Få lavet noget samtidig med man er sammen med sit barn

Vi har alle en travl hverdag hvor det ofte kan være svært at få tingene til at hænge sammen, der er praktiske ting der SKAL laves, men man vil også gerne være samme med sit barn/have tid til at være sammen, derfor synes jeg det er så skønt når man kan kombinere disse to ting, og især når det er Karen der selv vil/foreslår det.

Der har jo været en del sne i år og det skal væk fra fortov og indkørsel, ikke sjovt hvis man spørger mig, træls arbejde men det skal jo gøres, man Karen hun er vild med det, for det meste.

Når vi har gået tur om morgenen, har der stået sne skovling på programmet, oftest Erik hvis han er hjemme, i weekenderne er Karen og jeg gået ind og Erik har skovlet sne. Men Karen har insisteret på at hun ville ud og hjælpe far med at skovle sne, og så var det jo bare om at få fart på og komme i flyverdragten og kunne ud, og så har hun og Erik hygget sig derude.

Allerede i starten af december fik Karen sin egen sneskraber af bedsteforældre og jeg skal da lige love for at den har gjort lykke. Når hun ikke gider skovle mere har hun gået tur med sin kælk eller smidt sne på Tapper.

Kirsten

Praktisk arbejde samtidig med hygge med barn !!

I weekenden mente vi det var på tide at få haven gjort vinterklar, lidt sent ja … Erik startede jeg skulle lige være færdig med noget indenfor, så snart Karen så Erik ude ville hun ud, men hun skulle dog lige vente på mig, jeg skyndte mig at blive færdig og så gik vi også i haven. Karen har sin egen lille trillebør, rive og skovl så hun startede med at samle det ukrudt jeg samlede sammen op i trillebøren, så fandt hun nogle sten der ikke lå hvor de skulle, de blev flyttet og ellers tullerede hun bare rundt mellem os og “hjalp” os lidt hist og pist, ind i mellem legede hun da også i sand og med hendes andre ude ting og selvfølgelig skulle der gynges HØJT, men det var der naturligvis også tid til.

På et tidspunkt gad hun ikke mere ville ind, dog viste det sig at hun bare ville lege med dukke lise i udestuen, og det var fint for så kunne jeg stadig se hende.

Vi var inde for at få frokost og jeg mente Karen skulle sove til middag så hun blev sat i barnevognen med dyne pude og lidt legetøj i håb om at hun så ville ligge sig og sove, men nej nej … det havde hun en helt anden mening om, og vil hun ikke sove, kæmper hun en kamp, til sidst kom hun i flyverdragten igen og hjalp os med at blive færdige, hun hjalp med at plante de vilde jordbær om, hun ville grave hullerne, som hun sagde “mig prøve mor” og det fik hun så lov til, ellers synes hun det var sjovt at kravle op i stakken af ukrudt og grene som Erik havde samlet i en (for hende) høj stak.

Alt i mens vi arbejdede i haven fik vi set og snakket om nogle af dyrene der er i haven,  orme, snegle, døde mariehøns, frøer mm.  Jeg synes det er hyggeligt at man sådan kan gå på opdagelse med sit barn i haven, hygge og samtidig få lavet noget.

Det endte med at næsten hele dagen blev brugt i haven, herefter gå tur med Tapper, behøver jeg sige Karen faldt i søvn. Om aftenen var der røde kinder på os alle …

Kirsten