AT komme ud i naturen med barn

Som jeg har skrevet før kan vi rigtig godt lide at komme ud i naturen og bruge naturen, vi overnatter gerne ude og går lange ture og vi mener ikke at et barn er en hindring for at komme ud, det kræver måske bare lidt mere planlægning og udstyr. Men jeg må med ærgrelse indrømme at vi ikke er kommet så meget ud dette efterår/ denne vinter, det er der flere grunde til:

1. der har faktisk været mange ting, så det er ikke altid det har passet og weekender hvor vi har haft mulighed , ja der har været ikke helt været med os – ØV (mere om det senere)

2. Karen er jo efterhånden blevet 2½ år og det der med at sidde i en babyjogger i længere tid, det er ikke et hit, hun vil selv gå, hvilket jo er meget dejligt, men det går ikke så hurtigt, der skal kikkes, røres, gåes på line, hoppe på sten mm. og alt det er jo skønt. Men hvis vi skal gå en længere tur skal vi jo også fremad. Tidligere i år gjorde vi det at vi gik turen mens hun sov til middag og det fungerede rigtig fint, og det kunne vi godt gøre, men så er det at vejret spiller ind ..

3. Vejret, de weekender i efteråret hvor det passede at vi kunne komme ud, ja der pissede det ned eller blæste en orkan, og vi kan sagtens få en hel eftermiddag til at gå i et telt med at hygge og læse, men Karen har altså krudt i numsen og kan ikke sidde stille inde i et telt en hel eftermiddag, og når det pisser ned er det ikke så godt det der med at løbe ind og ud hele tiden. Så kom vinteren med frost og sne, vi voksne kan godt holde varmen og kan sige til hvornår det er koldt og varmt, det kan Karen også godt men det er nogle gange at det er når det er blevet for koldt. Med sne er der heller ikke mange stier vi kan gå med babyjoggeren.

Vi har absolut ikke opgivet at komme ud med Karen, men det skal også være på vilkår der gør at det er sjovt for os alle, at vi alle kan hygge os og nyde det. Så det kan godt være at have barn ikke er nogen hindring men jeg mener også at man skal tænke på barnet og må tilpasse sig. Vi regner med/håber på  at det bliver bedre igen, når hun bliver lidt ældre og kan gå lidt hurtigere, for ud det vil vi gerne alle sammen, de sidste dage har det været på kælkebakken :-)

Kirsten

Nytårs aften med hindringer

Jeg har jo lovet at være ærlig og også fortælle når tingene ikke lykkedes for os, og Nytårsaften er en af de aftener, pu ha… Erik er i gang med at seje Danmark rundt i kajak (i kan følge hans tur her) så vi ville køre mod Hvide Sande og holde nytår med ham i telt hvor han nu nåede til. Vi have aftalt at komme tidligt eftermiddag så vi havde tid til at hygge os. Jeg havde taget æbleskiver og saft med til varmt saft til om eftermiddagen, lavet god mad til om aftenen, reje coctail, mørbrad i flødesovs, med salat og så kartoffelmos til, bare lige klar til at varme og naturligvis kransekage til senere.  Havde taget lidt cerpentiner med til at pynte teltet serviettet og sådan så det kunne blive lidt fint. MEN …

Karen og jeg kørte kl. 11:00 så passede det med at Karen kunne sove og det gjorde hun, vi kom til Hvide sande men Erik var enendu ikke i land, kunne ikke få forbindelse til ham, der gik 10 min. Så ringede han,  han var ikke nået helt til Hvide Sande, vi kørte tilbage og efter lidt tid fandt vi hinandne på stranden, det var koldt men flot, problemet var nu bare at vi skulle have alle vores ting telt mm. 400 m. over klitter til Eriks ting eller modsat valget til Erik da der var fint at slå telt op der. Vi gik i gang med med Karen på armen lidt over 10 kg. Og en taske på ryggen, Erik fik noget varmt tøj på og gik i gang,men der gik ikke længe så synes Karen absolut ikke det var sjovt, hun blev sur og tvær ØV … så til sidst måtte Erik slå et telt op til os, der blev vi placeret med varme og legetøj, og så måtter Erik klare resten selv, det var ikke planen, kl 17:30 var Erik først i teltet hos os, MEGET træt, efter dagens ro etape og lejer lavning. Vi fik vores reje coctail Erik hyggede sig med Karen og slappede lidt af. Noget senere varmede jeg vores mad og vi fik spist. Ved 20- tiden faldt Karen i søvn hos mig og vi fik hende puttet godt og varmt, skal lige siges i teltet hyggede Karen sig som hun altid gør i telt. Da Karen sov, fik Erik lavet sit papir arbejde og vi fik kigget på kort spist kransekage go hygget lidt. Kl. 22:30 sagde vi godnat, begge meget trætte.

Kl. 7:00 vågnede Karen dagen derpå og vi hyggede os lidt i teltet, så gik Erik i det andet telt hvor hans grej var og fik styr på det, imens fik Karen og jeg morgenmad legede, læste og kom i tøjet begge to, det gik fint.

Så skulle vi ud af telet, det hele skulle pakkes ned igen og slæbes igen tilbage tilbilen, det fik fint i starten, MEN Karen blev snart træt af det igen, hun havde godt med tøj på så mente ikke det ku være kulden.  Vi fik slæbt til bilen og Erik skulle pakke kajak, vi kigged på lidt men til sidst måtte vi gå Karen skreg og gad ikke mere, så vi sagde farvel og gik til bilen.

Jeg skulle have taget billeder da Erik sejlede så havde en taske med foto grej på ryggen, en taske med hans varme tøj over skuldren, Karen på armen og Tapper i snor om livet, det må have set sjovt ud, men ku ik lige se det sjove i det der først nu her hjemme i varmen. Vi kom til bilen i fin stil og jeg fik Karen af tøjet og i en bil der hurtig blev varm, og ja jeg må jo indrømme, hun var lidt kold, så det har nok været kulde. Fik hende pakket godt ind i en dyne og sad med hende, holdt om hende trøstede hende til hun blev rolig og varm og vi kørte hjem,  Karen sov hele vejen hjem, og var glad og tilfreda da hun vågnede og da vi senere skulle gå tur med Tapper ville hun i flyverdragt og selv gå, så hun er stadig glad for at være ude.

Jeg behøver ikke sige at vi ikke fik pyntet teltet op eller noget, jeg fik ikke engang taget et billede, så selv om man planlægger og vil gøre alt godt, er det ikke sikket det falder i hak sammen med hvad barnet vil. Vi skal  da naturligvis i telt igen ingen tvivl om det, men næste gang vi skal besøge Eri på turen rundt bliver det på en anden måde, vi har flere alternativer, skal nog fortælle om dem når vi kommer dertil…

Godt nytår til jer alle

Kirsten & Familie

Alene i telt med baby / barn

Alene i telt med baby Så var tiden kommet til den første telt tur alene for Karen og mor, Erik var på Grønland og jeg tænkte nu skal det være, jeg har altid sagt til Erik at jeg ville lære at bruge gassen og alt det andet, så jeg kunne tager af sted når han var på længere ture, så de sidste gange har jeg forsøgt mig med madlavningen mm.

 

Lørdag morgen pakkede jeg bilen, pu ha meget at huske og gøre, når man er alene om det og det er første gang, vi kom af sted i fin tid og kørte til Kolding. Først gik vi en tur 4-5 timer, dejligt vejr og skønne omgivelser, vi havde madpakker med som vi spiste i skoven, dejligt og Karen deler gerne sin frokost med Tapper, så vi hyggede. Efter frokost synes Karen hun havde siddet længe nok i joggeren, hun var igen faldet i søvn om formiddagen. Så hun måtte i regntøjet og op at gå, det kunne hun sagtens da vi gik i skoven på en god bred sti og der var ikke ret mange andre mennesker, så hun gik frit, og jeg med joggeren og Tapper, det går ikke så hurtigt når hun selv vil gå, for det første er hendes skridt jo ikke så lange og så tager det tid når man lige skal røre og mærke alle blomsterne man kommer forbi og lige skal samle en gren eller sten op og studere disse, men det skal der jo være tid til …Som hendes far plejer at sige ”husk at nyde naturen og kigge jer omkring”    

Vel tilbage til bilen, skulle vi finde vores overnatningssted, jeg havde fundet to steder i forvejen, kørte til det jeg mente var bedst, kunne dog ikke lige finde det, men der var to som var kendte og de vidste hvor det var men sagde jeg ikke kunne køre direkte dertil der ville være et stykke at gå … ØV  Men det andet sted kendte de også sagde det var nemt at finde, og der skulle jeg bare gå 50 meter, så det blev der, vi satte os i bilen igen, det var ved at være sent, aftensmad tid for Karen så hun var lidt utilfreds, men hun fik en pære og så gik det også. Vi fandt pladsen en noget åben plads lige ned til vandet, men ikke noget at gøre ved, jeg fil alle tingene Karen og Tapper derned og skulle have telt sat op, det gik fint, bedre end jeg havde turdet håbe på .. FEDT ..

 

Da alt var inde i teltet, Tapper havde fået kødben og vand, skulle Karen i nattøj og have mad og leges med, det gik fint, vi fik kogt vand uden de store problemer og fik spist. Tapper gav lyd nogle gange, da der var fiskere, og åbenbart også et yndet gåtur sted, så blev der ro og det var ved at være mørkt. Pludselig kan jeg høre Tapper gø helt vildt og så kan jeg høre ham et stykke væk, UNDERLIGT for han er bundet i stål vejre som han plejer, mig i sko og ud og kigge, så står Tapper et stykke væk under et træ  og gør en Kat .. mig fat i Tapper, det er selve spændet i viren der er sprunget, ÆV .. heldigvis har vi nogle store kabin  ringe i hans taske så jeg fik ham tøjret igen, men katten blev jo i træet, så Tapper blev ved med at gø, så flere gange måtte jeg ud og smide sten efter katten for at få den ned, uden held, til sidst måtte jeg simpelthen tvinge Tapper ind i teltet hos os i 30 min. så den stakkels kat kunne komme ned og væk, så mens jeg skulle få Karen til at sove, lå jeg og holdt Tapper i teltet, herefter var der ro, både for Tapper og Karen.

 

Så var der godt nok også stille i teltet, jeg fik en kop kaffe sad med min bog, men tankerne ja de gik til Erik på Grønland, savnede at have ham ved min side… det var skønt at være af sted ja, men noget stille og ville ønske han var med os, så vi kunne hygge og snakke som vi havde gjort weekenden før, da vi alle var af sted.

 

Jeg fik sovet lidt også, Karen vågnede nogle gange, når hun kunne høre regnen, men vi fik da sovet. Om morgenen var der igen travlt i teltet, for når Karen vågner i teltet er hun bare sulten, så mad til hende, hende skifte, så mig selv mad og i tøj, og så skulle det hele pakkes sammen og samtidig skulle Karen jo også gerne underholdes lidt. 

 

Vi fik det hele pakket sammen og kunne køre hjem igen, en dejlig tur dog med afsavnet af Eriks tilstedeværelse. For at det ik skal være løgn, kunne jeg ik finde nøglen til huset, da jeg kom hjem, var ikke der hvor jeg plejer at ligge den i bilen, så måtte ind gennem hundelemmen.. Hjemme igen skulle det hele pakkes ud, igen mange ting når man er alene, men man kan jo hvad man vil og det gik jo fint.

 

Kirsten