og at der ikke ammes endnu. Det er ok et par gange, men nå man så hører at de tager på cafe med mødre gruppen, kan man godt føle sig til side sat “bare” fordi man ingen børn har.
Dog har jeg også oplevet at være på cafe med en baby på 1 måned, der stod og sov i liften under bordet, da hun så begyndte at vågne ville moderen gerne hjem for at amme, da hun ikke brød sig om at gøre det på caféen, hvilket jeg finder fair nok.
Et andet venne par havde deres 4 dag gamle søn med på cafe, han stod i barnevognen mens de fik en kop kaffe, hun ville vise overfor sig selv og andre at det kunne man godt, det synes jeg er for sejt.
Min holdning her inden jeg føder, et at næsten alt kan lade sig gøre med et barn, det kræver måske mere planlægning, så jeg vil da helt klart tage mit barn med på cafe og sådan.
Kirsten