Barn med skoldkopper

Så har Karen fået skoldkopper, det kom ikke som nogen overraskelse, da en i dagplejen havde det lige før jul, godt nok troede jeg hun havde det allerede der, da hun var pyldret og lidt varm en aften, men det var det så ikke, men nu er jeg ikke i tvivl. Det startede mandag aften, kun fik feber og jeg kunne se nogle røde pletter og tænkte så er det nok nu, tirsdag morgen var der ingen tvivl, der var blærer på nogle af dem, feber var der ikke noget af og hun var ikke synderligt plaget ellers, det var dejligt.

Men om aftenen/natten, pu ha, hun får lige sovet et par timer fra kl.: 20 til omkring kl. 22-23 hvor vi er på vej i seng, så starter cirkus, hun bliver varm plydre og vil ikke sove, med mindre jeg ligger ved siden af hende så hun kan mærke mig, eller sove ved siden af mig, hun sover MEGET uroligt og vågner mange gange, så føler faktisk ikke vi sover ret meget . 

Onsdag formiddag var hun med på shopping, og det gik rigtig fint, hun var rigtig sød og gik fint sammen med mig, vi havde ingen vogn med og det skabte ikke problemer, hun var dog godt træt da vi var på vej hjem ved middags tid. I løbet af onsdagen kom der flere blærer og vi begyndte at smører med Zink salve for at tage kløen og det synes hun hjælper.

Onsdag nat, var den helt slemt, knopperne begyndte åbenbart at klø meget og hun kunne slet ikke finde ro, pu ha og jeg var træt efter de to tidligere nætter, så det var ikke sjovt, tålmodigheden var ikke stor. Vi fik da sovet lidt omkring midnat. Ved 3 tiden ville hun over til mig, men kunne slet ikke falde til ro, kl. 4 ville hun lege og det fik hun lov til jeg lå på madrassen på hendes værelse og faldt åbenbart i søvn et kort øjeblik, da jeg vågnede, vågnede jeg til synet af Karen der sad med ærmer og bukseben smøget op og TOTAL hvid af ZINK salve, “mig smører mor – hjælper” tænkte du bør tage et billede men indrømmet lige der kunne jeg ikke overskue det og eller se det komiske / søde i det.

Torsdag nat igen en lang nat, hun klagede sig over øerne og da jeg om morgenen kunne se i ørene kunne jeg godt forstå det, der var skoldkopper med store sår, så tor da …… at tøsen var ked.

Begge nætter har jeg givet hende lidt panodil, og efter det er der gået ca. en time så er hun faldet til ro, og vi har fået sovet en 3 – 4 timer, dejligt. Jeg er ikke meget til at bruge piller og da slet ikke på de små, så det har været sidste løsning, set i bakspejlet skulle jog måske have givet det tidligere på aftenen, men sådan er det .

Hun har ikke haft så meget appetit, og har fået lov at spise når hun har bedt om mad og fået det hun gerne vil have, sådan da, det har dog mest været boller med smør, havregryn og så ellers aftensmad.

Fredag virker hun mere frisk er ikke så pyldret, men kan også se at der næsen er skorpe på alle kopperne så håber det snart er slut.

Kirsten

Sygt barn

 

I kender det sikkert alle sygt barn, øv.. ikke noget man kan gøre noget ved, må bare forsøge at få det bedste ud af dagene.

Høj feber, hoste, rigtig utilpas, så er der næsten også kun en ting der duer MOR … sådan viste det sig også at være hos os, og det er da dejligt med en lille der bare putter sig ind til sig, men man når jo ikke meget selv, kan ikke lave ret meget og man bliver træt i arme og ryg af at gå med en på armen hele tiden.

Vi fandt en løsning så fungerede rigtig godt for os, vi tog barnevognen ind i huset, lagde kalechen ned en stor pude i og så lagde vi Karen der, nogle gange med legetøj andre gange bare med sin dyne, så kunne jeg nemt have hende med alle steder, hun er i samme højde som os og vi kan nemt komme til at give knus og kramme og  det er let at give væske og mad. Jeg kunne endda få lavet lidt og få trænet på spinning cyklen, vi var i samme højde kunne snakke læs og se tv. Og vi hyggede os begge to.  Det skal lige siges at Karen faktisk selv et par gange er gået hen til sin barnevogn eller fra min arm har bedt om at komme i vognen, så det må jo betyde hun har det godt iden.

Det hele startede torsdag aften, søndag var det ikke bedre og da Karen søndag eftermiddag stort set ikke havde drukket eller spist noget blev jeg noget bekymret, vidste godt at lægen ikke kunne gøre noget, så det nytter ikke noget at ringe til ham, men vi er så heldige at have en sundhedsplejerske vagt, fredag, lørdag, søndag og  helligdage fra 17:00 – 20:00 så den ringede jeg til, fik fortalt hvordan det var og fik en lille snak om hvad jeg kunne gøre, evt. give vand is, ellers bare det Karen nu havde lyst uanset hvad og bare det at der var skiftet et par tisse bleer, var godt tegn, samtidig fik jeg at vide at der var mange der lå og at det kunne gå op til en uge, godt at høre man ikke var alene. Jeg fik ikke noget konkret ud af samtalen, men bare det at få en snak med en kyndig person synes jeg var rigtig dejligt og uden at ulejlige vagtlægerne som jo oftest har nok at se til.

Håber dette måske kan hjælpe andre, som det hjalp mig.

Kirsten