Familie spejder

Vi har et par gange snakket om at prøve Familie Spejder, tjekket forskellige steder ud på nettet, bl.a Odense og også her i Langeskov, men det er ikke blevet til noget. Så fik jeg at vide at de i Ullerslev ville starte op med Familie Spejder igen, og da jeg kender en der måske også ville der ud, besluttede vi os til at prøve.

Der var ingen tilmelding, man skulle bare møde op første gang, så det gjorde vi. Vi ankom og det første vi kom til var en KÆMPE legeplads med plads til alt, Karen var solgt !! Dog var legepladsen en børnehave, naturbørnehave, men spejderne måtte gerne prøve den, Spejdernes område, hvor vi skulle være lå lidt længere inde. Vi ankom og kort tid efter gik vi i gang, desværre var vi kun 2 familier der var mødt op, men vi hyggede os nu alligevel.

Det første vi skulle var at lege en lej med at samle “affald” (papirer med tegninger) og sortere det i de forskellige skralde spande, herefter var der to valg muligheder man kunne lave kriple kraple dyr, (her var der mange farver lille pink mm. behøver jeg sige Karen var solgt) eller man kunne lave en kartoffel fælle, der skulle sætte ud, så man næste gang kunne se hvilke dyr der var kravlet i den, det endte med at Erik lavede fællen, vi satte den dog alle ud i skoven. Herefter var der tid til hygge ved bålet, der blev bagt boller og der var pålægschokolade dertil. Der var også kaffe/the og saft/juice, det var der nu hele tiden til fri afbenyttelse.

Det var et par rigtig hyggelige timer, vi fik også snakket med lederen om hvordan det ville være fremover og sådan, der ville altid være noget spiseligt der skulle laves over bål, og hygge. Vi synes alle det var hyggeligt, og det er art at kunne lave noget sammen alle sammen og hvor alle får lidt ud af det. De sagde også at Dino da også var velkommen :-). Det er en søndag om måneden fra 10-12, det synes jeg er fint, man kommer op stille og roligt og kommer af sted, og er hjemme igen ved frokost tid. Nu kan vi desværre ikke komme de næste to gang, men regner da stærkt med at vi skal af sted igen efter sommerferien.

Kirsten