AT komme ud i naturen med barn

Som jeg har skrevet før kan vi rigtig godt lide at komme ud i naturen og bruge naturen, vi overnatter gerne ude og går lange ture og vi mener ikke at et barn er en hindring for at komme ud, det kræver måske bare lidt mere planlægning og udstyr. Men jeg må med ærgrelse indrømme at vi ikke er kommet så meget ud dette efterår/ denne vinter, det er der flere grunde til:

1. der har faktisk været mange ting, så det er ikke altid det har passet og weekender hvor vi har haft mulighed , ja der har været ikke helt været med os – ØV (mere om det senere)

2. Karen er jo efterhånden blevet 2½ år og det der med at sidde i en babyjogger i længere tid, det er ikke et hit, hun vil selv gå, hvilket jo er meget dejligt, men det går ikke så hurtigt, der skal kikkes, røres, gåes på line, hoppe på sten mm. og alt det er jo skønt. Men hvis vi skal gå en længere tur skal vi jo også fremad. Tidligere i år gjorde vi det at vi gik turen mens hun sov til middag og det fungerede rigtig fint, og det kunne vi godt gøre, men så er det at vejret spiller ind ..

3. Vejret, de weekender i efteråret hvor det passede at vi kunne komme ud, ja der pissede det ned eller blæste en orkan, og vi kan sagtens få en hel eftermiddag til at gå i et telt med at hygge og læse, men Karen har altså krudt i numsen og kan ikke sidde stille inde i et telt en hel eftermiddag, og når det pisser ned er det ikke så godt det der med at løbe ind og ud hele tiden. Så kom vinteren med frost og sne, vi voksne kan godt holde varmen og kan sige til hvornår det er koldt og varmt, det kan Karen også godt men det er nogle gange at det er når det er blevet for koldt. Med sne er der heller ikke mange stier vi kan gå med babyjoggeren.

Vi har absolut ikke opgivet at komme ud med Karen, men det skal også være på vilkår der gør at det er sjovt for os alle, at vi alle kan hygge os og nyde det. Så det kan godt være at have barn ikke er nogen hindring men jeg mener også at man skal tænke på barnet og må tilpasse sig. Vi regner med/håber på  at det bliver bedre igen, når hun bliver lidt ældre og kan gå lidt hurtigere, for ud det vil vi gerne alle sammen, de sidste dage har det været på kælkebakken :-)

Kirsten

Hverdagen med barn samtidig med hygge og samvær

 

I hverdagen synes jeg nogle gange det kan være svært at få tid til det hele, de daglige ting skal laves, mad ryddes op mm og jeg vil jo også gerne have tid til at nyde Karen og lave ting sammen med hende. Men hun elsker at få lov at hjælpe og lave de ting vi gør, derfor er det blevet vane at når der skal laves salat (maden er jo tit noget der bare skal varmes se evt. Ordentlig god nem let mad i travl hverdag) ja så skal Karen hjælpe, får et lille spækbræt en børne kniv og noget agurk, peber eller andet som hun så kan “skære” i.  Når der er noget der skal i skålen er det hende der kommer det i, og herefter får hun en ske så skal hun blande det, hun elsker det og bliver tosset hvis ikke hun må hjælpe.

Når vi er færdige med at spise hjælper hun også med at rydde op, går over til køkkenet med de sikre ting, der ikke kan gå i stykker. Når Tapper skal have mad, er det også hende der skal hente hans skål sammen med en af os og igen sætte det ned til ham, og hun synes hun er SÅ STOR og stolt når hun gør det.

Rengøring er mest i weekenden, men der kommer hun altså også selv med en klud og går i gange, i hverdagen hvis hun spilder vand henter hun selv et viskestykke og tørre op med det største smil om munden.

Når vi laver tingene sammen er der naturligvis tid til at synge en sang, snakke eller bare pjatte lidt på hendes præmisser, man får lavet lidt og samtidig været sammen og hygget med Karen.

Kirsten

Børn og tv

Jeg har hørt en del der nu og da bruger tv som barnepige, hvilket for mig er ok, det kunne jeg sikkert ogås selv finde på, men Karen  er ikke interesseret i tv’et jo at lege med fjernbetjeningen, og tænde og slukke det, og man kan da se at hun nogle gange lige ser på skærmen, men ikke noget der fanger hende. Jeg skal da også indrømme at jeg endnu ikke har sat hende foran tv til noget børne tv, heller ikke sat mig sammen med hende, for min holdning er nok at det kan tids nok komme.

Da hun var syg nu her, satte jeg mig dog i sofaen med hende og tændte tv’et, nok mest for min egen skyld (indrømmet), dog mest til børne tv, bl.a. så vi nogle gange Peter Pedal og det kunne hun godt li’ selv om hun var syg, kunne hun pege og udbryde “det” og grine. Da hun blev mere frisk, blev udbruddene hyppigere og hun grinede mere, dog skal der ikke meget til at fjerne fokus fra tv, det at Tapper kommer i stuen er nok, og så vil hun heller hen til ham. Det er stadig ikke længe tv’et fænger.

Men nogle gange Når man gerne lige vil lave mad eller andet ville det da være rart, men så gør jeg simpelthen det at jeg tager Karen med i det jeg skal lave, skal der laves mad, komme hun op i sin stol, får et stykke æble eller noget at sidde med eller en ske og så er hun med, er det lidt rengøring får hun sin egen klud og så griner hun og synes et er fedt at være med. Det er ikke altid der skal så meget til før hun er glad og tilfreds.

Kirsten