Status uge 1

I morgen er det en uge siden jeg sendte dem på eventyr…

Det har været underligt, meget underligt, stille i huset helt stille i lang tid, det er jeg ikke vant til, ikke noget man skal skynde sig at gøre for at nå det, ja kort sagt er det bare underligt.

Mandag kørte jeg på job (praktik) og det var rart, at jeg havde noget andet at tænke på, og noget at lave, selvfølgelig tænkte jeg på dem, flere gange og ringede da også da jeg kørte hjem for at hører hvordan det gik. Jeg tænker på dem mange gange i løbet af dagen, og tjekker da også hvor langt de er kommet.

På kører turen derop snakkede jeg med dem nogle gange også Karen, der normalt ikke er så glad for at snakke i telefon, det var skønt for fortalte og fortalte om hvad de lavede og så. Det er jo ikke sjovt at køre så langt for et barn, heller ikke for Karen, så hun var da utilfreds nogle gange, Erik  lagde bl.a. en video ud, synes den er sød og kan da sagtens smile men den påvirker altså også mit mor hjerte lidt. De ringede også en gang hvor Karen bare sagde MOR jeg savner dig, pu ha den var lidt hård, måtte jo sige jeg også savnede hende, men at nu var de der jo snart og skulle ud at opleve spændende ting, jeg skulle jo opmunter hende, så hun får en fantastisk tur, og der gik da heller ikke længe før hun fortalte igen, så det var godt.

Tirsdag var grundlovsdag, og jeg havde fri, hold da op jeg nåede meget !!! sov længe, trænede, hyggede lidt med en bog, ryddede op på Karens værelse og i hendes legetøj (med at benytte chancen nu den er der), støvsugede hele huset, læse lidt, gå lidt tur, frokost, lave frikadeller, rydde op, vaske tøj, læse/tv. og kl. var kun 17:00 bum bum …. nå hentede en venindes hund og gik tur med den og var så heldig at blive budt på aftens mad sammen med hendes familie, det var rigtig hyggeligt. Hjemme igen læse og så godnat.

Resten af ugen har den stået på job fra 8: 16 og så tid til mig selv resten af dagen, det er lidt underligt at der ikke er så mange ting man skal nå når man kommer hjem, kun tænke på sig selv.

Jeg har besluttet at selv om jeg er alene, står jeg stadig tidligt op (ca. 5:30) for at træne inden job, dette simpelthen for at holde rytmen, for sådan bliver det jo igen når de kommer hjem..  og så har jeg eftermiddagen fri til hvad jeg vil. Jeg har dog hverdag gået en lang tur når jeg er kommet hjem, har simpelthen behov for luften og klare hovedet efter en dag på jobbet, er nok blevet lidt afhængig af lufte turene med hunden, men det er vel ikke et værste at blive afhængig af :-)

Jeg tænker på dem mange gange i løbet af dagen, og tjekker da også hvor langt de er kommet.

De første dag var der mange der spurgte mig er du ok, der kom sms’er fra veninder, er du ok du siger til hvis du har brug for at snakke/komme ud mm. og tak for det, det var/er dejligt. Jeg tænkte ja ja selvfølgelig er jeg ok, har det fint… Men onsdag morgen da jeg stod op, pu ha ved ik helt vad det var, men der synes jeg godt nok der var ALT for stille, og tanken slog mig, sådan her bliver det længe, der er længe til de kommer hjem… det var ikke sjovt..

Telefonforbindelsen deroppe er åbenbart ikke så god, for jeg har ikke hørt fra dem siden onsdag eftermiddag, og det er grumt !!! hver aften har jeg håbet på et opkald og forsøgt at ringe op, uden held. Jeg trøster mig med at de har det godt, kan jo følge med i de små beskeder på facebook, men det er nu ikke det samme. Da jeg lige nu har været til et par jobsamtaler er der da ting jeg gerne vil fortælle/drøfte med Erik, og jeg vil gerne høre Karens stemme og hvordan hun har det, og høre hvordan Dino tager det og hvordan Erik synes det går. Kort sagt  jeg VIL MEGET GERNE SNART høre fra dem…

Kirsten

PS. de ringede senere søndag, DEJLIGT. Snakkede med Karen opg hun havde meget at fortælle, dejligt at høre. Erik sagde også at det gik rigtig godt, og Dino nyder det .. Dejligt med gode nyhder